logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Analyse: Superligaens brug af akademi-spillere - del 1

Analyse: Superligaens brug af akademi-spillere - del 1

Sponsoreret indhold: Kan det betale sig at spille med "mælketænder" – eller?
Medianos partner eye4talent har sat sig for at undersøge præstationerne, lønningerne og deres indbyrdes forhold – både for akademispillere og hentede spillere. 
Alt sammen med det sigte at finde ud af, om en satsning på akademispillere giver mening

AF EYE4TALENT

Den følgende artikel er produceret og afsendt af vores partner, eye4talent. Derfor står der også 'sponsoreret indhold' på artiklen. Oplysninger i artiklen er tilvejebragt af eye4talent. Lær mere om dem her 

Læs mere om sponsoreret indhold nederst i artiklen

***

Dansk fodbold og talentudvikling er under forandring.

I en podcastudsendelse på Mediano for nyligt udtalte tidligere direktør for FCK Dan Hammer, at den forretningsmodel, som FC Nordsjælland anvender, ”er det største attentat mod den eksisterende og traditionelle forretningsmodel”, som fodboldklubber hidtil har styret efter. Flere eksperter, heriblandt Stig Tøfting, har udtalt, at man intet vinder med ”mælketænder”.

FC Nordsjælland har en vision om, at samtlige spilleminutter på Superligaholdet skal udgøres af egne akademispillere, og de er den klub i Europa som har den laveste gennemsnitsalder. Klubben mener ligeledes, at de vil være med i toppen af dansk fodbold med disse rammer.

Samtidig er der en ny tendens til, at klubberne kan sælge de bedste spillere herhjemme direkte fra deres akademi - uden at de har fået debut i Superligaen. Mads Bidstrup, Nicolas Nartey og Viktor Jensen er eksempler på dette, alle fra FCK og med store millionbeløb til klubben som følge af dette. Viktor Jensen blev solgt til Ajax for 26 mio. kr.

Derudover sættes der nye rekorder for, hvad danske unge akademispillere handles for ud af Superligaen. Rasmus Nissen og Pione Sisto fra FCM, Emre Mor og Marcus Ingvartsen fra FCN er blandt andet eksempler på dette, igen med indtægter per spiller på mere end 40 mio. kr.

Derfor er der en interesse for dansk talentudvikling som aldrig før – en interesse, vi tror, kun vil stige yderligere i de kommende år.

I eye4talent er vi også meget optaget af talentudvikling og viden om denne, og vi har sat os for at sætte fokus på ”Superligaens brug af akademispillere”. Vi vil igennem fire artikler forsøge at give et overblik over hvordan klubbernes egne akademispillere anvendes på klubbernes superligahold og konsekvenserne af dette.

Vi kommer til at fokusere på flere elementer af brugen af akademi-spillerne, så vi både får antallet af spilleminutter, lønnen og præstationerne sat i spil sammenlignet med øvrige spillere i Superligaen også. På den måde kan vi være med til at kaste lys på den evige diskussion om fordelen ved brugen af akademispillere.

I dette første indlæg fokuserer vi på det store overblik over Superligaens ’demografi’ og spilleminutter. Først skal du lige kende tre forudsætninger i datasættet:

- Data er fra efteråret i sæsonen 2017/2018. Data er færdigindsamlet efter den sidste spillerunde i 2017.

- Der er kun inddraget spillere, der har fået spilleminutter i Superligaen. Har de spillet blot 1 minut i efteråret 2017 er de inddraget. Dette udelukker blandt andet Rafael van der Vaart!

- Spillerne er desuden løbende inddelt efter deres rekrutteringsmetode. Spillere er enten hentet udefra eller kommer indefra via akademiet. Inden for den inddeling skelner vi mellem danskere og udlændinge og hvorvidt de er hentet i Danmark eller i udlandet. For akademispillere skelner vi mellem om de er på deres første eller anden/tredje/fjerde/osv. kontrakt. Inklusive eksempler fra FCM og AGF ser inddelingen således ud:

Graf.jpg

Kommer en spiller tilbage til en klub, hvor han tidligere har rangeret som akademispiller, er han en hentet spiller. Altså er det spillerens seneste transfer-situation, der gør sig gældende. På den måde er Jakob Poulsen og William Kvist begge en dansker hentet i udlandet.

Superligaens rekruttering

Vi starter med at kigge på, hvor spillerne i Superligaen ankommer til deres klubber fra.

I alt er der 318 spillere med spilletid i efteråret i Superligaen og de fordeler sig således på de forskellige grupper:

I alt er der 210 danskere i Superligaen ud af de 318 spillere. Det er 66% procent af spillerne i hele Superligaen - 21,4% af spillerne i Superligaen er fra akademi-gruppen.

Fordelingen på de lande, der har fået spilleminutter i Superligaen i efteråret 2017, kan ses i dette interaktive kort.

Foruden Danmark, som altså er den klart største gruppe i Superligaen, så er det bemærkelsesværdige, at Sverige (15) er klart større end Norge (8) i repræsentationen i den bedste danske række. Svenske spillere udgør 4,72% af spillerne i Superligaen, mens Norge som det tredjestørste land står for 2,52% procent.

Derefter følger Island med 7 repræsentanter, siden Ghana, Tyskland og Finland. Særligt Tyskland springer lidt i øjnene i den sammenhæng, da der historisk set ikke har været mange tyske spillere i dansk fodbold, men det altså synes at være en stigende tendens, at de indfinder sig i ligaen. Tænk blandt andet Hany Muhktar, Björn Kopplin og Marvin Pourié. I alt er 40 lande repræsenteret i Superligaen. Hvis spillerne er spilleberettiget for to lande har vi taget udgangspunkt i deres (evt. ungdoms-) landsholdsvalg eller første klubber i det tilfælde, at der ikke er nogle landskampe på CV’et.

Prisen for en god placering

Men ét er den rent deskriptive data i forhold til spillernes vej ind i Superligaen, for det er ikke alle, der tjener og spiller lige meget. I datasættet har vi som sagt taget udgangspunkt i de spillere, der har spillet i Superligaen - altså spillere, der blot har fået ét eneste minut i efteråret er inddraget.

De økonomiske parametre i de følgende afsnit er estimeret af eye4talent. Vi har med vores eksisterende indblik i fodboldklubbernes økonomi og lønrammer og på baggrund af de undersøgelser og estimater, som Tipsbladet, Ekstra Bladet, Mediano, Idrættens Analyseinstitut og andre har foretaget, sammensat et samlet estimat for spillernes lønninger og klubbernes budgetter. Vi påstår ikke, at vores tal stemmer fuldstændig overens med virkeligheden. Det vigtige er ikke det fuldstændigt præcise lønbudget, men derimod de konklusioner, som vores illustrative estimater bidrager til.

Foruden Helsingør, som ikke overraskende er klubben med det mindste budget i Superligaen, har vi i øjeblikket tre top-fem-klubber, der har nogle af dee laveste løngennemsnit i ligaen. Dertil kommer, at FC Nordsjælland har den yngste trup målt på gennemsnitsalder, om end det måske ikke overrasker mange, så er det også interessant for vores undersøgelse, da det kommer til at være ret udslagsgivende, at Farum-klubben driver et talentsystem, der fostrer mange spillere til førsteholdet.

Klubbernes budgetter afspejler også lønniveauet, men her er det også værd at bide mærke i FC Københavns klart større budget (især sammenholdt med de i øjeblikket manglende præstationer), samt FC Nordsjælland store akademi-budget sammenlignet med de klubber, der ligger på tilnærmelsesvist samme Superliga-budget. 

Ud fra den ovenstående logik kan vi også regne på, hvor meget klubberne i gennemsnit betaler i lønkroner for ét point i Superligaen. Her træder det især frem, at Randers med den kun syvende største årlige gennemsnitsløn er helt oppe og have de næstdyreste point tæt forfulgt af AGF, som altså med andre ord er de, der sammen med FC København, får mindst ud af de mange penge, de kaster efter spillermaterialet:

Graf1.png

Det er klart, at lønniveauer betyder noget for den ovenstående model, men det gør pointhøst også. Havde FCK haft 44 point på lige fod med FC Midtjylland, havde de dog stadig haft et større gennemsnitligt årslønsforbrug (ca. 66.000 kr.) pr. point end både AGF og Brøndby.

Lønningsbudgettet betyder (selvfølgeligt) ikke alt for præstationen. Det ser vi klart i den store koncentration af øjeblikkelige top 6-hold, der befinder sig i den halvdel, der er under gennemsnittet, der ganske vist har mange point, men også får meget ud af deres budgetter. FC Helsingør har eksempelvis med deres ringe pointhøst alligevel betalt få lønkroner pr. point, mens FC Midtjylland med flest point af alle også bringer deres pris markant ned.  

En af grundene til, at FC Nordsjælland samtidigt har hentet næsten lige mange point som midtjyderne men alligevel er noget lavere finder vi også i den gennemsnitlige løn for de forskellige spiller-grupper vi introducerede indledningsvist:

Tabel2

Her fremgår det rent klart, at akademi-gruppen med en fælles betragtning er markant billigere i årsløn end de hentede spillere. Særligt er hentede danskere fra udlandet estimeret højt, da deres lønninger typisk afspejler et øget lønkrav i forbindelse med at ”vende hjem”. Derfor er FC Nordsjælland allerede gode kandidater til at kunne fremvise et meget effektivt talentarbejde, som vi kommer til at kigge mere på i de kommende artikler, og et bud kunne også være, at de holder Superliga-omkostningerne nede ved at have en førsteholdstrup med få løntunge spillere.

Spilleminutter til målmænd og akademi-spillere

 Vi skal derfra over til spilleminutter. I tabellen nedenfor har vi til formålet oplistet de 6 mest spillende akademi-spillere i Superligaen. 1.710 minutter er fuldtid. Disse tal fremgår og er hentet på superliga.dk.

Tabellen peger på to tendenser – den ene er, at målmænd spiller mange minutter. Der er 12 spillere, der har spillet fuldtid i Superligaen i efteråret 2017 og deraf er 8 målmænd. Dette kommer også til at betyde noget for konklusionerne i den næste artikel. I akademigruppen er målmænd dog kun repræsenteret af Runarsson fra Nordsjælland. FCN's store tilstedeværelse er så den anden tendens, nemlig, at de er den klub med klart flest minutter til akademispillere.

I den anden ende af skalaen, finder vi desuden de spillere, der lige har sneget sig med i datasættet: Mikkel Hedegaard (SJE), Lucas Haren (RFC), Nicolai Dohn (ACH) og Jeppe Gertsen (SIF) har alle blot spillet ét minut i Superligaens efterår og så har Andreas Skov Olsen (FCN), der er den næste på listen, lykkedes med at spille 3 minutter på 3 kampe.

Men i forhold til spillerminutter og eye4talents fokus på talentudvikling i denne række af artikler er det også relevant at kigge på fordelingen af spilleminutter på de to grupper af spilletyper med hentede spillere og akademi-spillere som ovenfor:

Graf33.png

Som det kan ses på ovenstående figur er det kun FC Nordsjælland, der giver størstedelen af spilleminutterne til spillere fra akademi-gruppen, mens AaB og Silkeborg nærmer sig, at der er tale om lige dele hentet- og akademi-spilletid. Midtjylland ligger på et niveau, hvor en fjerdedel af spilleminutterne tilfalder akademispillere, og OB på en femtedel. Derfra er det få minutter, som akademi-spillerne kan tegne sig for i Superligaen. Dermed er der altså milevid forskel på, hvor meget spilletid akademi-grupperne får i Danmark.

I den nedenstående tabel har vi udregnet prisen for et spilleminut for akademi-gruppen. Udregningen er det samlede lønforbrug på akademigruppen delt med det samlede minuttal. Her træder det igen frem, at FCK’s store budget presser prisen op, og det er blevet til meget få minutter for Carlo Holse og Danny Amankwaa. I den anden ende finder vi klubber som OB, AaB og Silkeborg, som med et udmærket antal spilleminutter får nedbragt prisen, mens FC Midtjylland betaler deres akademi-gruppe mere i løn, da mange af dem er på deres minimum 2. kontrakt, og dermed ligger noget højere i tabellen end klubberne omkring dem i den procentuelle spilletid for akademi-spillere.

Billede4.png

Ud fra betragtningerne i denne artikel kan vi altså slutte, at akademi-spiller-stærke klubber kan spille med helt fremme i Superligaen, og i de kommende artikler vil vi kigge på akademi-spillernes præstationer sammenlignet med de noget dyrere hentede spillere. I næste uge kigger vi på kvaliteten af de spilleminutter, som fordeles mellem de to grupper.

I en tidligere version af denne artikel fremgik Youssef Toutouh som en akademispiller på anden kontrakt. Dette er nu rettet, så data stemmer overens med, at Youssef Toutouh er dansker hentet i Danmark

                                       ***

Om sponsoreret indhold: Mediano har ikke hidtil bragt artikler, der betegnes som sponsoreret indhold, men det vil vi gerne gøre til en del af vores forretningsgrundlag. Vi tilstræber, at det er relevant for læserne/brugerne, men det kan ikke altid garanteres. Og så skal det være så tydeligt for læserne/brugerne som muligt, at der er tale om sponsoreret indhold - afsendt af en partner. Vi benytter en forholdsvis simpel template fr Squarespace til vores site, så vi kan ikke differentiere det voldsomt grafisk. Derfor skriver vi det i manchet, hen over billedet til forsiden, i kurvis i indledning og nederst, så det bliver så tydeligt som muligt.

Ugens Preview - Her gør vi dig klar til weekendens store kampe

Ugens Preview - Her gør vi dig klar til weekendens store kampe

”Big freakin’ wins” for bundholdene, utrolige De Bruyne og ACs betydning for Chelsea

”Big freakin’ wins” for bundholdene, utrolige De Bruyne og ACs betydning for Chelsea