logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Bliv helt klar til VM i fodbold: Grupper, favoritter, profiler - og fordomme om målmænd

Bliv helt klar til VM i fodbold: Grupper, favoritter, profiler - og fordomme om målmænd

VM i Frankrig starter fredag med åbningskampen mellem Frankrig og Sydkorea. Og her gør U17-landstræner Kristian Mørch og tidligere landsholdsmålmand Cecilie Breil Kramer dig helt klar til slutrunden.

Af: Arnela Muminovic

Mediano Q er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Medianos hovedpartner og har siden 2017 været officiel partner for Danmarks kvindelandshold

Nu skal du kun sove én gang mere, før du kan glæde dig til, at VM-slutrunden i Frankrig begynder.

Det hele løber af stablen fredag aften med åbningskampen mellem værtsnationen og Sydkorea - og derefter følger fire uger, som vil blive spækket med god fodbold, når de 24 nationer kæmpe om VM-guldet.

Realistisk set er det selvfølgelig ikke alle 24 lande, der har mulighed for at vinde trofæet.

Derfor kigger vi i denne podcast nærmere på, hvem de store favoritter er. Er det stormagten USA, der kommer til at løbe med det hele igen, som for fire år siden? Eller er der andre lande - og flere af dem end normalt, der byder sig til?

Det mener de to paneldeltager i udsendelsen U17-landstræner Kristian Mørch og tidligere landsholdsmålmand Cecilie Breil Kramer i hvert fald, at der er.

- Det er svært at komme med en helt tydelig favorit, fordi der er så mange spændende nationer med kvalitet med ved denne slutrunde. USA er selvfølgelig en af dem, men der er mange, der byder sig til, siger Cecilie Breil Kramer.

Derudover glæder Kristian Mørch sig til at følge de taktiske tendenser på de forskellige hold. For her adskiller kvindelandsholdene sig fra herrelandsholdene.

- Der er mange nationer, der vil offensiv fodbold og gerne vil dominere bolden i kontrast til herrefodbold på landsholdsniveau. På kvindesiden er landsholdet på mange måder primus motor på spillet og udviklingen. Flere af landsholdene har et klublignende setup, hvor der bliver arbejde på de mindste detaljer. Og det kan man tydeligt se på spillet, siger U17-landstræneren.

Derudover vil du blive helt opdateret på alle grupperne, hvor de to paneldeltagere går gennem alle holdene i de seks grupper. Og så vil der også bliver snakket om outsiderne, slutrundens største profiler og kommende stjerneskud.

Og så berører de to gæster også emnet kvindelige målmænd - et sted, hvor kvindefodbolden stadig halter efter i forhold til at holde højt niveau over hele linjen.

Hvordan skal det ændres, hvad for noget niveau forventer vi til denne slutrunde - og hvem er VM’s bedste målmænd?

Får svar på det  - og MEGET mere i udsendelsen, som du kan høre herunder:

Husk også at lytte til vores seneste udsendelse i Mediano Q, hvor vi fik en længere snak med Danmarks landstræner Lars Søndergaard om hans første 16 måneder som landstræner, som desværre ikke udmøntede sig i en VM-billet.

Husk, du skal abonnere på kanalen, hvis du automatisk vil få de kommende udsendelser fra Mediano Q i dit podcast-feed.

Vært: Arnela Muminovic.

Foto: Getty Images

Landsholds Preview: Det her gider vi egentlig godt se en gang mere

Landsholds Preview: Det her gider vi egentlig godt se en gang mere

Mediano Bundesliga - den sidste sang

Mediano Bundesliga - den sidste sang