logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Preview - Superligaens forår udsat for Hebo & Leander

Mediano Preview - Superligaens forår udsat for Hebo & Leander

Podcast - Her er en særudgave kun om Superligaforåret og den første runde i 2019. Er det sidste udkald for AGF allerede i første hug? Og skal FC København og FC Midtjylland som to alfahanner markere mesterskabs-territoriet allerede i første runde? Og hvor går Brøndby hen i år tre under Zorniger?

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Medianos hovedpartner Arbejdernes Landsbank - den rummer sponsorerede elementer fra bettingpartner Oddset og vores partner på La Liga og Serie A, Strive Sport

Vinterpausen har været kort, men luften er alligevel fyldt med forventningens glæde og udsigten til et Superliga-forår med rigtigt meget på spil.

I denne udsendelse - Mediano Preview kun om Superligaen - kigger på vi brændpunkterne og prøver at slå ned på de mest markante udviklinger. Også dem, der rækker langt ud over første spillerunde.

Det blev til mere end to timers gennemgang af de syv kampe og især de 14 hold. Vi kigger på emner som:

  • Hvor langt er Ståle Solbakken i at opbygge et nyt mester- og storhold?

  • I hvilket omfang er Kenneth Andersen og FC Midtjyllands ledelse i færd med at gøre FC Midtjylland til enten permanent førsteudfordrer eller ligefrem ligeværdig medbejler til Superligaens herredømme?

  • Er Alexander Zorniger på vej mod at få bid i banen med sine markante fodboldtanker eller er han på vej dybere ind i et svært år tre - og måske nye problemer?

  • Hvem af holdene AaB og OB står pt. stærkest i provinsen? Hvor har vi AGF i forhold til det, der kan være sidste udkald til top 6 - og er Esbjerg i virkeligheden det tredje hjul blandt provinsens mest markante bejlere til top 6?'

Og en række andre interessante spændingsfelter. Som alle bliver behandlet i denne udsendelse:

Vi har skrevet tidskoder på, så du kan begynde med ‘dit eget’ hold, hvis du vil gå den vej ind:

Kampene kommer i følgende rækkefølge:
- AGF-Esbjerg (18.00)
- Vejle-SønderjyskE (36.20)
- Hobro-Horsens (53.30)
- AaB-Randers (1.04.00)
- FCN-Brøndby (1.15.00)
- FCK-OB (1.34.30)
- Vendsyssel-FCM (1.48.00)

Hør også vores Superliga-optakt med Rasmus Monnerup og Sandro Spasojevic i studiet fra denne uge:

Og hvis du er interesseret i den helt ‘almindelige’ Mediano Preview med fokus på de store internationale ligaer, så finder du den her:

Foto: Getty Images

Mediano Bundesliga #7 - Guldkamp, transfers og subtop

Mediano Bundesliga #7 - Guldkamp, transfers og subtop

Mediano har aldrig lavet transfer special - her er noget, der ligner

Mediano har aldrig lavet transfer special - her er noget, der ligner