MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Her er vores nye kanal - En slags Deadline på Mediano

Her er vores nye kanal - En slags Deadline på Mediano

Ny kanal: Nu kommer der en hel kanal til at gå endnu dybere i sportens verden. Mediano er gået sammen med Idrættens Analyseinstitut, Play the Game og Idrætshistorie.dk om at skabe en ny kanal. Vi åbner i næste uge med fokus på matchfixing, VM i Qatar og det mulige nye ejerskab af Newcastle United.

Vi holder rejsegilde i dag og byder velkommen til både en helt ny podcast-kanal og nye samarbejdspartnere. Den er ikke bygget helt færdig, men vi er nu klar til at fortælle om den.

Sig derfor goddag til ‘Mediano Sport & Perspektiv’, der udkommer første gang i næste uge med følgende udsendelser:

  • En udsendelse om matchfixing i dansk og skandinavisk idræt

  • En debat om FIFA's seneste fem år og om VM i Qatar og DBUs placering i forhold til dette.

  • Et portræt af Newcastle United og klubbens mulige nye ejere fra Saudi-Arabien

  • En fortælling i det idrætshistoriske med fokus på den danske VM-dommer, Peter Mikkelsen og dennes liv og karriere.

Men allerede nu kan du abonnere på kanalen og høre en velkomst fra vært og redaktør Stanis Elsborg:

Her fortæller Stanis Elsborg, hvad du kan forvente, når Mediano i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut/Play the Game og Idrætshistorie.dk, lancerer den nye kanal, Mediano Sport & Perspektiv. Stanis Elsborg er vært og podcastansvarlig for to af de formater, du kan finde i kanalen. Kanalen vil være klar med de første udgivelser i maj 2020.

Den nye kanal er blevet til i et samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan i daglig tale), der er en selvejende institution under Kulturministeriet og blev etableret af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2004.

Idan har siden 2011 stået for driften af Play the Game, som afvikler den internationale Play the Game-konference og arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.

Så indholdet til Mediano Sport & Perspektiv vil komme fra de dygtige forskere og eksperter i Idrættens Analyseinstitut, fra netværket omkring Play the Game og så fra Idrætshistorie.dk, hvor folk som Stanis Elsborg, Hans Bonde og Andreas Juul Ingvartsen med stor ildhu kæmper for at flere skal kende til den internationale idrætshistorie og forstå de lidt større sammenhænge, som sporten bliver en større og større del af.

Og så vil det normale Mediano-hold også bidrage, så du f.eks. som en af de første udsendelser kan høre en tema-udsendelse om den mulige overtagelse af Premier League-klubben Newcastle United, hvor Adam Møller Gomaa er vært og Stanis Elsborg fra Idan træder over i ekspertrollen og bidrager med sit store kendskab til de mellemøstlige landes forhold til sport, magt og penge.

Hvis du vil høre lidt mere til, hvad Stanis Elsborg står for, så lyt gerne til hans status over VM i Rusland og hvad, Vladimir Putin og Co. brugte VM til og fik ud af det:

De enkelte udsendelser bliver delt op, så udsendelser fra Idan hedder ‘Tillægstid’, hvor der gives tid og plads til en dybdegående og perspektivrig dialog om sportens og idrættens facetter.

- Vi vil afsøge nye formidlingsmuligheder, så vi rykker tættere på vores modtagere og får vores viden bredt ud, ikke bare til læserne, men også til lytterne. Med vores nye podcast håber vi at skabe et vidensbaseret og konstruktivt rum for den danske såvel som internationale idrætspolitiske debat, siger Idans direktør, Jakob Rathlev.

Mediano Medias chefredaktør, Peter Brüchmann, ser det som et naturligt skridt at etablere et samarbejde om den nye kanal.

- Vi har i flere år kigget efter måder til at  komme endnu dybere i sportens verden og kigge på FIFA, Qatar, matchfixing, idrætshistorien og de større perspektiver. Lytterne er i den grad klar til det, kan vi se, siger Peter Brüchmann.  

Han påpeger, at den type indhold er både ressourcekrævende og svært at lave på Medianos normale forretningsmodel med kommercielle partnerskaber, og at han derfor er glad for muligheden for at samarbejde med Idan og Play the Game.

- Vi kan noget med lyd,  og vores nye venner kan noget med indhold. Det kan kun blive godt, siger Peter Brüchmann.

Hvis du vil abonnere på den nye kanal, så find den her og tryk abonner eller følg i din foretrukne podcastapp:

Når vi går i luften, så får vi brug for al den støtte, vi kan få. Så hvis du også har savnet den slags indhold, så ville vi blive så lykkelige for, at du vil fortælle andre om det nye samarbejde.

Læs mere om Idan her.

Læs mere om Play the Game her.

Har du en ide til en episode i den nye kanal, så kontakt podcastansvarlig Stanis Elsborg på stanis@playthegame.org eller mobil: +45 6177 4915. Rent geografisk har Idan og Stanis Elsborg udgangspunkt i det jyske, men kommer også til at optage i ‘The Mediano Mansion’ i København NV.

Mediano VAR #4 - Spillets udvikling 2.0

Mediano VAR #4 - Spillets udvikling 2.0

Troels Bech i en samtale med Sveriges landstræner, Janne Andersson

Troels Bech i en samtale med Sveriges landstræner, Janne Andersson