Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: Det dramatiske og velspillede Derby, jagten på 'de gule' og puljevindernes pile

Mediano Superliga: Det dramatiske og velspillede Derby, jagten på 'de gule' og puljevindernes pile

Her er begge udsendelser om tredje runde i mesterskabs- og kvalifikationsspillet. I studiet er Kristian Mørch og Francis Dickoh.

Af Sture Sandø

De to podcasts i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank

Det blev fire på stribe for Brøndby med søndagens comeback imod FC København, der ellers havde mulighederne for at sikre sig sejren på et tændt, gult Brøndby Stadion uden FCK-fans. Et særdeles velspillet Derby, der blev et chance-orgie, som havde det hele. Den kamp tager hoveddelen af minutterne i denne Superliga-gennemgangs del 1, hvor mesterskabsslutspillet er på bordet i studiet, hvor Kristian Mørch, der er landstræner for pigernes U17-landshold, og tidligere professionel fodboldspiller i ind- og udland Francis Dickoh udgør panelet.

Men opgøret i Aalborg, hvor en fanprotest stjal overskriften, selvom AaB vandt 2-0 over AC Horsens, bliver naturligvis også vendt. Ligesom FC Midtjyllands utrættelige jagt på point i kølvandet på Brøndbys sejr bliver taget under lup.

I udsendelsen bliver begrebet "mediano" også diskuteret. Hvis du vil læse op på, hvorfor vi hedder, som vi gør, og hvad diskussionen udspringer i, så kan du gøre det her: Derfor hedder vi Mediano - historien om vores navn.

Du finder udsendelsen lige her:

I denne gennemgangs anden del tager panelet et kig på de to puljer, hvor det kan være svært at se den store spænding i forhold til, hvem der skal i nedryknings- og Europa-playoff. Til gengæld er det ikke uvæsentligt at se på de enkelte holds og spilleres formkurver, for om blot tre runder går Superligaen ind i sin definerende fase, hvor alt skal sættes ind på sejr i dobbeltopgørene.

I Pulje 1 kan der dog alligevel sagtens opstå et spændende scenarie, hvis Silkeborg slår Hobro mandag aften. Panelet diskuterer desuden FC Helsingørs tilgang til et "forudsigeligt" AGF-hold, der til gengæld er lykkedes med at puste liv i Martin Pusic.

Og så diskuteres holdene i Pulje 2, hvor det ikke kun er Randers FC og Lyngby BK, der får hårde ord med på vejen.

Du finder udsendelsen om kvalifikationsspillet her:

Udsendelsen her er sponsoreret af Medianos faste Superliga-partner Oddset og vores partner på Superligaen, Arbejdernes Landsbank. Sidstnævnte er med ombord på en lang række udsendelser i 2018.

Arbejdernes Landsbank er partner på alt, der gælder Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold.

Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank og Oddset, at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet Superligaen.

For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank og Oddset  har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.

Konkurrencen om at finde ligaens mediano er sponsoreret af Ditur.dk – en af Danmarks største onlineshops med salg af ure. Husk, at du kan få 15 procents rabat på køb af ure, hvis du bruger koden ’Mediano’ – tjek det hele på Medianos Facebook-side.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano PL: Mesterskabet er Citys, Burnley imponerer og nedrykningskampen spidser til

Mediano PL: Mesterskabet er Citys, Burnley imponerer og nedrykningskampen spidser til

Fodboldministeriet: Topform, karma og balrogkuglen

Fodboldministeriet: Topform, karma og balrogkuglen