Osama havde ikke fået løn i fem måneder, men røg i fængsel, da han sagde det højt
Osama blev smidt i fængsel, efter han var med i en protest mod sin nu tidligere arbejdsgiver. I ni dage sad han og over 200 andre kolleger isoleret, indtil de blev afleveret ved gaten og fløjet hjem. Den løn, han protesterede over ikke at have fået udbetalt, er stadig ikke kommet ind på kontoen.
Af Søren Førby
Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.
Foran en af Qatars største virksomheder stod en horde af mennesker. De råbte og skreg, og selvom man ikke forstod arabisk, var det tydeligt, at de ikke var tilfredse.
Den 14. august 2022 havde 280 mennesker arrangeret en protest mod deres arbejdsgiver Al Bandary, fordi de ikke havde fået løn i flere måneder. De havde klaget til både ministeriet og deres chef, der havde lovet bod og bedring. Det skete dog ikke, og så blev en demonstration den eneste løsning.
Den 35-årige ingeniør Osama Jayousi var en af dem, der protesterede under den 40 grader varme ørkensol. Han var kommet til Qatar 10 måneder forinden, hvor han i syv af månederne havde haft problemer med sin løn.
Det var dog ikke længe, at de fik lov at demonstrere. Efter ti minutter havde politiet omringet de desperate arbejdere. Osama Jayousi blev kørt direkte i fængsel. Han fik aldrig nogen årsag til, hvorfor han var indespærret i over en uge.
Efterfølgende afleverede to betjente ham ved gaten på et fly hjem.
På 10 måneder i Qatar gik Osama Jayousi fra at være en lovlydig ingeniør til at blive stemplet som hardcore kriminel, der nu er black-listet i det land, der egentlig skulle være hans nye hjem.
Han kom for lønnen, men fik den ikke
Osama Jayousis mislykkede eventyr i Qatar startede i oktober 2021. Han var blevet ansat som ingeniør på et projekt for Electro Watt, en sub-virksomhed under konglomeratet Al Bandary.
En mand fra Electro Watt var taget til Jordan for at finde kompetente ingeniører til projektet. Osama Jayousi blev udvalgt sammen med syv andre jordanske ingeniører.
Han er altså ikke en af de mange uudannede migrantarbejdere, der lever i kummerlige lejre og tjener det, der svarer til 2000 kroner om måneden. Osama Jayousis løn lå på omkring 27-28.000 om måneden, og han boede på et hotelværelse i Doha med en kammerat.
Da han fik sin første løn efter en måned i landet, blev fremtiden lys for ham. Det kan godt være, at han delte 10 kvadratmeter med en kammerat, men lønnen og jobbet var godt, og for en periode var det fint.
Der skulle dog gå tre måneder, før han fik sin næste lønseddel. Hverken for november, december og januar gik der løn ind på kontoen.
Efter den første måned uden løn, fik Jayousi at vide, at det bare var en fejl. Han ville få dobbelt løn næste måned, og chefen beklagede selvfølgelig. Det var den samme sang måneden efter.
I Qatar er Erhvervsministeriet mere direkte involveret i erhvervslivet, end vi kender fra Danmark. De modtager blandt andet også klager fra medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet af deres medarbejdere.
Jayousi klagede også til ministeriet over den manglende løn. I december fik han at vide, at pengene nok skulle komme. Det gjorde de ikke i januar.
Den 33-årige Jayousi begyndte at tvivle på, om det var det rigtige at tage fra Jordan til Qatar for at arbejde. Han havde godt hørt historierne, hvor migrantarbejdere ikke fik løn, men han troede, at det var noget andet for ham. Han var jo en uddannet ingeniør, som de selv havde ansat, fordi de manglede en til et projekt.
Han havde udset sig en fremtid, hvor pengene fra de hårde arbejdsår i Qatar spillede en stor rolle. De var den primære årsag til, at han tog til Qatar.
Da Jayousi 1. februar fik lønnen for november, december og januar, begyndte den fremtid igen at se lys ud. Det blev dog en stakket frist.
For februar fik han 1000 riyal (2000 kroner) udbetalt. Hans normale månedsløn lå på 12.000 riyal (24.000 kroner).
Han fik ingen løn i marts, men lønnen gik normalt ind for april og maj.
Det var ikke kun Jayousi, der havde problemer med at få udbetalt løn fra Electro Watt. På kontoret var der generelt brok over den manglende løn – både med kolleger fra Electro Watt, men også naboerne fra Al Bandary Engineering manglede løn.
Både Al Bandary Engineering og Electro Watt er en del af konglomeratet Al Bandary International Group, der huser nogle af de største firmaer i Qatar.
Demonstrant og kriminel
Den 30. juni afleverede arbejderne fra Electro Watt og Al Bandary Engineering en klage til Erhvervsministeriet. Her blev det gjort klart for ministeriet, at de to virksomheder, der begge hører under en af landets største konglomerater, ikke udbetalte løn.
Ifølge Jayousi var ministeriets svar på klagen, at de ville sørge for, at virksomheden udbetalte løn. Hvis ikke de gjorde det, ville ministeriet betale arbejderne og få pengene fra virksomhederne på bagkant.
Arbejderne fik dog ikke sin løn. Hverken fra virksomhederne eller ministeriet.
Den 14. august blev dagen, hvor arbejderne fik nok. Osama Jayousi og kollagerne havde ikke fået løn for hverken juni eller juli. I de ti måneder Jayousi havde været i Qatar, manglede han fem måneders løn.
På kontoret i Doha besluttede arbejderne, at de ville gå ud på vejen for at protestere. I over 40 grader stod omkring 260 desperate mænd foran Al Bandary’s hovedkontor, mens de råbte og klappede. Der var ikke plads til de mange arbejdere ved bygningen, så de stoppede trafikken på den ellers trafikerede C-Ring Road i Doha.
Jayousi vidste godt, at folk nok syntes, de var irriterende, men de følte ikke, at der var andre muligheder. I over seks måneder var det blevet ignoreret, når de var gået til chefen eller ministeriet.
Jayousi manglede fem måneders løn, andre af de protesterende manglede for syv måneder.
Demonstrationen varede dog ikke så længe, som Jayousi havde håbet. Og endte slet ikke på en måde, han overhovedet kunne forestille dig.
Efter 10 minutter havde politiet omringet menneskemængden, der ikke kunne slippe væk.
Jayousi forsøgte at løbe ind på sit kontor og gemme sig fra politiet, men det kunne han ikke. I lobbyen på sit arbejde blev han pågrebet af to betjente, lagt i håndjern og smidt på bagsædet af en politibil.
De 260 arbejdere blev alle smidt i fængsel.
Efterladte barakker
Samtidig startede en protest i den lejr, hvor Al Bandary’s migrantarbejdere boede. Det var ikke kun Jayousi’s løn, Al Bandary havde svært ved at udbetale. Migrantarbejderne i lejren, hvis hyre lå på omkring 1500 riyals (3000 kroner) om måneden, manglede også penge.
Jayousi ved ikke, hvordan de to protester blev koordineret, men han gætter på, at en af kollegerne fra kontoret i Doha havde sendt en SMS ud til lejren.
I lejren boede tilsyneladende 9000 migrantarbejdere fra Al Bandary.
Denne artikels forfatter var ude i lejren en uge efter protesterne, og der var ingen migrantarbejdere fra Al Bandary tilbage. Jeg snakkede med flere naboer, der sagde, at alle 9000 var blevet smidt ud af landet efter protesterne.
De efterladte barakker var fyldt med affald, sandaler, stykker af tøj og andre ting, som arbejderne ikke kunne nå at få med sig, da de blev smidt ud.
Bygningerne var delt op i fire værelser og et køkken. Der boede seks mennesker på hvert værelse, der målte godt 10 kvadratmeter. Sådan lå bygningerne side om side. Nu tomme, men før husede de flere tusinde arbejdere på et område, der svarer til omkring to fodboldbaner.
Folk i lejren var bange for at snakke med mig i frygt for, at de ville få samme behandling som deres nu tidligere naboer.
På hjørnerne af mange af bygningerne var der overvågningskamera, som folk skævede op til, når jeg tog kontakt til dem. Mit ansigt var dækket fuldstændig til med solbriller og kasket af samme grund.
Foto: Søren Førby
Jeg fik dog få naboer væk fra kameraerne og ind i de tomme bygninger. De fortalte, at lejren var blevet tømt efter protesterne. Arbejderne havde fået kort tid til at pakke deres ting, inden busser fragtede dem direkte til lufthavnen og hjem.
De var blevet opsagt alle sammen, fik de at vide.
Imens jeg gik ude i Al Bandary-lejren, sad Jayousi stadig fængslet. Han fik ikke på noget tidspunkt at vide, hvorfor han blev fængslet. Han var bange. Han havde aldrig gjort noget kriminelt eller været i karambolage med politiet.
Han følte sig som en hardcore kriminel, da han blev stillet op på række med sine kolleger, så der kunne blive taget billeder af dem. Ligesom Jayousi havde set i film.
I fængslet havde han ingen penge. Og han vidste ikke, om han nogensinde kom til at tjene nogen igen. Han havde ingen telefon, så hans familie hjemme i Jordan vidste ikke, hvorfor han ikke svarede dem. Han fik heller ikke lov til at snakke med en advokat.
Han var blevet kørt direkte i fængsel og efterladt uden forklaring.
Det værste, Jayousi husker fra tiden i fængsel, var, at han ikke fik lov til at se solen. Han spurgte betjentene, om han måtte bruge gården. Det måtte han ikke.
Efter ni dage isoleret og indespærret i fængslet, fik Jayousi en udvej. Hvis han skrev under på sin opsigelseskontrakt, vil han blive kørt til lufthavnen og sat på et fly hjem til Jordan.
Jayousi er lidt i tvivl om, hvem dem i lokalet egentlig var, men han er sikker på, at der var repræsentanter fra både politiet og indenrigsministeriet.
Han blev lovet, at pengene vil komme ind på hans konto inden for en uge. Han skrev under, fordi han ville væk fra frygten i fængslet og ud i solen.
Jayousi fik ikke lov til at tage hjem og pakke sine ting, inden afgang. Han blev sat ind i en politibil og kørt direkte til lufthavnen. Der var allerede bestilt en en-vejs billet til Jordan i hans navn.
To betjente fulgte Jayousi gennem security og ned til gaten. De slap ham først af syne, da han trådte på flyet.
Qatar blev ikke det eventyr, han havde troet, da han 10 måneder forinden havde takket ja til et job i ørkenstaten.
Han er nu blacklisted fra det land, som han troede, at han om mange år vil kalde sit andet hjem. Han kan ikke komme ind i landet. Han har ikke fået at vide hvorfor.
Her knap tre måneder senere har han stadig ikke fået de fem måneders løn, som Electro Watt skylder ham. Det er omkring 55.000 riyals (110.000 kroner).
Han arbejder på et lokalt hospital i Jordan nu, hvor lønnen knap kan dække de månedlige udgifter. Det var det eneste, han kunne få med så kort varsel.
Næsten hver dag klager han til Erhvervsministeret over den manglende betaling. De vender ikke tilbage på hans klager.
Det har ikke været muligt for mig at få en kommentar fra hverken Al Bandary, Electro Watt, Erhvervsministeriet eller Indenrigsministeriet. Jeg har forsøgt i en uge på både mail og telefon.
Jeg ville have spurgt Al Bandary om de manglende lønudbetalinger, og hvorvidt det var deres ønske, at 9000 medarbejdere skulle sendes hjem.
Indenrigsministeriet, der styrer fængslerne i Qatar, ville jeg have spurgt om, hvilken forbrydelse Osama Jayousi havde begået, siden han røg i fængsel.
Hos Erhvervsministeriet ville jeg gerne have svar på, hvor langt de var med klagen fra Osama Jayousi, samt hvordan de forholder sig til protesterne og den efterfølgende fængsling af arbejdere i Qatar.
I august havde myndighederne denne forklaring på, hvorfor Osama Jayousi og hans kolleger skulle fængsles efter protesten.
”Et ukendt antal protesterende blev arresteret for at overtræde offentlige sikkerhedslove. Da dette er en del af en igangværende undersøgelse, kan vi ikke komme nærmere individuelle detaljer.”
Ministeriet ville ikke komme nærmere ind på, hvilke love der blev henvist til.
Erhvervsministeriet fortalte i samme omgang, at firmaerne allerede var på deres radar blandt andet på grund af klagen fra Jayousi og kollegerne 30. juni. Alle ubetalte lønninger vil blive betalt af ministeriet, der også har opløst både Electro Watt og Al Bandary Engineering, var meldingen.
Jayousi kender dog flere, der fortsat arbejder hos både Electro Watt og Al Bandary Engineering. Både Electro Watt og Al Bandary Engineering er stadig registreret som virksomheder i Qatar, fremgår det af Indenrigsministeriets egen hjemmeside.
Alt offentligt byggeri i Qatar er sat på pause mellem september og januar, fordi Doha skal stå smukt til VM. Jayousi er sikker på, at både Electro Watt og Al Bandary Engineering kommer tilbage med fuld kraft, når der igen må bygges.
Denne artikel er kommet til verden takket være Støt Mediano.
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.
Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.
Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.
Mediano har gennem de seneste år dækket det kontroversielle VM 2022 i serien ‘Vejen til Qatar’. Her kan du finde erklæringen, da serien blev præsenteret for snart to år siden.
Og nedenunder kan du lytte til de første mange afsnit af ‘Vejen til Qatar’:
Foto: Privat
