logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Bold og bøger – de bedste bøger til sommerferien

Bold og bøger – de bedste bøger til sommerferien

Mediano Magasinet: Her er fjerde udgave af podcasten Bold & Bøger i denne sæson. Vennerne og bogelskerne Sebastian Stanbury og Martin Davidsen har været på hylderne for at give os deres bedste anbefalinger til sommerferien.

Sommeren er over os, og for mange danskere venter sommerferien lige om hjørnet. Derfor tager månedens udgave af Bold & bøger et kig på de mest oplagter bøger til sommerferien eller strandtasken.

Martin Davidsen og Sebastian Stanbury samles igen i fodboldkælderen på Fyn og taler om den bedste fodboldlitteratur fra ind- og udland.

De to venner og kolleger fra Tipsbladet lavede i 2016 og 2017 podcasten Bold & Bøger. Så fik de to herrer travlt med liv, børn og arbejde, men siden marts har de igen udgivet podcasten i Mediano-regi, hvor de en gang om måneden taler fodboldbøger.

Denne udgave handler om de bedste anbefalinger til sommerferien, så der er fuld fokus på gode læseoplevelser, solide biografier og letfordøjelig litteratur.

Udsendelsen rummer seks konkrete boganbefalinger foruden de sædvanlige segmenter som ’Siden sidst’ og ’Lektielæsning’, og vi hører om alt fra Roy Keanes forhold til ABBA til en kontroversiel beslutning fra en dansk landstræner.

Bliv klar til sommerferien med 90 minutters dybdegående og underholdende samtale om fodboldbøger herunder.

Du kan høre seneste udgave af Bold & Bøger her:

Hør også episoden, hvor Stanbury og Davidsen taler fodboldhistorie med dansk perspektiv. Den episode fik ekstraordinært megen positiv respons:

 Foto: Getty Images

AFCON Special - Oscar Rothstein på besøg hos Flemming Weiss

AFCON Special - Oscar Rothstein på besøg hos Flemming Weiss

Mediano Sandbox: Copa América-action, runde 1

Mediano Sandbox: Copa América-action, runde 1