VM Special # 42: Når de store falder - og rejser sig igen
Podcast: VM i fodbold er scenen, der kan ændre på 'verdensherredømmet' - ikke bare for landsholdene, men også for de store spillere. Bare spørg Messi. Eller spørg Ronaldo. Men i går kunne man også spørge Neymar, der i den grad faldt for så at rejse sig - lidt - igen.
Af Peter Brüchmann
VM på Mediano er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Oddset. Når der optræder odds i vores udsendelser, stammer disse fra Oddset.
Argentina er i store problemer ved dette VM. Tyskland tabte sin første kamp som regerende verdensmester. Og fredag var det så Brasilien, der var på vej mod en status med 2 kampe, 2 point og store problemer, da man havde kurs mod 0-0 mod Costa Rica. Men et mål i kampens absolutte slutning af Philippe Coutinho sikrede nogenlunde ro hos de fem-dobbelte verdensmestre før puljens sidste kamp mod Serbien. Brasilien vandt endda 2-0, da Neymar i den yderste overtid sluttede en dramatisk kamp for eget vedkommende med en scoring.
Netop for Neymar blev kampen en rutsjebanetur af følelser, og han sluttede, som det ses på billedet øverst i artiklen, kampen med ansigtet skjult i hænderne - som et billede på det pres, han som spiller er under.
Det pres taler vi også om i denne udsendelse, hvor fodboldjournalisten Arnela Muminovic og FC Roskilde-angriber Morten Nielsen er i studiet.
Her er emnerne i dagens udsendelse:
- Brasiliens spillemæssige problemer
- Islands præstationer ved VM
- Et kig frem mod Tyskland-Sverige som den kamp, der formentlig vil interessere flest danskere lørdag
- Et kig på Mexico, der imponerede stort i første kamp
- Et kig på Belgien, der møder Tunesien i dagens første kamp
Du kan høre hele udsendelsen her:
Hør også om:
- Hvordan et VM kan påvirke styrkeforholdet mellem verdens største spillere som Neymar, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo
- Hvordan favoritværdigheden ser ud lige nu med Argentina i problemer og ingen af de helt store, der for alvor har imponeret
- Den specielle jubel, som de schweiziske målscorere Granit Xhaka og Xherdan Shaqiri viste efter deres scoringer mod Serbien
- Og meget mere
Hør også vores opfølgning på Danmarks kamp mod Australien torsdag, hvor Rasmus Monnerup og Jonathan Hartmann analyserer:
Udsendelsen er en del af Medianos store VM-forløb. I vores podcast-feed ligger der allerede portræt-udsendelser om:
- Argentina
- Spanien
- Tyskland
- Brasilien
- England
- Frankrig
- Kroatien og Serbien
- Rusland som værtsland og VM-arrangør
Hvis I lyttere vil gøre os en kæmpe- kæmpestor tjeneste, så fortæl dine venner, dine holdkammerater, dine kolleger eller din far, onkel eller kusine om os. Vi knokler med mere end 60 udsendelser for, at flere kan lære os at kende under VM, og du kan hjælpe os!
Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 60 udsendelser. Så følg med hele vejen til finalen - og måske et par dage mere.
Find også alt det, vi allerede har lavet ude i dit feed:
- En udsendelse på verdensdelene:
- Sydamerika
- Afrika
- Asien
- En udsendelse om Putin, Mutko og Rusland. Ja, faktisk to.
- En dommerspecial kun om dommerlinje, det nye VAR-system og spillets udvikling
- En udsendelse kun med fokus på talentudvikling.
- Bud på VMs store favoritter og en samlet analyse af dem
- Bud på VMs store profiler og mulige topscorere
- En masse indhold om Danmark
Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.
Oddset har i øvrigt netop vundet en pris for Oddset app'en ved den prestigefyldte EGR marketing & innovation award i London - 'Best Native App' i en international konkurrence med 8 andre nominerede.
Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.
Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.
Fortsat god fornøjelse med VM.
Foto: Getty Images