logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Godt humør, lån og leje og jackpot

Fodboldministeriet: Godt humør, lån og leje og jackpot

Hvor er Landsholds-Lars' humør så godt? Hvad er de mange låne- og leje-aftaler vi ser i moderne fodbold udtryk for? Fortsætter Wolny den gode form i quiz'en? Og skal der snart sendes nogle penge videre fra roulette-runden? Få svarene i Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Man kan næsten høre Wolny og Producer-Stures kæber ramme bordet, da Landsholds-Lars dukker op i godt humør. Jacobsen viser sig at være glad for regnvejret – ikke mindst fordi det betyder, han slipper for at slå græs på hjemmebanen. Ikke engang de pinlige VM-klip fra BBC, som verdens bedste lyttere har fremskaffet, kan slå den tidligere landsholdskæmpe ud. Det er dog ikke kun de venlige gloser, der findes frem, da det afsløres, at Postnord har ødelagt to af de uvurderlige grønlandske kondivand under transporten til en vinder i Herning.

Ugens tema bringer os nærmere det stigende antal låne- og lejeaftaler i den professionelle fodbold. Der kigges på de forskellige typer aftaler klubber imellem og på årsagerne bag de forskellige og kreative konstruktioner.  

Denne sæson er det endnu ikke lykkedes at vinde penge til lytternes gode fodboldformål på rouletten. Drengene møder også modgang i denne uge, men alligevel ender det med et historisk udfald, når der spilles for det første kvindehold i roulette-rundens levetid.

I Landsholds-Lars quiz’en er både hovedpersonen og Wolny kommet godt fra land, og det lader til at blive en tæt kamp i denne sæson. Ingen vil give den anden et overtag, og i denne udgave testes ikke kun viden, men også både tålmodighed og held. Det sidste plejer Jacobsen at have mest af, og det lader til at spille modstanderen et pus, da det hele skal afgøres.

Lytterne har som altid stillet gode spørgsmål til balkonen. Denne gang betyder det svar på alt fra om, hvordan det er at kommentere sit eget favorithold? Om begrebet at slå et indlæg? Og så om en falske 9’er på engelsk?

Legende News giver indblikket i, hvordan venskabet, der skulle ende med at vare et helt fodboldliv, mellem Thomas Gravesen og John Sivebæk opstod. Og lad os bare afsløre, at det ikke startede med blomster og et slag skak…

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller SoundCloud.

Foto: /Getty Images

Mediano Superliga: Er stillingen ved at sætte sig? Og hvem kommer til at rykke sig?

Mediano Superliga: Er stillingen ved at sætte sig? Og hvem kommer til at rykke sig?

VM Special # 69 - Status på Ruslands værtsskab: Fik Putin det, han ønskede ?

VM Special # 69 - Status på Ruslands værtsskab: Fik Putin det, han ønskede ?