MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Bootroom - Her er AGFs indkøbsseddel til sommeren 2021

Mediano Bootroom - Her er AGFs indkøbsseddel til sommeren 2021

Video: Når AGF og David Nielsen igen skal på transfermarkedet til sommer, bliver det både med hjælp fra en ny sportschef og et større budget end tidligere. Men hvilke spillere skal de egentlig på jagt efter?

AF: ANDERS EBBESEN

Videoen i denne artikel er produceret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank.

I sidste uge ansatte AGF den tidligere Rosenborg sportschef Stig Inge Bjørnebye i en tilsvarende stilling.
Bjørnebye glider dermed direkte ind på en magtfuld position i en af Danmarks største klubber, hvor han skal arbejde tæt sammen med cheftræner David Nielsen og administrerende direktør Jacob Nielsen om at sammesætte AGFs trup til de kommende sæsoner.

Der venter derfor et voldsomt interessant transfervindue efter sæsonen, især set med AGF-briller. For ikke nok med at der er ny mand i den sportslige ledelse - han får også ekstra mange penge at råde over i sommerens transfervindue, fortalte Jacob Nielsen kort efter ansættelsen til Århus Stiftstidende.

Kombinationen af en ny sportschef, et stort transferbudget og de gode præstationer AGF har leveret på banen i indeværende sæson kan føre til et af de mest bemærkelsesværdige transfervinduer i nyere tid i AGF.

Spørgsmålet er bare, hvor de egentlig skal forstærke sig? Hvilke lejeaftaler skal AGF forsøge at veksle til permanente aftaler? Og hvem kan komme ind som den helt store profil og løfte AGF til det næste niveau - hvem kan gøre dem til titelkandidater?
Fodboldtræner Rasmus Monnerup og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen giver deres bud i denne udgave af vores videoformat, Mediano Bootroom.

Du kan altid se alle vores andre Youtube-analyser på linket HER.
Her vil du blandt andet også finde vores Bootroom-video fra sidste uge, hvor vi giver vores bud på, hvor F.C. København skal forstærke sig i sommerens transfervindue. Den video kan du også se herunder:

Fotos: Getty Images

Super League for Voksne - En uge, der rystede fodbolden

Super League for Voksne - En uge, der rystede fodbolden

Superliga Preview - og en masse review: Hedt på Heden

Superliga Preview - og en masse review: Hedt på Heden