Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: "Hvem tør række ud efter den sidste plads i Top 6?"

Mediano Superliga: "Hvem tør række ud efter den sidste plads i Top 6?"

Fra (næsten) målløse kampe til tenniscifre. 22. spillerunde var et godt eksempel på, at der er rigtig meget på spil i hele rækken. Her får du en grundig analyse og gennemgang af den første af tre Superligarunder på 11 dage.

Af Sture Sandø

Podcasten i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank

22. runde er så godt som færdig, men afløses af 23. allerede i morgen. Derfor er der rigeligt at tale om i forhold til 11 ekstremt afgørende dage i Superligaen, som vi står lige midt i. Topholdene trak yderligere fra i det, der meget klart kan defineres som et 'two horse race'. I midten er kampen om Top 6 stadig fuldstændig åben, og i en række, hvor det kun er Helsingør, der ligner et hold uden bundprop, bliver det interessant at følge de sidste intense runder op til runde 26, hvor rækken deles i tre.

Panelet, som har masser på hjerte, består af HIK-spiller Jonas Hebo Rasmussen og Medianos chefredaktør, Peter Brüchmann. De kommer som altig omkring samtlige af rundens kampe og starter naturligvis med et kig frem imod mandag aftens kamp, der kan vise sig et blive meget afgørende i forhold til kampen om en plads blandt de seks øverste.

I udsendelsen, der er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank får du også:

  • En analyse af Randers og hvorfor de nu ser mere solide men mindre kreative ud
  • Et kig på Horsens, der har formået at holde dampen i modsætning til sidste sæson og lige nu ligner et overraskende Top 6-hold efter 26. runde
  • En diskussion af AGF's midtbanekonstellation under David Nielsen
  • Fokus på Lyngbys unge drenge og især Oskar Snorre i målet, der har tilkæmpet sig pladsen som andetvalg fra Andreas Larsen
  • Et blik på Hobros problemer, der stikker dybere end Pål Kirkevolds formdyk
  • En analyse af FC Midtjyllands offensiv, hvor Gustav Wikheim har kæmpet sig tilbage og fundet sig til rette i 3-4-3-systemet
  • Et bud på, hvorfor AaB ikke kommer i Top 6, og hvorfor FC Nordsjælland havde mere ære af 1-1-kampen i Aalborg
  • Årsagen til at Alexander Zorniger ikke rystede på hånden og stillede med fem spillere i karantænefare mod rækkens klart svageste hold
  • En gennemgang af FC Helsingørs forårskampe, der har kastet 0 point af sig og en målscore på 2-14
  • En begrundelse for, at OB pludselig ligner et godt bud på en 6. plads
  • En diskussion af, hvordan Ståle Solbakken bør sammensætte sit angreb og sit forsvar
  • Og meget, meget mere!

Udsendelsen er sponsoreret af Medianos faste Superliga-partner Oddset og Medianos nye partner på Superligaen, Arbejdernes Landsbank. Sidstnævnte er med ombord på en lang række udsendelser i 2018.

Arbejdernes Landsbank er partner på alt, der gælder Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold.

Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank - og Oddset -  at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet Superligaen.

For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank og Oddset  har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Der er legender - og så er der Allan...

Der er legender - og så er der Allan...

VB Special: En forårsforkølelse, der endte med at vare en dekade

VB Special: En forårsforkølelse, der endte med at vare en dekade