logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Dansk mentalitet og Berggreen på disko

Fodboldministeriet: Dansk mentalitet og Berggreen på disko

Hvilke danske spillere har formået at modbevise påstanden om, at de ikke kan klare sig i udlandet? Hvem ringer og afbryder programmet? Og hvorfor skal man huske navnet ‘Berggreen’, når man besøger Pisa i dag? Fodboldministeriet har som altid svarene.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

For første gang nogensinde afbrydes optagelsen af podcasten af et telefonopkald. Landsholds-Lars tør ganske enkelt ikke andet end at besvare telefonen, når det er far og mor der ringer hjemme fra Fyn. Også selv om det bare var for at aflevere en klage over de tre tossers tempo.

På opfordring fra en af verdens bedste lyttere sætter drengene et hold bestående af de spillere, der har modbevist klichéen om, at danskere ikke har mentaliteten til at klare sig i udlandet, og som heller ikke havde de bedste forudsætninger for at gøre det. 

Roulette-runden skal forsøge at hjælpe med at få et tag over et klubhus i Virum, og så er både Jacobsen og Wolny nu blevet så upopulære hos danskfodbold.com, at forfatterne til spørgsmålene ligefrem håber begge deltagerne taber.

Balkonens svarer på lytternes spørgsmål om fiskeri af unge spillere, rejser fra landskampe og om film i Parken.

I Legende News afsløres det, hvordan legenden Berggreen fik tilnavnet ”Serie B’s Maradona” og ikke mindst, hvordan man selv i dag kan sikre sig en god aften i byen i Pisa, hvis bare man kender navnet på byens gamle danske topspiller.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller SoundCloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano Superliga: Er forskellen på N'Doye og Onuachu også forskellen på guld og sølv?

Mediano Superliga: Er forskellen på N'Doye og Onuachu også forskellen på guld og sølv?

EfB Special: En samtale med Lars 'Lungi' Sørensen om Esbjerg før, nu og i fremtiden

EfB Special: En samtale med Lars 'Lungi' Sørensen om Esbjerg før, nu og i fremtiden