MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

'Fodbold var bedre i 90'erne': Et Miles Davis-øjeblik

'Fodbold var bedre i 90'erne': Et Miles Davis-øjeblik

VM i 1998 i Frankrig er næste punkt på dagsordenen i ‘Fodbold var bedre i 90’erne’. Og det handler både om storpolitik og store bedrifter på banen.

Af Sebastian Stanbury

Lilian Thuram kalder det selv for sit Miles Davis-øjeblik.

Franskmanden var gennem halvandet årti en fremragende og pålidelig forsvarsspiller, der vandt store titler med sine klubber. Men målfarlig var han aldrig.

Thuram spillede næsten 700 klubkampe for Monaco, Parma, Juventus og FC Barcelona, og han scorede sølle 13 mål i alt.

Meget bedre var han ikke på det franske landshold. I 141 ud af sine 142 landskampe scorede han ikke. Men i den sidste scorede han to.

Og sikke et tidspunkt, han valgte at gøre det på. Det var i VM-semifinalen i 1998. Frankrig var på hjemmebane, men var bagud 1-0 til Kroatien. Så scorede Lilian Thuram, denne notorisk ufarlige forsvarer, sit første landskampsmål til 1-1. Ikke længe efter scorede han sit andet og blev matchvinder.

Det var den stund, der fik Thuram til at tænke på Miles Davis. Den aften på Stade de France ramte han en rytme, der som det store jazz-geni gjorde ham i stand til gribe momentet og improvisere sig til et højdepunkt. Frankrig kom i finalen takket være Thurams musikalske inspiration.

‘Fodbold var bedre i 90’erne’ handler egentlig slet ikke om Lilian Thuram. Han spiller kun en birolle i denne episodes fortælling. Men hans bidrag var dog væsentligt for, at hovedrolleindhaveren Frank Leboeuf overhovedet fik en plads i historien.

Denne uges episode handler nemlig om VM 1998 som en del af ‘Fodbold var bedre i 90’erne’s optakt til VM. Udover Lilian Thuram, Franck Leboeuf og de andre franskmænd er der stærke beretninger om blandt andet to politisk højspændte opgør ved slutrunden - og selvfølgelig også de sædvanlige små udflugter; for eksempel anekdoten om landsholdskeeperen som stoppede karrieren for at forberede sig på verdens undergang.

Og så rundes den europæiske sæson 2011/12 også, og den rummer blandt andet en skæbnesvanger uge for en af de allerstørste.

‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er podcasten, hvor Thomas Pyndt, Karsten Krogh og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og læser op fra fodboldens tykke historiebog.

Podcasten produceres af Mediano, men udsendes eksklusivt på Podimo. Du kan høre den lige her:

Og her kan du få 45 dages gratis prøveabonnement på Podimo.

Husk også søsterpodcasten til ‘Fodbold var bedre i 90’erne’, som hedder Fodboldens Kongerække. Seneste afsnit handlede om ingen ringere end Zinedine Zidane.

Foto: Jerome Prevost/TempSport/Corbis/VCG/Getty Images

VM Morgen 19/11 - Danmark som outsider, sidste nyt fra træningskampe og tæt på Qatar (på banen)

VM Morgen 19/11 - Danmark som outsider, sidste nyt fra træningskampe og tæt på Qatar (på banen)

Superliga for Voksne - Sådan ser Superligaens top ud i 2027

Superliga for Voksne - Sådan ser Superligaens top ud i 2027