Analyse: Hvad nu, Wolves?
I 2013 lå Wolves og rodede rundt i den tredjebedste engelske række. Spol seks år frem og klubben har erobret en syvendeplads i Premier League, og fået et sjældent kinesisk ejerforhold, der faktisk ser ud til at være en succes. Nu er det ikke urealistisk, at Wolves kan blive en udfordrer til top 6-klubberne i den kommende sæson, men hvordan er det gået til så hurtigt?
Af Nicolai Sabro Hansen, studerende på DMJX og tidligere deltager på talentholdet Mediano Sócrates
Efter seks sæsoners fravær sikrede Wolves i april 2018 oprykning til Premier League. Hypen omkring holdet var stor. De orangeklædte fra Molineux havde præsteret 99 point, den fjerdehøjeste pointtotal af alle hold siden navneskiftet til Championship i 2004. Mange snakkede ved oprykningen om, at holdet var et af de bedste til nogensinde at tage turen op i Premier League. Måden de spillede fodbold på, spillermaterialet og visionen var second to none i forhold til rækkens øvrige hold.
Det statement blev slået fast, da Wolves i maj spillede sæsonens sidste Premier League-kamp i opgøret mod Liverpool. Selvom det blev til et nederlag, sluttede Wolves som, hvad der i Formel 1-regi ville kaldes ”best of the rest”, nemlig på en syvendeplads med et pointsnit på 1,5 pr. kamp. Et snit der kun er overgået af fem tidligere oprykkere, og en historisk god placering for klubben, som ikke siden 1980 er sluttet højere i det engelske fodboldsystem.
Men hvordan er det lykkedes et hold, der så sent som i 2013 efter anden nedrykning på stribe, rodede rundt i den tredjebedste række at komme tilbage i så overbevisende stil?
En ny æra
For at finde svaret skal vi tilbage til 2015, hvor kinesisk fodbold for alvor begyndte at markere sig i fodboldverden. Kinas fodboldgale præsident Xi Jinping havde udtrykt et ønske om, at stormagten skulle have mere indflydelse på den europæiske fodboldscene, og det førte blandt andet til store kinesiske opkøb af klubber som Atletico Madrid, AC Milan og Aston Villa. Den mest vellykkede investering blev dog lavet i Wolverhampton Wanderers, der i juni 2016 blev opkøbt af konglomeratet Fosun International for £45 millioner.
Formand for Fosun International, forretningsmanden Jeff Shi, blev indsat som ny direktør i Wolverhampton Wanderers og med ham ved roret, begyndte en ny æra i Wolves’ dengang 140 år lange historie.
Den første sæson var ikke en succes. Først prøvede Walter Zenga og siden Paul Lambert at få styr på klubbens præstationer, men efter en skuffende 15. plads måtte også Lambert se sig afskediget. Fansene var utålmodige, efter de havde set hvordan klubber som QPR og Portsmouth havde lidt under nye, udenlandske ejere, men denne gang var anderledes. Jeff Shi forstod alvoren og fjernede sig selv som direktør. I stedet påtog han sig rollen som bestyrelsesformand, og som symbol på hans hengivenhed til klubben og projektet flyttede han fra Shanghai til West Midlands.
Shi skiftede hele bestyrelsen, indsatte blandt andet to livslange fans og ansatte den tidligere FC Porto- og Valencia-træner Nuno Espírito Santo En opsigtsvækkende ansættelse for en klub, der sæsonen inden var sluttet i den nederste havldel af Championship. Det var en risiko for Nuno og hans omdømme, men fundamentet for projektet var allerede på plads.
Den eksterne konsulent
Syv måneder inden opkøbet af Wolves investerede et datterselskab til Fosun International i 20 procent af andelene i sportsagenturet Gestifute Agency. Måske siger navnet på agentbureauet dig ikke meget, men det gør manden bag sikkert.
Superagenten Jorge Mendes har i de seneste to årtier markeret sig som en af de allermest magtfulde personer i fodboldverden. Med klienter som Cristiano Ronaldo, Ángel Di María, Radamel Falcao og José Mourinho i stalden, og hvad der nærmest kan betegnes som et monopol på det portugisiske marked, som er et af de bedste i verden til at udvikle talenter, er det ifølge New York Times kun Baseball-agenten Scott Boras, der på verdensplan tjener mere i branchen.
Ifølge en artikel i The Guardian fra 2014 siges det, at han i perioden 2001 til 2010 har stået for 68 procent af handlerne i de tre største klubber i Portugal, FC Porto, Benfica og Sporting - målt i kroner og ører. Det er transfersummer svarende til 287 af i alt 425 millioner. Pund! Hos Sporting siges det, at han har stået bag 78 procent af klubbens samlede transferindtægter i samme periode.
Investeringen i Jorge Mendes’ virksomhed skulle vise sig at blive en af Shis helt store trumfkort. For da han erkendte, at hans viden om den industri, han var blevet en del af, ikke var stor nok, hyrede han den portugisiske agent som ekstern konsulent.
I et interview til BBC i 2018 fortalte Shi følgende:
”Jorge er min ven. Indimellem når du er ny i en industri, har du behov for nogen til at hjælpe dig med, hvad du skal gøre, og dele fejl og succeser. Jeg kan få god rådgivning af ham.”
Og det må man sige, at Shi fik.
For Mendes’ første klient nogensinde var Nuno. Ham med det flotte træner-CV, og pludselig var han et realistisk emne for Wolves, selvom de altså lå i midten af den næstbedste engelske række.
Også Nunos tidligere anfører i FC Porto, Ruben Neves, var pludseligt og højst overraskende et realistisk emne. Et normalt ellers totalt urealistisk emne for en klub i en lignende situation. Neves blev købt for 15 millioner pund og blev den dyreste Championship-spiller nogensinde, efter klubben snød klubber som Liverpool, Arsenal og Chelsea, og stjal portugiseren for øjnene af de engelske kæmpeklubber. Nu havde Wolves kontrakt på et af Europas største fodboldtalenter – en spiller, der som 18-årig blev den yngste anfører i verdens bedste klubturnering, Champions League, og som to år tidligere var blevet den yngste portugiser nogensinde i turneringen efter at have slået Cristiano Ronaldos rekord.
Pludseligt tog projektet fart. Med de to profiler på plads, var der nu optimisme i Wolverhampton, og med lynets hast begyndte der at rulle stærke navne ind i Wolves-truppen – heriblandt en stor del portugisere og endnu flere fra Gestifute Agency.
I marts 2018 anslog The Telegraph således at cirka halvdelen af de 25 spillere, som klubben havde hentet i de foregående 18 måneder kom direkte fra Jorge Mendes’ agentur. Ifølge FIFAs regelsæt er det ikke tilladt for en agent at være ansvarlig for en klubs rekruttering, men så længe Mendes dækker sig under titlen som konsulent, har det engelske fodboldforbund tilsyneladende intet problem med det.
Et langsigtet projekt
Nunos halvt portugisiske hold cruisede igennem Championship-sæsonen med 30 sejre i 46 kampe, og sluttede suverænt nummer et. Som forberedelse på Premier League, gjorde Jeff Shi mere end en milliard kroner til rådighed for Nuno til at handle spillere for.
Klubben forstærkede sig på den baggrund med blandt andet den portugisiske landsholdskeeper og EM-vinder, Rui Patrício, portugiseren med tredjeflest landskampe, João Moutinho, den mexicanske landsholdsangriber Raul Jimenez og stortalentet Diego Jota. Nu havde Wolves ligeså mange portugisere i truppen som topklubberne i den portugisiske række. Men det gav holdet en god dynamik, og det gav pote i ligaen. Alle de førnævnte spillere spillede en hovedrolle i den seneste sæson, som førte Wolves til deres bedste placering i engelsk fodbold i 39 år.
Spørgsmålet er nu, om Wolves kan fortsætte den opadgående kurve. Hvis de skal højere op i tabellen, skal klubben lege med konkurrenter med astronomiske budgetter som eksempelvis Tottenham og Arsenal, men det er ikke utænkeligt, at de er på vej til at tage det skridt.
Shi har således forsikret om, at Wolves-projektet er et langsigtet et af slagsen, og at der både er planer om at anlægge et nyt akademi, stadion og at gøre klubben til en af de bedste i verden.
—-
Journalisten bag denne artikel er Nicolai Sabro, der er tidligere deltager på Medianos Sócrates - vores talenthold for ambitiøse fodboldformidlere. I august 2019 sætter vi hold to i søen i samarbejde med vores hoved- og talentpartner, Arbejdernes Landsbank.
Arbejdernes Landsbank er partner på talentholdet og alt hvad Mediano laver, der har med talent at gøre.
Foto: Getty Images
