MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Legends: Fænomenet Ronaldo

Mediano Legends: Fænomenet Ronaldo

I dette format portrætterer vi nogle af fodboldspillets allerstørste. Vi går her tæt på den første Ronaldo. Altså ikke Cristiano Ronaldo, men den brasilianske legende, Ronaldo Nazario de Lima. Eller bare “Fænomenet Ronaldo”.   

AF ADAM MØLLER GOMAA

Det her er vores serie, som vi har valgt at kalde Mediano Legends, hvor vi portrætterer nogle af det smukke spils allerstørste legender. Og denne gang skal det handle om Ronaldo.

Her tager vært, Adam Møller Gomaa, sammen med sine gæster, Jesper Banke og Paulo Chichon, dig med tilbage i tiden for at fortælle historien om den legendariske brasilianske angriber, Ronaldo.

En spiller, der var så spektakulær, at Lionel Messi har udtalt følgende om ham: “Han var så hurtig, og han kunne lave mål ud af ingenting. Han var den bedste angriber, jeg nogensinde har set”.

Jesper Banke er journalist på Jysk-Fynske Medier og Inter-fan, så han husker tydeligt den unge udgave af Ronaldo, som måske er den bedste unge spiller, verden nogensinde har set. Også bedre end Mbappé.

Paulo Chichon er Real Madrid-mand, vært på Madrid Magasinet og kendt fra Medianos La Liga-udsendelser.

I hans klub fik de glæde af den lidt ældre Ronaldo, der kom tilbage fra nogle forfærdelige knæskader, som havde taget toppen af hans fart, men selv efter sit skadeshelvede var han stadig en af verdens bedste angribere.

Hør hele udsendelsen her:

I udsendelsen omtaler vi en af Ronaldos barndomsklubber, der hedder São Cristóvão. Billedet her er fra klubbens træningsbane, hvor man har skrevet “Her blev Fænomenet født”.

Klubben har desuden æret deres tidligere spiller ved at navngivet deres stadion efter ham.

sao Cristovao.jpg

Foto: Getty Images/Alexander Hassenstein




Xee Special #12 - West Ham: Forever Blowing Bubbles

Xee Special #12 - West Ham: Forever Blowing Bubbles

Mediano Bundesliga #8 - Forårstjek hos klubberne og Die Mannschaft

Mediano Bundesliga #8 - Forårstjek hos klubberne og Die Mannschaft