logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Manchester-mandskabernes missede muligheder og Pukkis party

Mediano PL: Manchester-mandskabernes missede muligheder og Pukkis party

Podcast: Anden runde af Premier League-sæsonen fik bragt begge Manchester-klubber ned på jorden igen, mens Teemu Pukki til gengæld må have svært ved at bevare jordforbindelsen efter sin perfekte dag mod Newcastle.

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er sponseret af Xee og Oddset.

Mandag aften rundede Wolverhampton og Manchester United 2. spillerunde i Premier League af, så i denne uge udkommer Mediano PL tirsdag, så vi dermed har overblikket over den fulde spillerunde.

Kampen på Molineux skuffede ikke, for her var, specielt i 2. halvleg, masser af spænding og dramatiske situationer. Med en sejr kunne Manchester United springe tilbage på førstepladsen, men et brændt straffespark fra Paul Pogba fik afgørende betydning.

Derudover skal vi efterbehandle en runde med, blandt meget andet, smalle sejre til Liverpool og Arsenal, et Pukki-hattrick og en fed topkamp mellem Manchester City og Tottenham – som dog fik et skær af VAR igen til allersidst.

Panelet består i denne uge af Jeppe Grønning, som er anfører i Viborg FF og Nickolai Lund, som er assistent- og transitionstræner i selvsamme klub. 

Du kan høre udsendelsen her:

Mediano dækker Premier League i endnu højere grad end tidligere - takket være vores samarbejde med Xee, som er Yousees TV- og streamingkanal, hvor man kan se Premier League i den kommende sæson.

Derfor skal man takke dem, samt Oddset fra Danske Spil, som er bettingpartner på Mediano PL, for at Mediano kan give den fuld gas med Premier League i denne sæson.

I denne udsendelse vurderer og diskuterer panelet, blandt andet:

  • Tottenhams opskrift på at få point mod Manchester City.

  • Konfrontationen mellem Sergio Agüero og Pep Guardiola.

  • Kevin De Bruynes tilbagevenden til toppen efter sin alvorlige knæskade.

  • Liverpools evne til at vinde på de dårlige dage.

  • Førstehåndsindtrykket af Arsenals nyindkøb.

  • Om Brighton bliver en af sæsonens overraskelser.

  • Om Harry Wilson kan blive en Premier League-profil.

  • Hvor overraskende det er, at Teemu Pukki også kan gøre det, han gør, i Premier League.

  • Ugens helt, skurk og unsung hero.

Foto: Getty Images/David Rogers

Den store optakt til Serie A-sæsonen 2019/2020

Den store optakt til Serie A-sæsonen 2019/2020

Bag om bogprojektet LIGA

Bag om bogprojektet LIGA