logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Sócrates: Fra et diktatur mod et andet?

Mediano Sócrates: Fra et diktatur mod et andet?

Den græske sæson 2018-19 sluttede med, at PAOK vandt sit første mesterskab i 34 år. Spørgsmålet er om det kun var en sejr for den nordgræske klub, eller om det også var en sejr for fremtidens fodbold i et land hvor afpresning, trusler og vold har været udgangspunktet for sejre  i et årti?

person.jpg

Af Lasse Yde Hegnet, antropolog og deltager på Mediano Sócrates

Sócrates header.png

Ønsker du at høre artiklen læst op af forfatteren, så kan du lytte til den herunder eller finde den i podcast-kanalen Mediano Sandbox.

Historisk set er den netop overståede sæson i toppen af græsk fodbold ikke normal. Først og fremmest fordi mesterskabet blev vundet af en klub udenfor Athen - det blev vundet af PAOK fra Thessaloniki i nord. En klub, der spiller i sort-hvide zebrastriber og som blev grundlagt i 1926 af grækere der var flygtet fra Istanbul i kølvandet på den græsk-tyrkiske krig, og selvom den historisk er Thessalonikis største klub, sjældent har evnet at byde skeer med de store klubber i Athen.

Det kunne de i den netop overståede sæson, der som sit andet unormale indslag, ikke havde græske dommere til at passe fløjten i topkampene. Et desperat forsøg på at sikre, at kampene blev afviklet på retfærdig vis.

Begge dele var mere eller mindre utænkelige for blot nogle få år siden. Forklaringen bag denne virkelighed og forandringen, er en gordisk knude af milliardærer, forretningsmænd, politiske forbindelser, afpresning, vold og trusler. I et forsøg på at udrede trådene, starter vi med en kage.

Bougatsa med mesterskabsgaranti

I 2017 flyttede min storebror sammen med sin kæreste i Piræus, Athens store havneområde og hjemsted for Olympiakos - Grækenlands mest succesfulde klub målt på nationale mesterskaber. I skrivende stund har klubben med de rød og hvide striber hele 44 nationale triumfer, og de syv af dem er vundet i det seneste årti.

At min storebror netop var flyttet dertil, var fyldt med en vis ironi, eftersom han altid har været die-hard supporter af Panathinaikos - Olympiakos' grønblusede, ærkefjender fra det centrale Athen. Faktisk var hans nye adresse tæt på at være decideret morsom i det Olympiakos' hjemmebane, og Grækenlands mest moderne stadion, Karaiskaki lå for enden af hans gade.

I foråret 2017, sad Olympiakos tungt på den græske fodboldtrone, og det lod sig mærke alle steder i Piræus. Også på den lille hjørnecafé ved siden af stadion, hvor mine brødre og jeg, under det årlige besøg i Grækenland, hver dag svingede forbi efter iskaffe. Caféen var prydet i Olympiakos' røde og hvide farver og var et samlingssted for supportere af klubben.

Som de fleste græske højrnecaféer solgte de iskaffe i forskellige afskygninger, brød og kager. En af kagerne, var den nordgræske bougatsa. Ligesom brunsvigeren er et fynsk kendetegn i Danmark, er bougatsaen et varemærke for Thessaloniki, hvor PAOK - den største klub udenfor Athen - hører til. Og i 2017 reklamerede caféen med at her kunne man få "bougatsa med mesterskabsgaranti". En slet skjult stikpille til PAOK og Thessaloniki, der i de senere år har udviklet sig til nogle af Olympiakos' værste rivaler og har igennem næsten et århundrede været centrum for "klassisk" hovedstad- vs. provins-had, kulturforskelle og decideret forskelsbehandling.

“Bougatsa med mesterskabsgaranti" - Foto: Lasse Yde Hegnet

“Bougatsa med mesterskabsgaranti" - Foto: Lasse Yde Hegnet

Foråret 2017 skulle imidlertid blive foreløbigt sidste gang, at Olympiakos kunne tillade sig at have den slags håneret overfor de zebrastribede rivaler. Siden har PAOK nemlig succesfuldt udfordret Olympiakos' plads øverst i hierarkiet - både på og udenfor banen. 

Præsidenten med pistolen

Den 22. april 2019, sikrede PAOK sig klubbens første mesterskab siden 1985. At vinde mesterskabet havde så stor betydning for klubben, at den undervejs syltede alle andre turneringer og stillede op med reserverne, både i pokalturneringen og Europa League, så snart det blev klart at klubben ikke ville gå videre fra det europæiske gruppespillet. Mesterskabet blev på behørig vis  fejret i et inferno af forløsning og pyroteknik - både på tribunen og fra mere officiel hånd.

Men at det skulle være sådan, var ikke det, man forventede for lidt mere end et år siden, da PAOK og klubbens præsident, Ivan Savvidis, stjal overskrifterne i alverdens medier, da han entrerede banen i en hjemmekamp mod AEK Athen med en pistol og eftersigende fortalte dommer Kominis, at hans karriere var forbi.

Baggrunden var, at PAOK havde fået annulleret et mål for offside - et mål der ville have givet dem sejren i kampen og været et vitalt skridt på vejen mod mesterskabet i 2018, som endte med at blive vundet af netop AEK Athen - det tredje storhold fra Athen - der ligesom PAOK er grundlagt af flygtninge fra Istanbul efter den græsk-tyrkiske krig, og huserer i gule og sorte trøjer. Isoleret set, så situationen med præsident Savvidis og hans pistol, ud som endnu et eksempel på manglende respekt for dommere i Grækenland, og som endnu en gal klubejer, der forsøgte at presse sine egne interesser igennem. Så simpelt var, og er det dog ikke.

Situationen er meget sigende for Savvidis, der er en mand med en mission. Faktisk er han ikke som sådan græsk. Han er russisk statsborger og medlem af det russiske parlament, Dumaen. Han er født i det nuværende Georgien, dengang det var en del af Sovjetunionen, og har tjent en formue på at være i den russiske tobaksindustri, da den blev privatiseret i 90'erne. Derudover er han gode venner med Præsident Putin.

Ikke desto mindre føler Savvidis sig mere græsk end russisk, da han er født og vokset op i et græsk mindretal. Et mindretal der er et af mange omkring Sortehavet, som rummer utallige steder, hvor grækere har boet, siden området var en del af den hellenske verden i oldtiden. Savvidis købte PAOK i 2012 og betalte hele klubbens gæld på godt og vel 82 millioner kroner til den græske stat og satte ud på sin mission om at føre klubben forbi Olympiakos som Grækenlands førende.

I opbygningen til dette, hyrede han blandt andre Frank Arnesen ind som sportsdirektør, men det blev aldrig et lykkeligt ægteskab og Arnesen brændte ud i klubben hurtigere end et af de mange romerlys, der altid tændes under kampe på hjemmebanen Toumba. Det til trods har PAOK siden Savvidis’ overtagelse, placeret sig som den mest stabile udfordrer til Olympiakos. Men hvad var det så der fik Savvidis til at entrere banen i en kamp mod AEK Athen, med pistolen ved hoften og fortælle dommeren at hans karriere var slut?

Edderkoppen Marinakis

Konkret set var det en potentiel kampafgørende dom, der kunne sættes spørgsmålstegn ved. Men under overfladen, var det et åbent opgør mod den kultur og praksis der har styret græsk fodbold i næsten et årti. En praksis, som mest af alt minder om en mafia, og som af sine modstandere kaldes "Olympiakos-diktaturet". En talemåde, der ofte bruges blandt de andre klubbers supportere, der antyder at Olympiakos dikterer udviklingen i græsk fodbold, og helt konkret hvem der vinder og taber.

Edderkoppen der efter sigende sidder i midten af spindet, er ejeren af Olympiakos, Evangelos Marinakis, en forretningsmand, som har skabt sig en formue i shipping-branchen. Marinakis er en voluminøs mand med en høj pande, sort hår og en dobbelthage, der kan dække de syv have, hvor hans penge er tjent. Marinakis overtog Olympiakos i 2010, og ikke engang et år senere blev han afsløret i den voldsomme skandale Koriopolis. En skandale der mindede meget om Calciopoli-skandalen der i 2006 rystede italiensk fodbold med matchfixing og køb af dommere.

Under Koriopolis blev det afsløret hvordan Marinakis sammen med adskillige andre ledere, spillere, politifolk og havde lavet en sammensværgelse om at overtage og kontrollere græsk fodbold. Både i forhold til konkret matchfixing og ansvarsposterne i det græske fodboldforbund. Rygterne havde svirret i flere år og var bland andet kulmineret i et hadsk derby mellem Panathinaikos og Olympiakos, hvor Panathinaikos' franske stjerneangriber, Djibril Cissé overfaldt Marinakis fysisk efter kampen.

På trods af lange rapporter og mange beviser, der sendte flere af Olympiakos' samarbejdsklubber og medsammensvorne ned gennem rækkerne, kunne ingen røre Marinakis. Rygter hævdede at hans immunitet overfor myndighederne, hang sammen med hans og Olympiakos' historiske tilknytning til arbejderklassen, og det i 2011 regerende socialdemokrati PASOK, der på trods af andre meldinger i pressen, ikke formåede at slå hårdt ned på korruptionen i fodbolden. Regeringen havde måske også andet at se til i 2011, eftersom Euro-krisen var på sit højeste og demonstrationer og tåregas var daglige begivenheder og vejrudsigten for parlamentet i Athen.

Tvivlsomme hændelser og kendelser

Eftersom Marinakis ikke blev dømt, og det kun var søens små fisk, der blev fanget, tog det yderligere fart efter sommeren 2011. Her mødtes Marinakis med flere fremtrædende folk fra den græske fodboldverden. På mødet enedes gruppen om at bakke op om Giorgios Sarris’ fra øen Chios som kommende præsident i det græske fodboldforbund (EPO). En post han fik året efter.

Dermed havde det lille syndikat med Marinakis og Sarris i spidsen opnået en næsten usårlig position i forhold til at kontrollere græsk fodbold totalt. Ikke desto mindre havde Marinakis også gjort det klar overfor alt og alle i den græske fodboldverden, at han ville gøre hvad som helst for at sikre Olympiakos' placering øverst i fødekæden: Sammen med et andet kommende medlem af EPO, Aristidis Stathopoulos, forsøgte Marinakis at presse dommeren Petros Konstantineas til at favorisere Olympiakos i en kamp mod Xanthi i januar 2012.

Konstantineas ejede dengang sit eget bageri, og fik også trusler fra tilfældige "kunder" i forbindelse med kampen. Da kampen blev afviklet, favoriserede han ikke Olympiakos, der tabte kampen 0-1. Efterfølgende blev der kastet sten gennem ruderne i bageriet, og en måned senere blev en bombe anbragt i en af bageriets ovne. Eksplosionen ødelagde butikken og flere biler på gaden. Konstantineas overlevede og er i dag medlem af det græske parlament og aktiv i bekæmpelsen af korruption.

Imidlertid satte eksplosionen den 2. februar 2012 en tyk streg under at Olympiakos og Marinakis kontrollerede græsk fodbold, og at det havde alvorlige konsekvenser at trodse hans ønsker. Ikke desto mindre blev han forsøgt efterforsket, men efter at Sarris blev præsident for EPO i oktober 2012, blev de ansvarlige efterforskere sat på porten og efterforskningen gik for en tid i stå. Først efter nogle år med total Olympiakos-dominans i den græske liga, begyndte der at ske noget igen. Om det har noget at gøre med, at det græske politiske system blev reetableret efter Alexis Tzipras og det venstreorienterede parti Syriza i 2015 vandt valget, skal være usagt, men hvorom alting er, var det fra 2015 at efterforskningerne blev nærgående for Marinakis.

Han og Sarris blev forsøgt afsløret gennem telefonaflytninger fra den græske efterretningstjeneste - aflytninger de forsøgte at undgå ved at benytte sig af mobiletelefoner med taletidskort, oftest på linjer ejet af pakistanske eller kinesiske immigranter. Det kom frem i lyset i 2015, og blev endnu en omfattende skandale, da anklageren Aristidis Korreas offentliggjorde en 173 sider lang rapport på baggrund af yderligere telefonaflytninger.

Disse aflytninger viste hvordan Sarris og Marinakis blandt andet skulle have håndplukket dommere til nøglekampe i den græske liga. Adskillige af de involverede blev forsøgt anklaget og fængslet. Marinakis skal i øjeblikket melde sig på en politistation hver 15. dag og har karantæne fra fodboldanliggender. De mange dårlige sager og anklager har tvang ham i november 2017 til at træde tilbage som præsident for Olympiakos, selvom han stadig ejer klubben. Sagen er endnu ikke afsluttet.

Social ansvarlighed

Så da Savvidis gik på banen efter det, der i hans øjne var en fejldom, var det i et forsøg på at starte en udrensning af korrupte dommere i lommen på "Olympiakos-diktaturet" - Olympikos kunne nemlig have draget fordel af, at kampen mellem PAOK og AEK Athen ville være endt uafgjort idet begge klubber var foran Olympikos i ligaen, og havde startet et parløb mod mesterskabet.

Denne marts-aften var der ekstra malurt i bægret for PAOK og klubbens tilhængere idet klubbens seneste hjemmekamp havde været mod netop Olympiakos, og passion, frustration og had var kogt over, og PAOK var blevet taberdømt, før kampen overhovedet var kommet i gang, eftersom Olympiakos' træner var blevet ramt i hovedet med kasteskyts fra tribunen, og dommeren ikke ville gennemføre kampen.

PAOK blev taberdømt og fratrukket tre afgørende point i mesterskabsræset (der blev vundet af AEK). Da Savvidis entrerede banen to uger senere, blev klubben ligeledes taberdømt, fik bøder og Savvidis selv fik tre års karantæne fra fodboldstadions. Det lignede umiddelbart, at pistolen var gået af, og at Savvidis havde skudt sig selv i foden - han kostede næsten egenhændigt klubben muligheden for at vinde mesterskabet og for det meget fanatisk og titelhungrende publikum på Toumba, kunne det have været utilgiveligt.

Ikke desto mindre forklarede Savvidis efterfølgende at hans handling var for at sikre at situationen netop ikke skulle gå ud over tilhængerne. Det var bedre, sagde han, at det var ham der tog straffen end at det var adskillige desperate unge der have stormet banen og havde fået fængselsdomme eller bøder de aldrig ville kunne betale.

Ovenpå hvad PAOK-tilhængerne følte havde været en uretfærdig behandling efter Olympiakos-kampen og flere års negligering, fik denne påståede sociale ansvarlighed blot Savvidis popularitet hos PAOK-supporterne til at stige. Nemt at forstå i virkeligheden - hvem ville ikke elske en ejer der fjerner klubbens gæld, langsomt og sikkert bygger klubben op til at udfordre overmagten og selv går forrest i kampen mod korruptionen og endda vil risikere sin egen plads i sporten frem for at risikere, at nye uretfærdigheder går udover supporterne?

Danske dommere på græske stadions

Det fik efterfølgende PAOK til at lægge pres på det græske fodboldforbund for at forhindre lignende situationer, og derfor kunne følgende scenario få lov at udspille sig i den græske liga i den netop overståede sæson 2018-19, hvor PAOK mødte AEK Athen på det Olympiske Stadion, OAKA, i det nordlige Athen:

I det ene straffesparksfelt myldrede gul-sort-stribede trøjer ind i mellem hvid-sort-stribede, udenfor feltet i en pink trøje stod dommeren ved navn Michael Tykgaard. Vittigheden er god nok. Udenlandske dommere blev fløjet ind til at dømme kampene mellem de græske topklubber, for at fjerne tvivl om dommernes neutralitet.

Således var Michael Tykgaard den tredje danske dommer, efter Jens Maae og Mads-Kristoffer Kristoffersen til at lede kampe i den græske liga. Ikke fordi det nødvendigvis kastede solide præstationer af sig. Tykgaard uddelte ni gule kort i kampen mellem AEK og PAOK, der endte 1-1 og betød at PAOK fik skåret sit forspring fra otte, til seks points afstand til andenpladsen, Olympiakos. Tykgaards arbejde som kortdealer gik hårdest udover PAOKs midtbanespiller Léo Jabá, som Tykgaard tildelte to gule kort inden der var gået 32 minutter, og måske derfor kostede PAOK muligheden for at vinde kampen.

I det hele taget var fans og medier kritiske overfor indsatsen, som blev betegnet som decideret dårlig. Det betød dog ikke at tilliden til dommerne med et trylleslag var kommet tilbage, for de sædvanlige mekanismer satte i gang efter kampen: I en situation hvor en PAOK-spiller havde hånden på bolden i eget felt under et hjørnespark, undlod Tykgaard at dømme straffespark til AEK. Denne situation blev fluks lagt på Youtube af en bruger med aliasset OlympiakosFootball uden beskrivelse af videoen, og er et eksempel på at alle beslutninger, der kunne tænkes at favorisere et bestemt hold, bliver brugt af de andre klubber som eksempel på korruption og manipulation.

I denne situation ville Olympiakos også have nydt godt af, at PAOK mistede point, i og med at de dermed fik kortere afstand op til den førsteplads, PAOK sad på. Omvendt kan man sige at havneklubben måske vandt to point i og med at Tykgaard smed Jabá ud.

Vold eller VAR?

Tilgangen betyder dog ikke at de græske dommere har fået fred for chikane, selvom de ikke længere dømmer topkampene. Så sent som den 19. december i fjor, blev dommeren Athanassis Tzilos overfaldet i byen Larissa på vej til sit arbejde som civilingeniør. Han blev trukket ud af sin bil af tre hætteklædte mænd, der bankede ham. Det efterlod en blodpøl på gaden under hans bil, mens Tzilos blev kørt til hospitalet med skader på hoved og ben.

Tzilos overlevede overfaldet, men angrebet fik de andre græske dommere til at strejke og ligaens 15. spillerunde blev udsat. Tzilos seneste kamp var den uafgjorte kamp mellem AO Xanthi og Olympiakos 10 dage forinden. En kamp hvor han uddelte otte gule kort, og blandt andet viste Olympiakos' Daniel Podence ud, lige efter at Olympiakos havde udlignet til 1-1. Siden er de tre overfaldsmænd og overfaldet blevet koblet til Olympiakos og ejer Evangelos Marinakis. Intet er dog bevist og Olympiakos har benægtet sammenhængen.

Volden mod de græske dommere er altså ikke forsvundet, og tilliden til den retfærdige afvikling af kampene er endnu ikke eksisterende. De udenlandske dommere kan derfor ses som en symptombehandling i det meget lange behandlingsforløb det er, at få græsk fodbold raskt igen.

VAR-teknologien virker som et naturligt næste skridt for at gøre græsk fodbold troværdig, og er et af de punkter som Savvidis og PAOK i kulissen arbejder på at få indført. Spørgsmålet som tiden må besvare, er hvorvidt Savvidis virkelig sigter efter at rense græsk fodbold eller om målet blot er at erstatte "Olympiakos-diktaturet" med et "PAOK-diktatur"?

Udfaldet hænger ikke kun sammen med viljen i klubberne og fodboldforbundet, men også med tilliden og arbejdsfriheden for de generelle myndigheder i det græske samfund. Imens fortsætter fodbolden ufortrødent sæson efter sæson, og rivalopgørerne vokser i styrke eftersom kampen mod korruption udenfor banen fortsætter, og de kulturelle modsætninger mellem klubberne bliver større.

Olympiakos holder på sin fanbase, der stædig nægter at tilstå korruptionen, PAOK er nu Grækenlands fodboldflagskib og tiden vil vise om de vil satse europæisk som Panathinaikos gjorde i sin storhedstid, eller om de vil fokusere på den nationale liga.

Uanset, får klubben større og større støtte fra de grækere der kommer fra Sortehavsområdet, hvilket dermed flytter dem længere væk fra deres oprindelige sjælevenner i AEK, der i endnu højere grad end tidligere, dyrker historien om fortiden i Lilleasien i byggeriet af deres nye stadion, Agia Sofia. Sidst men ikke mindst er der det store spørgsmål, hvornår Panathinaikos får styr på sig selv og fuldender græsk fodbolds mægtigste firkløver med AEK, PAOK og Olympiakos?

Foto: Lasse yde Hegnet

Her er bøgerne, der gør dig klar til Champions League-finalen

Her er bøgerne, der gør dig klar til Champions League-finalen

Mediano EL: Optakt til Europa League-finalen

Mediano EL: Optakt til Europa League-finalen