Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga-blog: Det her transfervindue kan ændre fremtiden for dansk fodbold

Superliga-blog: Det her transfervindue kan ændre fremtiden for dansk fodbold

BlogCast: Det netop overståede transfervindue var meget andet end rekordsalg af Alexander Sørloth og Viktor Fischers indtog i Superligaen. Det blev et forløb, der meget kan vel ende med at ændre hele den måde, man prioriterer sine penge og sine sportslige indsatser på. Her trækker Medianos chefredaktør Peter Brüchmann fem centrale findings ud af det netop overståede vindue.

Af Peter Brüchmann

Jeg glæder mig som et lille barn til vi i næste weekend igen skal se Superliga-fodbold. Det gør jeg altid. Men denne gang er spændingen lidt større, og det handler ikke bare om, at toppen af Superligaen er tæt. Det handler også om, at vi, der har en lidt større interesse for strategi får 3 meget forskellige modeller – baseret på tre meget forskellige transfervinduer – at se. I en direkte kamp om det danske mesterskab.

  • FC Midtjylland med stor udskiftning.
  • Brøndby med stor kontinuitet.
  • Og FC Nordsjælland med en fortsat fødekæde med klar strategi

Og undskyld til alle jer, der har gjort mesterskabet til en tve-kamp mellem FC Midtjylland og Brøndby. For mig er det en 3-kamp, fordi jeg betragter FC Nordsjælland som en dygtig udfordrer, der ligger i forholdsvis lunt baghjul med forholdsvis lave forventninger – og alt at vinde. Og det udgangspunkt plejer at virke ret godt i Danmark.

Jeg har trukket fem store punkter ud op til Superligaens start.

(du kan høre bloggen læst ind som podcast - eller BlogCast, som vi kalder det - her:)

De tre modeller

Den første handler om de tre meget forskellige modeller, som jeg ser således:

  1. Topholdet FC Midtjylland har ifølge direktør Claus Steinlein solgt spillere, der – og jeg citerer – ’forventeligt vil indbringe FC Midtjylland langt over 200 mio. kroner’. Det var ikke en selvstændig plan og en eksplicit strategi. Det var bare en gunstig position, man havde bragt sig i. Men også som en konsekvens af to af de ting, der vil præge fremtidens danske fodbold og er en direkte udløber af dette transfervindue: Dygtig, tålmodig og konsekvent talentudvikling og meget præcis scouting. De to ting kommer vi i den grad tilbage til.
  2. Brøndby står så omvendt for den udprægede kontinuitet. Der har været voldsomme ændringer op til og under Alexander Zornigers tid i Brøndby. Langt det meste af dette har været lige så succesrigt, som selve stilen har været dramatisk – kaosfodbold og ’sværmen’, som man begge dele selv taler meget om. Undertegnede betror sig til skolen om udvikling af egne medarbejdere som fundament er bedre end troen på, at Superman kan købes i bytte for en let brugt Suzuki Ignis ude på fodboldens arbejdsmarked. Og i øvrigt også det generelle.
    Derfor vil Brøndby på papiret også være min favorit til mesterskabet netop nu. Alene på grund af sult, ærgerrighed – og kontinuitet. Altså på papiret. Men så simpel er verden formentlig ikke. Den lader vi også lige hænge.
  3. Og som den tredje model har vi så FC Nordsjælland. Farvel til topscorer Marcus Ingvartsen, anfører Andreas Maxsø og den med rette skamroste Stanislav Lobotka sidste sommer. Og så minsandten endnu engang farvel til anføreren og topscoreren i skikkelse af Patrick Mtiliga – gør i øvrigt dig selv den tjeneste at gå ind og høre hans fortællinger i seneste udgave af vores La Liga-magasin, fantastiske anekdoter – og Emiliano Marcondes.

Det kan – undskyld mit jyske – men dælendunsemig da ikke blive ved at gå godt. Eller kan det?

Her kan man i den grad tale om kontinuitet på den positive måde. Og man skal bestemt ikke afskrive muligheden for, at alt, hvad der bliver prædiket om strategi, tydelighed, spilforståelse og – hold godt fast – proces viser sig at bære ret langt.

Såvidt de tre modeller.

Og så er der selvfølgelig alt det, som FC København står for og prøver på. Alt det som AC Horsens har som varemærke. Alt, hvad Jens Hammer, Thomasberg og Hobro prøver at bygge op. Og udfordrerne fra AaB og OB. Vi får i den grad nogle ret tydelige og ret forskellige modeller at se målt direkte op imod hinanden.

Det er det, jeg vil kalde et strategisk overflødighedshorn at betragte. Jeg mødte forleden Dan Hammer ude i hans Arena. Han og jeg har lovet hinanden, at vi ’kun’ skal lave 6-8 udgaver af vores nye format til ’Mandags-direktøren’, som vi kalder vores nye publikum til det, må vi erkende ikke helt fantasi-sprudlende navn ’Hammer & Brüchmann’. Men det bliver svært at begrænse os, fordi der sker så meget spændende.

Transfer som det nye store dyr

Indtil nu har man betragtet sponsorer og tv-indtægter som de primære indtægtskilder ude i Superliga-klubberne. Jeg har talt med flere direktører denne vinter, også et par stykker efter FC Midtjyllands store salg. Og en gennemgående bemærkning er: ”Det kan da godt være, at vi skal til at kigge mere på transfer som en primær driver”. Underforstået: Ikke bare som en supplerende indtægtskilde, der bruges til at bringe regnskabet i balance.

I de seneste år har vi set især FC København, FC Nordsjælland og nu FC Midtjylland realisere transferindtægter over, på og i nærheden af de 200 millioner kroner – som for FC Midtjyllands vedkommende er langt over det dobbelte af klubbens sportslige budget.

Lad os kigge på FC Midtjylland først: Steinlein talte som nævnt om ’forventelige indtægter på langt over 200 mio. kroner’ i indeværende transfervindue. Det handler selvfølgelig om Alexander Sørloth, hvad enten den mulige max-indtægt er 141 mio. kroner, som BT skrev, 135, som Ekstra Bladet nævnte eller de givne 75 mio. i basispris, som var den garanterede pris. Og så handler det om egenudviklede Rasmus Nissen og dennes salg til Ajax Amsterdam for anslået op imod 40 mio. kroner samt om Filip Nowak.

FC København er lidt mere kompleks, for her handlede strategien i endnu højere grad om at sætte et hold sammen til at maksimere indtægterne fra de europæiske puljespil, så for eksempel Thomas Delaney, Matthias Zanka og Andreas Cornelius skulle løfte FCK i Champions League i endnu højere grad end sælges for det maksimalt mulige antal millioner. Derfor kan man også opleve Ståle Solbakken tale om ’indtægter’ for en halv milliard – altså samlet med puljespil og spillersalg – i lige så høj grad, som han taler om at have solgt spillere for 200 mio i et eller to vinduer.

Hvad FC Nordsjælland angår kan jeg ikke finde tal, der underbygger 200 mio. kroner i et enkelt transfervindue eller en periode på rullende 12 måneder. Men jeg kan finde salg af Bruninho, Emre Mor, Stanislav Lobotka, Ingvartsen og Andreas Maxø, som kommer godt derop af.

Et tal på mere end 200 mio. kroner i transferindtægter siden 2015 er næppe forkert. Og tænk så, hvis Emiliano Marcondes var blevet solgt på anden måde end sammenfaldende med kontraktudløb. Det var vist nok et salg formelt set – på grund af sommer-timingen for indgåelsen af aftalen – men næppe et, der tåler sammenligning med hans reelle markedsværdi.

Altså tre klubber, der har flyttet barren fra dengang, hvor vi faldt i svime over Grønkjær, hvad enten den hed 25 eller 34 mio. til Ajax, rystede på hovedet over prisen på unge Agger eller hyggede lidt med Cardiff-bagmandens forhold til bankoverførsler i tilfældet Andreas Cornelius. Ja, undertegnede er gammel nok til at huske Doktorens salg af Bent Christensen og senere Ebbe Sands salg til Schalke 04 – med andre tyske klubber som belejlige bejlere.

Det interessante er, at FC Nordsjælland tidligt og tydeligt signalerede, at Ingvartsen nok ikke skulle til en dansk klub, mens jeg hørte topfolk i Superligaen ryste på hovedet over pris-forventningen. De er helt fra den deroppe, blev der vrisset. Mange af de andre regnede ikke med, at FC Nordsjælland kunne sælge på det niveau.

Der blev også trukket lidt overbærende på ansigtsmusklerne, da det hed sig, at Steinlein havde fablet om 100 mio. hvis han overhovedet skulle tage mobilen på en henvendelse angående Sørloth. Samme reaktioner derude.

Og så tager vi lige Christian Bassogog ud af denne ligning. Men det viser, at Superligaen og dansk udvikling respekteres. Så må man bare håbe, at det går godt derude, og at de trænere og udviklere, der helt bevidst arbejder på at hærde de danske talenter bedre til dette, får flere til at lykkes.

Disse 2 knapper bliver de store de kommende år

Efter disse betragtninger er det næppe den store overraskelse, at transfer fylder en del i klubbernes fokus. Og det indebærer to store knapper, der kommer til at præge de kommende års udvikling: Talentudvikling er i sagens natur helt central, fordi det er den største knap i værdiskabelsen, men de gode cases med Alexander Sørloth og Stanislav Lobotka vil i sagens natur også fylde en del, og det vil sætte yderligere fokus på dimensionen med scouting.

Vi har på Mediano flere gange fortalt historien om, hvordan Sørloth blev peget ud af FC Midtjylland gennem et stærkt og præcist arbejde, hvor den dengang fuldtidsansatte scout, Lars Hallengreen, identificerede Sørloth og måske endda også nåede at kigge på hans mulige afløsere. Hallengreen havde forinden været en af arkitekterne bag FC Nordsjællands akademi-model og sidder i dag som en del af ledelsen i eye4TALENT, der arbejder med dansk talentudvikling og også er en af Medianos partnere på dette område. Du kan høre udsendelsen om Hallengreens arbejde i dansk fodbold her

Det interessante ved Hallengreens arbejde er, at han ikke er en agent med en interesse, som rækker ud over klubbens, men en, der er ansat af klubben til at orientere sig på markedet og bruge alle tilgængelige værktøjer. Han vil nok i dag ærgre sig over, at der ikke var en bonus i hans aftale, når en håndfuld millioner på et halvt år kunne blive til langt over 100 mio. Men arbejdet vil formentlig danne skole. Og allerede da jeg før jul talte med Alexander Zorniger i Brøndby fortalte han, at klubbens scout, John Møller, skulle med på træningsopholdet til Dubai for at komme tættest muligt på holdet og forståelsen af spil, kultur og intentioner, så han kunne blive den bedst mulige scout.

På internationalt plan har vi set Arsenal hente Sven Mislintat i Dortmund, som manden, der fandt Robert Lewandowski og en række andre spillere til en værdi på formentlig pænt oppe i de 10 cifre. Leicester blev efter og omkring mesterskabet i 2015/16 skrællet for Ben Wrigglesworth (manden bag Kanté, Mahrez, m.fl.) og Rob McKenzie til henholdsvis Arsenal og Tottenham – som eksempler på, at de store klubber med mange penge også ved, at det ikke kun handler om de største chekhæfter.

Eller for helt almindelige Superliga-penge: Der er en forskel på, om man finder Steve Clark eller Jesse Joronen ude på markedet. Så scouting er i den grad en nøgle til værdiforøgelse og dermed en centralnerve i fodboldens forretning.

Akademierne og millionerne

Jeg ville ønske, at jeg også kunne være entydig og skære budskabet tydeligt, når det handler om klubbernes talent-akademier og de direkte salg uden Superligaen. Tidligere talte vi en del om perioden, hvor Pierre Emile Højbjerg, Andreas Christensen, Patrick Olsen og senere Nicolai Laursen blev solgt fra Brøndby uden stor Superliga-erfaring.

Nu har FC København indenfor en kort periode solgt Viktor Jensen til Ajax Amsterdam for op imod 26 mio. kroner, Mads Bidstrup til RB Leipzig for et beløb, der ifølge medierne ligger på 15-16 mio. kroner og Nikolas Nartey til FC Köln for et noget mindre beløb – men tre salg, der kan løbe imod 50 mio. kroner.

Sæt det så overfor – på den ene side – at FCK Talent, der tidligere hed School of Excellence – koster klubben et beløb for alt inklusive langt under det halve.  Eller sæt det overfor, at FC København i mine øjne leder efter en moderne identitet (læs gerne bloggen eller hør podcasten om dette), og her vil egen talentudvikling være skønt. Så hvad er den rette vej? Skal talent-akademier til at være et selvstændigt forretningsområde? Skal vi acceptere denne plads i fødekæden?

Der er ingen tvivl om, at Rasmus Nissen, Pione Sisto, Thomas Delaney, Andreas Cornelius, , Marcus Ingvardtsen, Riza Durmisi, etc. er historierne, vi elsker at se og høre. Man kan heller ikke forindre, at helt store talenter som Christian Eriksen er smuttet ud, inden de skal nyde de dybsindige samtaler med Joachim Boldsen på sidelinjen.  Men hvor ligger snittet? Det vil jeg spændt følge.

En sikker konklusion er dog, at talentudvikling vil få øget bevågenhed.

Og så skal begrebet talentudvikling måske også bredes ud, så man i højere grad taler om værdiforøgelse – altså at gøre unge spillere bedre i en lidt bredere forstand. Lebogang Phiri, Stanislav Lobotka og for den sags skyld danske Christian Nørgaard er også forædling og udvikling af talent med stor værdi til følge, selv om de fleste af den kategori af spillere ikke tæller som udviklede i deres aktuelle klubber

Fra FN bygningen til Nordisk Råd

Min sidste pointe handler om kultur, og det på en måde, der godt kan få én til at lyde som en plakatopklæber for Martin Henriksen – og det vil jeg rigtigt gerne have mig frabedt. Men hør lige her:

Randers FC skifter Ndiyaye, Vladimir Rodic, Nikola Djurdic, Marvin Pourier og Perry Kitchen ud med Mikkel Kallesøe, Nicolai Poulsen, Jannik Skov Hansen, Eero Markkanen og Jakub Johansson. Det lyder jo nærmest som om, at man går direkte fra FN Bygningen i New York til en komsammen i Nordisk Råd i enten Thorshavn eller Vorup. Jeg har ikke kunnet se en direkte udmelding om det, men det forekommer uhyre bevidst som forsøget på skabelsen af en ny kultur. Eller en rækken ud efter den gamle.

Man kan ikke tale om samme bevægelse, når Benjamin Verbic går ud og Robert Skov og Viktor Fischer går ind, men det er mig bekendt en erkendelse fra Solbakken og Lange, at mange års succes var baseret på en skandinavisk kerne med klar relation til zoner og i endnu højere grad kultur. Man kan næppe heller læse Marco Meilinger og Kasper Kusk ind i samme fortælling, men jeg vil gætte på, at mange vil følge udviklingen i Randers FC nøje af flere årsager.

Og som en kontrast til dette står Brøndby med en forholdsvis international spillertrup og hvor Zorniger i samtalen med Mediano i december talte åbent om en dansk mentalitet, hvor man med min fortolkning skulle passe meget på, at man ikke hvilede i sit eget talent og ikke var klar til at yde det nødvendige.

Disse ’skoler’ kan også blive meget retningsgivende for fremtidens fodbold. Som en mini-udgave af Premier League er nationale eller regionale spillere ofte dyrere og det er svært at handle internt, men globaliseringen kommer til at trække nogle linjer mellem dyr kvalitet (fra hvor som helst) og betydning af kvalitet gennem (mere lokal) kultur.

I øvrigt afsnittet

Til sidst lige et par bullets om alt det, jeg ikke fik plads til at uddybe.

  • FC Midtjylland burde ifølge kontinuitetens logik – se i toppen – rykkes ned som 2. favorit efter Brøndby. Jeg har været et par gange i Ikast i januar for at tale med Jess Thorup, assistent Lars Knudsen, Erik Sviatchenko og Marc Dal Hende og Janus Drachmann – samt flere andre, som man altid møder, når kan kommer ude i klubberne. Og jeg fornemmer en helt særlig ærgerrighed, der ligger meget langt fra gummiben og præstationsskræk. Jeg fornemmer nogle figurer, der har prøvet det før, men ikke savner sult. Og så er resten op til det øverste topniveau hos f.eks. Sviatchenko, Jakob Poulsen og Duelund, Wikheim og Onuachu.  Jeg ved, at det er fedtspilleri, men jeg sætter Midtjylland, Brøndby og Nordsjælland helt lige. Af meget forskellige årsager og med forskellige modeller.
  • Lyngby har jeg slet ikke nævnt, men mon ikke det kommer. Superliga-korridorerne runger i disse dage af spørgsmål som, hvordan kunne man flyve til en kamp i Jylland, hvorfor skulle man overnatte på hotel, før man skulle spille i Odense, hvordan kunne et spillerbudget så markant passere 20 mio., når indtægterne var langt under dem, man ser i AC Horsens og sad David Nielsen eller Birger Jørgensen med spillerbudgettet og hvem godkendte det egentlig? For slet ikke at tale om rygterne om fremtidige indtægter og hvad der er sket med dem?
  • Jeg er frygteligt bange for, at der venter os en kavalkade af rigtigt, rigtigt dårlige nyheder, når man begynder at åbne skabene.
  • Så er der Duncan og Polen. Tjah. Min begejstring for hans rolle og hans sportslige betydning er noget mindre end de fleste andres. Så kom frisk AGF. Jeg har stadig bange anelser for det projekt, men det handler om noget mere end en hr. Morten Rasmussen.
  • Og der er top 6 med en masse virkeligt spændende positioner og kampe.

Lad os så komme i gang.

Hør eventuelt også vores udsendelse op til weekendens kampe med Jonas Hebo Rasmussen og Jonathan Hartmann som deltagere:

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Mediano PL – runde 26: Powerholdenes duel, spillerattitude og en halv liga i nedrykningsfare

Mediano PL – runde 26: Powerholdenes duel, spillerattitude og en halv liga i nedrykningsfare

Mediano Preview: Pokalderby, store engelske og spanske opgør og opsamling på Superliga-transfers

Mediano Preview: Pokalderby, store engelske og spanske opgør og opsamling på Superliga-transfers