logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: Preview, raketter i nakken og kunsten at spille på udebane

Mediano CL: Preview, raketter i nakken og kunsten at spille på udebane

Vi varmer op til de sidste fire ottendedelsfinaler i Champions League, hvor Chelsea kommer på en svær opgave på Camp Nou, hvor Bayern allerede er videre, og hvor det til gengæld er meget åbent i opgørene Roma-Shakhtar og Manchester United – Sevilla - hvor den ene af vores eksperter dog forudsiger en stor overraskelse.

AF Adam Møller Gomaa

Snart er de otte kvartfinalister i denne udgave af Champions League fundet, og her i Mediano CL varmer vi denne gang op til de sidste fire returkampe i ottendedelsfinalerne. Her skal Sevilla og Chelsea på svære opgaver på udebane mod Manchester United og Barcelona, mens Roma hjemme skal forsøge at vende 1-2 mod stærke Shakhtar Donetsk. Til gengæld er spændingen til at overse i kampen mellem Besiktas og Bayern München, hvor fremtiden for en af verdens bedste angribere, Robert Lewandowski, også kommer op at vende her i Mediano CL. Kan Sevilla lave overraskelsen på Old Trafford? Hvor gode er Chelseas muligheder på Camp Nou, og hvorfor er det i det hele taget så svært at spille på udebane? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i ugens Mediano CL forsøger at komme med nogle svar på. 

Med i panelet i denne uge er Jonas Hebo Rasmussen, som er fast mand hos Mediano, fast mand hos HIK og tidligere har været på kontrakt i Arsenal, og Jan Michaelsen, der selv har oplevet at spille i Champions League, tidligere har været U17 landstræner og nu er sportslig leder i KB.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Vores partner på disse udsendelser er som altid Oddset. Der er masser af spil på samtlige Champions League-ottendedelsfinaler lige her.

Desuden kan du i denne uges Mediano CL blandt andet høre eksperternes vurderinger af:

·      Om Simon Kjær kommer til at starte på Old Trafford.  

·      Om Roma kan vende tingene på hjemmebane mod Shakhtar.  

·      Om Manchester United vil være afventende eller offensive mod Sevilla.

·      Om man kan lægge ligaformen bag sig, når man skal spille europæiske kampe.

·      Om Juventus kan gå hele vejen efter det imponerende resultat mod Tottenham.

·      Hvor benovet man bliver, når man træder ind på Camp Nou eller Santiago Bernabeu.

·      Om det giver en fordel for Bayern München i Champions League, at de allerede er så godt som sikre på at blive tysk mester.     

Foto: Getty Images/Simon Hofmann

Boot Room - "Det taktiske bibliotek" - episode 5: Forrum, mellemrum, bagrum ...

Boot Room - "Det taktiske bibliotek" - episode 5: Forrum, mellemrum, bagrum ...

Redaktørens blog: Lidt om Medianos regnskab – og vores model

Redaktørens blog: Lidt om Medianos regnskab – og vores model