logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Preview: Klar til weekendens kampe - og lidt om ugens Champions League-oplevelser

Mediano Preview: Klar til weekendens kampe - og lidt om ugens Champions League-oplevelser

Chelsea, United og Tottenham er ude af Champions League. Hvor efterlader det England? Og hvor efterlader det især Mourinho og Antonio Conte? Vi tager ugens CL-kampe ned og kigger frem mod FA Cup-weekend - er det krummerne fra de riges bord nu?
Vi kigger på Superliga og afslutningen på grundspillet. Og eksperterne kommer med skarpe staldtips.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.

Her er Mediano Preview, udsendelsen, der gør dig klar til weekendens store kampe og de store temaer - når vi kigger ud over både Superligaen og de internationale kampe.

Ugens panel er fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen fra HIK, der åbner sæsonen i 2. division den kommende weekend, og tidligere fodbolddommer, bettingekspert og tidligere odds-sætter Benjamin Leander.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Her kan du blandt andet høre panelet tale om:

  • Spekulationerne i sidste runde i Superligaen og hvor holdene ikke altid har udpræget interesse i at vinde
  • Kampen i toppen af Superligaen
  • Spillet om top 6
  • FA Cup-kvartfinalerne i England
  • Staldtips fra eksperterne, hvis man vil lege med
  • Og selvfølgelig diskussioner om ugens Champions League.
  • Plus flere andre emner.

I udsendelsen omtaler vi bogen 'Kampdag', en prisbelønnet roman om en særlig kultur i Hannover 96 for blandt andet hooligans. Det er et indblik i et normalt lukket land. Bogen kan du finde her: Kampdag. Senere vil du også kunne vinde et eksemplar af bogen. Hold øje med Medianos Facebook-side.

Preview er en ny og lidt usædvanlig måde at blande analyserne på. Vi er lydhøre overfor, at nogle vil mene, at man ikke kan blande dansk og international fodbold på denne måde. Men lad os lige arbejde lidt med formatet, giv os konstruktiv feedback, så skal vi nok få det hele til at sidde i skabet.

Måske laver vi en dag både et dansk Preview og et internationalt, men giv os lige lov at øve os lidt. Her gør Leander og Hebo i hvert fald deres yderste på at lave stærke analyser på de kampe, der venter.

Oddset er Medianos partner på Superligaen, Premier League, Champions League, VM i fodbold og på disse kig frem mod weekendens mest interessante kampe.

Husk, at hvis du vil spille fodbold med vennerne, så kan du booke en bane hos fodboldfabrikken.dk - og som et lille staldtips kan vi sige, at Bane 8 er udsmykket med Medianos bander i disse uger. Tjek ledige baner her: Fodboldfabrikken.dk.

Foto: Getty Images

Besøg fra de nye kolleger ovre i håndbold-værkstedet

Besøg fra de nye kolleger ovre i håndbold-værkstedet

Mediano Fan: Hvordan trækker man folk af huse til bold i 2. division?

Mediano Fan: Hvordan trækker man folk af huse til bold i 2. division?