logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Zone vs. mand og dun vs. dyne

Fodboldministeriet: Zone vs. mand og dun vs. dyne

Hvad er fordelene og ulemperne ved at dække mand-mand eller zone? Fik Landsholds-Lars tiltusket sig en plads i jacuzzien på DS Arena i Hobro? Får LeoVegas sendt penge afsted til Afrika?Og hedder det dun- eller dyne-jakke? Få svarene i ugens udgave af Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Endnu en udgave af Fodboldministeriet ligger klar, og humørbarometeret er helt i bund efter at temperaturen i landet er gået samme vej. Det er ikke noget der behager de tre sure mænd – og da slet ikke Landsholds-Lars Jacobsen, der efter eget udsagn smed en af de tre damer ud af varmvandsbassinet på stadion i Hobro, stjal hendes bikini og hoppede i det varme vand for at overleve Superligakampen mod FCK i ugens løb.

Fodbold kan der dog snakkes om, og efter sidste uges 'ananas i egen juice' nørdes der for alvor igennem, da forskellen på at zone eller mand-mand forsvarsspil snakkes igennem. Både i forhold til, hvordan de to forskellige former benyttes, hvordan de blandes, hvordan de kan påvirke det offensive udtryk på et hold og sågar, hvilke typer der passer bedst til det ene og det andet.

Gennemgangen af verdenskortet forløber sjældent dramatisk, men i denne uge lykkedes det alligevel for Producer-Sture at pådrage sig en mundtlig advarsel.

Om det skyldes vejret er ikke til at vide, men Jacobsen har for alvor gang i en koldstart i denne sæsons Landsholds-Lars quiz. Og det er sjældent kønt, når landsholdskæmpen føler sig presset…

I Roulette-runden bryder en af verdens bedste lyttere med alle traditioner og anbefalinger i forsøget på at støtte et fodboldprojekt i Afrika. Om det kan betale sig, og hvordan Uffe Holms disciple reagerer på den portion anarki, vil vi ikke afsløre her.

Oppe på balkonen er der som altid frit slag for lytternes spørgsmål, og det bringer os forbi klub-frisurer, 0-0 kampe og om klubbernes byer betyder noget for en spillers valg. Et bonusspørgsmål afslører såmænd også, om det virkelig kan passe, at Landsholds-Lars gav Yussuf Poulsen en rulle toiletpapir, inden den unge angribers debut på det danske A-landshold.

Der er naturligvis også endnu et kapitel om den tidligere dommer Claus Bo Larsen, hvor en anekdote bringer både Harry Redknapp og Paulo Di Canio på banen i Fodboldministeriet.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller SoundCloud.

Foto: Stu Forster/Getty Images

Mediano Superliga: "I Lyngby fik David Nielsen et 1. divisionshold til at ligne et Superligahold"

Mediano Superliga: "I Lyngby fik David Nielsen et 1. divisionshold til at ligne et Superligahold"

Mediano Bootroom: Den taktiske analyse af Brøndbys sejr over FC Midtjylland

Mediano Bootroom: Den taktiske analyse af Brøndbys sejr over FC Midtjylland