Mediano Sócrates: RB Leipzig – 10 år med passion og foragt i Østtyskland
Unge RB Leipzig er måske verdens mest kontroversielle fodboldklub. Men til trods for et blakket ry er Red Bull-klubben i dag fast bestanddel af både tysk og europæisk topfodbold, til stor gavn for lokalområdet i og omkring Leipzig.
AF MATHIAS B. A. HENRIKSEN, CAND.SOC. I SOCIALVIDENSKAB OG GLOBALE STUDIER OG DELTAGER PÅ MEDIANO SÓCRATES
Igennem de seneste seks år har jeg besøgt op imod 10 forskellige stadions i Tyskland og set mindst dobbelt så mange tyske fodboldklubber udfolde sig på grønsværen. Fra Regionalliga til Bundesliga. Mannheim, Dresden, Hamborg og Babelsberg. I alle byer og på alle stadions er der tre ting, som altid går igen i tysk fodbold: 1) Bratwurst er den eneste pølse, der hører til i en hotdog, 2) de mest inkarnerede fans bærer denim-veste fyldt med klublogoer, og 3) alle hader RB Leipzig. Ligegyldigt hvilken klub du skal se, eller hvilket hold de spiller imod, så sælges der tørklæder udenfor stadion med ordene ”scheiss Red Bull” (lorte Red Bull) skrevet henover.
Som på alle andre tyske stadions, finder man også de traditionelle denim-veste i Leipzig med påklistrede klublogoer. Foto: Maja Hitij/Getty Images
Men hvis du tror dette er endnu en klagesang om, hvordan en østrigsk energidrikkoncern har ødelagt moderne fodbold med deres mange penge, så tager du fejl. En sådan artikel er der rigeligt med passionerede fodboldromantikere, der har skrevet i såvel Tyskland som i resten af verden. Kritikken er altid den samme: Ingen historie, ingen traditioner og ingen fankultur. Men i sidste ende er det umuligt at ignorere, hvordan RB Leipzig på blot 10 år har formået radikalt at ændre både byen Leipzig og tysk fodbold noget så eftertrykkeligt. Med klubbens første pokalfinale sidste sommer, samt to top tre placeringer indenfor de første tre år i Bundesligaen og dertilhørende Champions League deltagelse, har RB Leipzig på rekordtid etableret sig som fast bestanddel af toppen i tysk fodbold. Dertil lægges den uvurderlige betydning, som det har for ikke bare Leipzig men for hele det gamle Østtyskland, at man nu igen kan være med i toppen af både tysk og europæisk fodbold.
Fodboldfølelser i en genopstanden fodboldby
Første gang jeg besøger Leipzig og Red Bull Arena (tidl. Zentralstadion) er i 2014. Jeg mødes med mine studiekammerater ved de meterhøje statuer af nøgne sportsudovøre, der danner porten til byens stadion - et tydeligt levn fra DDR-tiden, hvor kunstarten ”socialistisk realisme” og grandiose arbejderklassesymboler prægede store dele af bybilledet. En af mine venner er i studiepraktik hos en lokal virksomhed, hvorfra han har inviteret en lokal kollega med til fodbold denne aften. Manden hedder Jürgen. En høj, tynd, midaldrende Leipziger med en tyk sachsisk-dialekt præget af bløde konsonanter og med russisk som andetsprog efter 13 års skolegang i DDR.
Som den i gruppen med de bedste tyskkundskaber forsøger jeg at holde en overfladisk samtale kørende med Jürgen, alt imens vi går igennem security, viser vores billetter og modtager dagens kampblad. Hvor er du fra? Hvad arbejder du med? Og hvem, tror du, vinder kampen? Men da vi når toppen af de bakker, som omkranser det nye Red Bull Arena, stopper Jürgen pludseligt op og samtalen ændrer på dramatisk vis karaktér. Forbavset og en smule utilpas spørger jeg lidt forsigtigt, om han er okay. Jürgen fortæller en smule grådkvalt og med bævende stemme, at det er næsten 40 år siden, at han sidst var på dette stadion. Det var før Berlinmurens fald, og siden da havde han aldrig troet, at han skulle stå her igen for at se topfodbold på Zentralstadion i Leipzig.
Sidst Jürgen besøgte Zentralstadion, var han bare syv år og blev ledsaget af sin far. Det var i 80’erne. Dengang hvor østtyske FC Magdeburg vandt europæiske pokalturneringer og Jürgens far stolt fortalte anekdoter om Østtyskland sejr over Vesttyskland i det indledende gruppespil ved VM 1974. Nogle helt absurd flotte resultater for et lille fodboldland som DDR med dets knap 17 millioner indbyggere, som derfor også kun kunne opnås gennem et omfattende nationalt dopingprogram orkestreret på DDRs nationale elitesportsskole (Deutsche Hochschule für Körperkultur). Denne institution blev naturligvis placeret kun en spytklat væk fra landets daværende sportscentrum i Zentralstadion, og kan stadig besøges den dag i dag som del af det idrætsvidenskabelige fakultet på universitetet i Leipzig.
En hårdt prøvet start i kamp mod resten af fodboldtyskland
Mit første møde med RB Leipzig og Red Bull Arena sker i turbulente tider for den unge klub. Det var dengang træneren hed Alexander Zorniger, holdkaptajnen Dominik Kaiser og Yussuf Poulsen endnu bare var et up-and-coming stortalent. RB Leipzig var oprykker i 2. Bundesligaen og havde nyligt ændret logo, eftersom det tyske fodboldforbund (DFB) havde besluttet, at der ikke længere måtte indgå tydelige kommercielle symboler – i dette tilfælde Red Bulls - i logoer for professionelle tyske fodboldklubber. En regel, der i RB Leipzig blev opfattet som en personlig hetz mod netop deres klub, hvorfor man kun noget modvilligt imødekom kravet med en række marginale ændringer.
RB Leipzig gamle (til venstre) og nye logo (til højre). Foto: Die Welt
Men RB Leipzigs logo var langt fra eneste gidsel i kampen mellem klub og forbund. Få år forinden havde RB Leipzig på samme vis måtte gennemgå en kontroversiel navneændring, så initialerne RB kom til at stå for det noget så mærkværdige ”RasenBallsport” (GræsBoldsport) i stedet for Red Bull. Også denne gang skete ændringen på foranledning af det tyske fodboldforbund, som heller ikke ville tillade kommercielle klubnavne. I den henseende er det dog værd at bemærke, hvordan første del af navnet hos Bundesligakonkurrenterne fra Bayer Leverkusen refererer til den tyske medicinalvirksomhed, Bayer, hvis kommercielle logo også indgår i klubbens - en populær historie blandt RB Leipzig tilhængere.
En traditionsbunden by under forandring
Da klubben i sin tid blev grundlagt, var det på alle måder strategisk klogt at udpege Leipzig, som byen der skulle huse Red Bulls tyske fodboldflagskib. Det første tyske fodboldmesterskab blev vundet af en klub fra netop Leipzig, og byen dannede i mange år rammen om landskampe for DDRs landshold, hvorfor sportskulturen og fodboldpassionen står stærkt i lokalområdet. Byen Leipzig er desuden størst i delstaten Sachsen og næststørst i hele Østtyskland målt på indbyggere, hvilket giver et enormt potentiale for en stor fanbase netop her. Men det er bestemt ikke alle i og omkring Leipzig, som er lige begejstrede for det nye fodboldprojekt og det gælder i høj grad hos de to største traditionsklubber i byen, FC Lokomotive Leipzig og BSG Chemie Leipzig. Begge klubber var da også hurtige til at afvise projektet i sin tid, hvorfor Red Bull-koncernen i stedet købte licensen til den noget mindre forstadsklub SSV Markranstädt, før end nystiftede RB Leipzig kunne se dagens lys i den femtebedste række.
Ved klubbens grundlæggelse i 2009 stod ca. 10 % af alle bygninger tomme i Leipzig og arbejdsløsheden var rekordhøj sammenlignet med resten af landet, som bevis på at Leipzig - ligesom resten af Østtyskland - aldrig rigtigt var kommet sig over murens fald. Men i takt med at byens nye fodboldflagskib er fløjet mod toppen, er også byens popularitet vokset så kraftigt, at Leipzig nu igen kan prale af et indbyggertal på højde med bl.a. København. I både tyske og internationale medier er Leipzig derfor blevet omdøbt til ”Hypezig”, grundet den store hype og interesse som byen oplever i disse dage, ledsaget af en eksplosiv stigning i turisme over de senere år. Et klassisk eksempel på, hvordan fodbold afspejler samfund og vice versa (også) i Østtyskland.
En stille fanrevolution på Red Bull Arena
Som med alt andet i fodboldens verden kommer også RB Leipzigs succes med en høj pris, og lige fra klubbens spæde start har ”de røde tyre” fra Leipzig været verdens, med al sandsynlighed, mest kontroversielle og omdiskuterede fodboldklub. Gentagende gange har både RB Leipzig-spillerne og deres fans måtte lægge ører til de mest grove beskyldninger og smædesange fra modstanderholdenes tilhængere - fortjente eller ej.
Værst gik det for sig i pokalturneringen i 2016 til klubbens første møde nogensinde med traditionsklubben og naboerne fra Dynamo Dresden. Inden kampen var RB Leipzig blevet påbudt af politiet ikke at overnatte i Dresden, og de skulle desuden ankomme til stadion i en neutral bus for at undgå optøjer. Da selve kampen gik i gang, blev spillerne mødt af en pibekoncert suppleret af 30.000 langstrakte langefingre fra hjemmepublikummet. Dynamo vandt kampen 5-4 efter 120 minutters spilletid og straffesparkskonkurrence, men kampens ubetingede højdepunkt faldt langt tidligere, da Dynamo-fans kastede et afhugget tyrehoved mod banen smurt ind i blod.
En skuffet Yussuf Poulsen og resten af RB Leipzig tabte første møde nogensinde med naboerne fra Dynamo Dresden i 2016. Foto: Matej Divizna/Getty Images
Som nystiftet klub i en by med mange tilflyttere, har RB Leipzig måtte bygge en fanbase op helt fra bunden. Det er i høj grad lykkedes, hvorfor klubben kan melde om fulde huse næsten hver weekend både ude og hjemme. Men RB Leipzigs publikum er ikke som de fleste fodboldskarer verden over. At de mest hardcore fodboldtilhængere i Leipzig stadig støtter klubber som Lokomotive og Chemie, har givet blevet plads til nye fanmiljøer og fantyper på Red Bull Arena. Som eksempel er det i høj grad normalen mere end undtagelsen at se både kvinder og børn tage del i tifoer og kampsange på Red Bull Arenas sydlige stemningstribune.
RB Leipzigs fanmiljø står derfor i skærende kontrast til resten af Østtyskland, hvor klubber som Dynamo Dresden, Hansa Rostock og Energie Cottbus er landskendte for gentagende problemer med vold, racistiske tilråb og en hang til at kaste med døde dyr. Senest gik det udover fansene fra Carl Zeiss Jena i 3. Bundesligaen, der under en hjemmekamp i efteråret 2017 blev beskudt med en byge af østersøfisk kastet fra de gæstende Rostock fans.
Et moderne stadion i historiske rammer
Dem, der mener RB Leipzig er historieløs, har tydeligvis aldrig været på det nye Zentralstadion i Leipzig- officielt kaldet Red Bull Arena af kommercielle årsager. Og det er der faktisk virkelig mange af Tysklands mest passionerede fodboldtilhængere, der aldrig har til trods for deres kærlighed til sporten. Siden klubbens grundlæggelse har fangruppering efter fangruppering boykottet udebaneture til Leipzig i protest mod Red Bull-koncernens ejerskab. Men Zentralstadion er i den grad et besøg værd, og hvis man ser bort fra det olympiske stadion i Berlin måske også det mest historisk interessante.
Det nye Zentralstadion blev bygget op til VM i 2006, hvor Leipzig var værter for fire gruppekampe og en ottendedelsfinale. Stadionet, der kan huse op imod 44.000 tilskuere, er et meget typisk moderne stadion men alligevel bygget med en enorm respekt for historien. Således har man placeret det nye stadion inde i det gamle Zentralstadion - ja, du læste rigtigt, ét stadion placeret inde i ét andet(!).
Det nye Zentralstadion (Red Bull Arena) placeret inde i det gamle DDR nationalstadion. Foto: Lutz Bongarts/Getty Images
Det tidligere Zentralstadion i Leipzig var et af Europas største og et klassisk østeuropæisk af slagsen med atletikbane og runde tribuner uden tag, der kunne huse op mod 100.000 tilskuere til blandt andet fodboldlandskampe og de årlige gymnastik- og sportsmesterskaber i DDR. I dag er både atletikbane og tilskuerpladser fjernet, men de bakker, der en gang var tribuner i et hedengangent land, består, som et græsbeklædt fort rundt om det nye stadion. Som tilskuer går man derfor først op ad bakkerne, der tidligere dannede rammen om de største østtyske sportsbegivenheder, for derefter via gangbroer at indtage det moderne Red Bull Arena placeret i midten af det tidligere atletikstadion - præcis som Jürgen og jeg gjorde det tilbage i 2014.
Er Red Bull fodboldens fremtid?
Historien om RB Leipzig er ikke bare fortællingen om endnu en ”købeklub”, der bryder med alle regler, og på værste vis tramper på traditionerne. Det er i den grad også historien om, hvordan en nystiftet fodboldklub har formået at forandre både en by, en region og resten af fodboldtyskland på bare ét årti, for nu at sigte mod verdensherredømmet i fodbold - hvad end man billiger det eller ej.
Denne mission starter til foråret, hvor RB Leipzig deltager i Champions League-slutspillet for første gang i klubbens korte historie, anført af den yngste træner nogensinde til at nå så langt i turneringen, 32-årige Julian Nagelsmann. Europæisk topfodbold er således endelig tilbage i fodboldgale Østtyskland her 30 år efter murens fald, hvor Jürgen og resten af RB Leipzig-tilhængerne kan følge Red Bull-klubbens fortsatte jagt på nye rekorder. I et Østtyskland der historisk set er vant til sibirisk kulde og kolde lavtryk, som trækker ind over regionen fra øst, er det derfor befriende med varmere vinde og ny (fodbold)inspiration fra Østrig i syd. Og så kan det i princippet være lige meget, at stadionets pølseboder sælger verdenskendt energidrik som supplement til den lokale øl.
