Kære Team Johansen, I lemlæster fodbolden med jeres VAR-vanvid

Blog: Søndag eftermiddag oplevede vi den måske største VAR-skandale i Superligaens historie og en af de mest opsigtsvækkende dommersager i nyere tid. Her forklarer Medianos chefredaktør Peter Brüchmann, hvad der foregår og retter anklagen mod dommerchef Michael Johansen. Enten finder du en ny kurs - ellers også må du gå, skriver Brüchmann.

Af Peter Brüchmann

Kig godt på dette billede. Her finder et overgreb på fodbolden sted. Her udfolder sig en sag, der er langt mere end dråben i et bæger, der enten er ved at flyde over eller forhåbentlig gør det lige om lidt.

Noget må gøres. Og måske sker det helt af sig selv.

I søndagens Superligakamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland endte kampens dommer Sandi Putros med at tildele FC Midtjylland et straffespark i 10. minuts overtid - eller gjorde han nu også det?

Straffesparket blev i hvert fald dømt. Evander scorede, FC Midtjylland fik 1-1 og er nu 10 point i stedet for 13 point efter FC Nordsjælland. Dermed kan kendelsen også få afgørende indflydelse på placeringen af mesterskabet, når vi en dag kommer dertil.

Kendelsen er i sig selv opsigtsvækkende. Alle dommereksperter, der har ytret sig, siger, at de har meget svært ved at se den strafbare forseelse hos Adamo Nagalo fra FCN, hvor hans hånd rammer bolden efter et skud på mål fra Juninho. Og forseelsen kan i den grad ‘ikke ses fra månen’, som var ord omkring den nye, justerede linje, hvor VAR skulle fylde mindre.

Her kan du se et sammendrag fra kampen og dermed også den famøse episode.

Men det største problem, og det, der gør sagen til en skandale, er ikke selve kendelsen. Den er slem nok, men problemet er, hvem der kaldte den afgørende beslutning. I første omgang gav mange af os Sandi Putros skylden, fordi det jo er hans afgørelse. Han er ansigtet på galskaben. Siden hen kiggede vi på Jonas Hansen som VAR-dommer, der i øvrigt også sad i VAR-vognen, da et dommerteam helt fejlagtigt underkendte Mads Bidstrups mål i FCNs sejr over FCK for nylig (det fik så heldigvis ikke afgørende betydning på kampens resultat).

Men i kølvandet på den opsigtsvækkende kendelser har fokus rettet sig mod en helt tredje person: Dommerformand Michael Johansen fra DBU. Han sad nemlig i en rolle som ‘observatør’ i VAR-vognen til kampen i Farum. Og efter episoden har det ikke været svært at få bekræftet, at Michael Johansen som minimum spillede en afgørende rolle i at kalde straffesparket. Mediano erfarer fra flere kilder, at det hverken var Sandi Putros eller Jonas Hansen, der initierede, at Sandi Putros endte med at blive kaldt ud til VAR-skærmen og endte med at afsige en kendelse, der - for nu at sige det lige ud - fik Putros til at ligne en pedantisk idiot uden forståelse for spillet.

Der bliver i både FC Nordsjælland-, FC Midtjylland- og dommermiljøet talt meget om episoden. Alle ryster på hovedet, ja selv i FCM-regi fornemmer man en forundring over, hvordan man kunne slippe afsted med et point fra noget, hvor selv ikke Juninho appellerede for noget som helst, da han havde affyret sit skud og set det ramme Kian Hansen i ryggen for at springe hen på Nagalo.

I forhold til dokumentation skal det understreges, at jeg ikke har hørt lydsporet fra dommernes kommunikation. Jeg ved ikke, om det gemmes til evaluering, men det håber jeg da. Hvis jeg nu var Michael Johansens chef i DBU, ville jeg måske nok spørge lidt til det emne. For hvad nu, hvis en ‘observatør’, der i parentes bemærket er hele dommerteamets chef, kalder et straffespark. Hvad nu, hvis Jonas Hansen på denne optagelse siger, at han ikke mener, at der er tale om en klar og åbenlys fejl, så Putros skal kaldes ud. Og hvad nu, hvis det sker alligevel, og Putros står og kigger på en skærm og tænker på, hvad han gør, hvis han nu skulle være uenig.

Jeg aner ikke, hvad Putros tænkte. Eller hvor enig Jonas Hansen var i sagen. Men sagen fylder meget i Superligaens samtaler i disse dage - også hos dommer og officials. Fordi sagen er dråben, der får frustrationen til at flyde. Og som er kulminationen på en dommerkultur, der umiddelbart synes syg og afsporet.

På Mediano står vi inde for disse oplysninger og forløb, uden at vi kan sige, hvem der sagde hvad. Forløbet vil formentlig blive afvist, hvis nogen spørger til det, men så vil det være oplagt at spørge til en lydfil fra dialogen mellem vogn og diverse headset. Og hvis man ikke gemmer sådan en lydfil - kald det fodboldens black box - så var det måske på tide.

Jeg anklager DBUs dommerlinje for lige nu at være en lemlæstelse af fodbolden. Når vores eksperter og medarbejdere på Mediano taler med folk i dommermiljøet, bliver der snakket ekstremt meget om ‘bedømmelser’ og ‘kamp-påsætning’. Der synes at herske en nulfejls-kultur, hvor man er så bange for at blive bedømt eller indberettet på en fejl, at man som dommer dømmer for ting, man ganske enkelt ikke selv mener. Trænerne er ind imellem koleriske galninge på linjen, men her mellem bænke og officials optrappes også en pedantisk kultur, hvor man af frygt for at blive dårlig bedømt fører en linje, som ikke sikrer et godt flow og en god tone i kampene. Tværtimod. Det er et udtryk for en syg kultur.

Undertegnede er faktisk ikke VAR-modstander. For mig at se er det brugen af VAR, der er problemet. Og Michael Johansen står lige nu for en linje, som er tæt på det latterlige - og hvis vi på Mediano ikke har læst miljøet helt forkert, så er Superligaens dommere heller ikke nødvendigvis lykkelige for at fløjte i en pedantisk nulfejlskultur, hvor deres chef tilmed sidder i VAR-vognen og initierer decideret tåbelige kendelser, som så bliver trukket ned over hovedet på dommerne.

Ja, jeg ville ønske, at en af dommerne i Putros’ situation tænkte: ‘Det her koster mig nok min karriere, men nu gør jeg det sgu. Og bagefter går jeg ud og siger højt, hvad der skete.’ Men det gør de ikke. De, der vil gøre karriere og har arbejdet i mange år for at få muligheden, klapper lidt endnu hælene sammen og parerer ordre.

Til sidst lige et kig på ‘observatør’-rollen. Jeg er ikke VAR-jurist. Jeg hører nogen sige, at intentionen var, at observatøren kun skulle være der det første år og at observatøren var - hvad ordet siger - observerende og ikke dømmende. Så hvad Michael Johansen laver i den vogn og blander sig i en kendelse for, er svært at begribe udover, at det helt åbenlyst er gennemført miserabel ledelse.

Mange har i denne uge spejdet efter en meddelelse fra DBU og dommertårnet. A la ‘Vi begik en fejl - det er vi kede af’. Der bliver ind imellem sendt beskeder til klubberne om, at der er begået fejl, men de slipper sjældent ud til offentligheden. I denne uge: Intet. Ingen tegn på refleksion. Ingen tegn på selverkendelse. Men hvad kan man også forvente i en nulfejlskultur. I en nulfejlskultur sker der pudsigt nok - fejl. I en kultur, hvor det er tilladt at agere på egen hånd og hvor fejl accepteres, fordi vi er mennesker, sker der sjovt nok ofte færre fejl.

Michael Johansen har ‘anbefalet’ dommerne, at de ikke udtaler sig/stiller op. Så det gør de selvfølgelig ikke, selv om de kommer til at fremstå så uheldige, som Putros gjorde søndag eftermiddag. Og var der i øvrigt ikke noget med, at VAR-projektet også blev solgt på et løfte om åbenhed og transparens?

Jeg håber, at klubberne, vi i medierne og måske et par modige dommere, der tør rømme sig og sige, at vi lige nu har en syg dommerkultur, kan flytte noget. For lige nu beskadiger I fodbolden. VAR får skylden, dommerne bliver syndebukke, men den ansvarlige sidder ude i vognen og laver kaldene.

Kære Michael Johansen, dette forløb illustrerer, at du vil gøre fodbolden en tjeneste ved som minimum at ændre kursen og din egen rolle markant - eller måske overlade styringen til nogen, der forstår fodbold og ledelse.

PS: Vi behandler sagen i begyndelsen af Superliga Preview onsdag formiddag.