MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Story: Ipswich imponerer igen

Mediano Story: Ipswich imponerer igen

Efter 20 års skuffelser er Ipswich igen blevet et offensivt spillende fodboldhold, der bliver bemærket i det engelske. Lige nu ligger man meget overraskende til direkte oprykning fra The Championship til Premier League, og lige som i storhedstiderne under Alf Ramsey og Bobby Robson er det med en bemærkelsesværdig manager på sidelinjen. For Kieran McKenna har vist sig at være meget mere end ham, man ikke kendte ved siden af Ole Gunnar Solskjær på bænken i Manchester United.

AF THOMAS PYNDT

I Medianos nye strategi, som hedder Lidt smukkere fodbold, river vi alle betalingsmure ned og skruer op for antallet af skrevne artikler. Artiklerne vil blive indlæst, fordi vi ved, at vores brugere holder af at lytte.

Her kan du høre historien om Ipswich indlæst af forfatteren selv - Thomas Pyndt:

Nogle gange var de glade og tilfredse, mange gange bøjede de sig ned over en tablet for at finde ud af, hvad der egentlig var sket inde på banen, men det billede, der nok står tilbage i dag, er fire skuffede og triste trænere på bænken. For selv om der var gode stunder undervejs, endte det jo ulykkeligt med Ole Gunnar Solskjær ved roret i Manchester United.

De fire var selvfølgelig manageren selv, der engang afgjorde en Champions League-finale, den rutinerede managerassistent Mike Phelan, der også havde plads på bænken under Sir Alex Ferguson, førsteholdstræner Michael Carrick, der i sin aktive karriere spillede 464 kampe på midtbanen for Manchester United, og endelig den anden førsteholdstræner, som var en ung fyr, man ikke rigtig kendte. Men det gør fodboldfolket i England i dag.

Manchester United-bænken før en Europa League-kamp ude mod Partizan Beograd i efteråret 2019
Fra venstre er det Michael Carrick, Ole Gunnar Solskjær, Mike Phelan og Kieran McKenna.
Foto: Matthew Peters/Getty Images

For mens Solskjær nu træner sin søns U/14-hold hjemme i Norge, Michael Carrick gør det godt som manager i Middlesbrough, men dog er startet skidt på den nye sæson, og 61-årige Mike Phelan ikke har fået noget nyt trænerjob siden afskeden med Manchester United, så har den unge fyr i løbet af 18 måneder rykket Ipswich op fra League One og videre op til andenpladsen i The Championship med tidlig udsigt til en direkte oprykning til Premier League. Og han har gjort det med offensiv og begavet fodbold, så i dag ved alle, hvem den nu 37-årige Kieran McKenna er.

Han er manager i Ipswich Town, og han gør det fremragende.

HELTENE FRA TIPSLØRDAG
For ældre generationer klinger Ipswich godt og smukt i fodboldørerne. I 1961 rykkede man for første gang op i den bedste engelske fodboldrække, og man overraskede alt og alle ved at fortsætte opturen og ende som engelsk mester i den første sæson. Inde på banen havde man målmaskinen Ray Crawford, og ude på sidelinjen stod Alf Ramsey, der rykkede videre til jobbet som engelsk landstræner i 1963 og endte som verdensmester på Wembley i 1966.

I 1968 kom Bobby Robson så til Ipswich som manager, og en ny optur begyndte med et hold, der står lysende klart i erindringen for mange af os, der sad og så Tipslørdag dengang. For det var et legendarisk mandskab med masser af profiler som stopperduoen Mick Mills og Terry Butcher, målfarlige John Wark på midtbanen sammen med den hollandske duo Arnold Mühren og Frans Thijssen, den vævre kantspiller Eric Gates og angriberne Paul Mariner og Alan Brazil oppe på toppen.

Ipswich vandt FA Cup-finalen i 1978 over Arsenal og UEFA Cup-finalen over hollandske AZ i 1981, og selv om man aldrig fik fordoblet antallet af engelske mesterskaber fra et til to i den periode, var man stadig et tophold i rækken, for Ipswich Town blev nummer 3 i 1980 og snuppede andenpladsen i både 1981 og 1982.

Hollandske Frans Thijssen fejrer et mål i den første UEFA Cup-finale på Portman Road mod AZ i 1981, mens John Wark jubler med inde foran mål. Foto: Duncan Raban/Allsport/Getty Images

Så var det Bobby Robsons tur til at blive engelsk landstræner, og han var tæt på at gøre Alf Ramsey kunststykket efter, men måtte nøjes med en tabt semifinale efter straffespark til Tyskland ved VM i 1990. Og imens var Ipswich rykket ned.

Da Premier League blev født i 1992, var det dog med Ipswich som oprykker omend uden at gøre særlig meget væsen af sig, mens det gik lidt bedre i comebacket i 2000, hvor man startede med en fornem femteplads, før man rykkede ud igen i 2002.

Siden da har Ipswich ikke været oppe blandt de bedste. Tre gange kom man i playoff om oprykning fra The Championship, men man nåede aldrig helt frem til finalen, og i 2019 dykkede man helt ned i League One, som man ikke bare rykkede op fra igen uden videre. Tværtimod blev man kun nummer 11 og nummer 9, og man lå heller ikke fantastisk til nede blandt de tredjebedste, da Kieran McKenna dukkede op på Portman Road i december 2021, en måneds tid efter at Ole Gunnar Solskjær var blevet fyret i Manchester United. Men det kom altså til at ændre sig.

KRONISK HOFTESKADE SKABTE EN TRÆNER
Kieran McKenna blev født i London, men voksede op på landet i Nordirland, da hans forældre bestemte sig for at købe og renovere Manor House Country Hotel ved søen Lough Erne. Så Kieran McKenna voksede op som et friluftsbarn i evig kamp med sin storebror i golf, tennis og fodbold, og specielt det sidste var han god til.

Som 14-årig blev han opdaget af en talentspejder og flyttede så tilbage til London for at blive en del af akademiet i Tottenham. Og det gik godt. Han spillede på det nordirske U/19 og U/21-landshold, og han begyndte at træne med førsteholdet i Tottenham og spille med i nogle sommerkampe, men da han blev 20, blev han ramt af en alvorlig skade i hoften.

Han blev opereret og genoptrænede i et år, før han kom tilbage og fik kæmpet sig tæt på Premier League-truppen igen. Men så gik det igen galt med hoften. Og denne gang var der ikke noget at gøre. Skaden var kronisk, så Kieran McKenna blev tvunget til at indstille sin aktive karriere i en alder af kun 22 år.

Men Tottenham havde set fodboldtænkeren i den skadede midtbanemand, og en uge efter operationen var han ude på krykker og hjælpe med at træne et ungdomshold. Han blev en del af staben omkring U/18-holdet, men Tottenham mente også, at han skulle uddanne sig videre, så han læste idrætsvidenskab oppe på Loughborough University og trænede universitetsholdet og U/9-hold i Nottingham Forest.

Efter endt uddannelse kom han tilbage til Tottenhams U/18-hold, men så ringede Manchester United i 2016, og det var den klub, han havde holdt med, da han var barn, som modpol til storebroderens kærlighed til Liverpool, så det var umuligt at sige nej til. Og han fik et stort ansvar med det samme, for ungdomsarbejdet i Manchester United var nede i en bølgedal, og det var op til McKenna og andre at få det løftet igen på rekordtid.

Det lykkedes så godt, at José Mourinho fik øje på ham, og i 2018 blev han forfremmet til førsteholdstræner sammen med Michael Carrick, og det ændrede sig ikke, selv om Mourinho blev fyret, og Ole Gunnar Solskjær kom til i stedet for.

Kieran McKenna fortæller Ander Herrera og Paul Pogba om den næste øvelse til dagens United-træning, mens Michael Carrick lytter med. Foto: John Peters/Getty Images

Så i godt tre år arbejdede han under et enormt pres udefra, mens han trænede nogle af de bedste fodboldspillere i verden og sugede til sig fra Mourinho, Solskjær og til sidst Ralf Rangnick i en måned tid. For så kom Ipswich med et tilbud, som han sagde ja til efter at have snakket med sit måske største træneridol, nordireren Brendan Rodgers med en fortid i Liverpool, Celtic og Leicester.

”Han har været en stor inspiration for mig. Han har været fantastisk at snakke med, for han er gået den samme vej som mig og har haft en meget succesfuld karriere. Han er en person, som jeg ser op til,” som McKenna fortalte The Times efter få måneder i Ipswich-jobbet.

For selv om resultaterne ikke ændrede sig med det samme, blev der hurtigt lagt mærke til, at der var ved at ske noget nyt på Portman Road. Men rammerne var også gode i forhold til at udvikle noget stort og anderledes.

BOLDSPIL BLANDT BØLLER OG BØFBACKS I LEAGUE ONE
Da Ipswich rykkede ud af Premier League i 2002, var det som en klub i krise. Blandt andet var lønbudgettet alt for højt til at matche de faldende indtægter, og i februar 2003 blev man sat under administration. Det kom man dog ud af tre måneder senere, men da den hurtige oprykning til den bedste række ikke materialiserede sig hurtigt – tabte playoffsemifinaler i både 2004 og 2005 – og forsøget med en profil som Roy Keane som manager heller ikke fungerede, fortsatte nedturen stille og roligt for Ipswich, mens klubbens ejer, den lokale forretningsmand Marcus Evans, blev mere og mere upopulær.

Efter 17 sæsoner i The Championship nåede man bunden og rykkede ned i League One, hvor der heller ikke var meget fremgang at spore, indtil Ipswich Town i april 2021 blev købt af Gamechanger 20, et amerikansk konsortium med fodboldviden fra Arizona-klubben Phoenix Rising i den næstbedste række og en stor pensionsfond fra Ohio som kapitalen bag. Og Gamechanger startede med at fjerne gælden i klubben, før man foretog en meget vigtig ansættelse, da Mark Ashton blev hentet i Bristol City og gjort til administrerende direktør.

Det tog selvfølgelig tid for Ashton at bygge en ny stab op, så det første transfervindue var vildt og hektisk, men siden er der kommet styr på det – og specielt efter fyringen af Paul Cook og ansættelsen af Kieran McKenna som ny manager.

Klubledelsen, der nu også inkluderede sportschef Gary Probert, startede med et blankt stykke papir efter fyringen af Cook og blev derefter enige om, hvilke værdier de gerne ville have i en ny manager, mens der også blev kigget på spilfilosofier, evne til at forbedre hold og enkeltspillere, at skaffe oprykning, og hvem der tidligere havde klaret sig godt i League One og i The Championship. Ud fra alle de parametre dukkede der en stribe interessante navne op, men:

”Vi blev klar over, at der var en gruppe af trænere, der slet ikke dukkede op, og det var dem, der aldrig havde været managere før. Så vi udvidede søgningen, og på den måde dukkede Kierans navn op,” som Probert fortalte det til The Athletic i maj i år.

Den unge og uprøvede manager blev ansat den 16. december 2021, og to dage efter var der planlagt den store ”Pack Out Portman Road”-dag til hjemmekampen mod Sunderland. De nye amerikanske ejere ville være samlet på hjemmebanen for første gang, og nu var der ovenikøbet også en ny manager at byde velkommen til, så projektet lykkedes. Trods en serie skuffende resultater kom der over 29.000 tilskuere til kampen, der sluttede 1-1 med Kieran McKenna som tilskuer, før han begyndte arbejdet med holdet om mandagen.

Kieran McKenna er hurtigt blevet en populær mand på Portman Road.
Foto: Andrew Kearns - CameraSport / Getty Images

På det tidspunkt lå Ipswich nummer 13, og da sæsonen var slut, lå man nummer 11, så på den måde var det ikke nogen revolution, men på den anden side havde man kun tabt fire af de 23 kampe, så noget var der ved at ske. Og det ramte for alvor sæsonen efter.

Der var godt nok mange skeptikere, men McKenna holdt fast på sit og forlangte, at spillerne skulle spille spillet nede på jorden, de skulle være bevægelige og skabe overtalssituationer på udvalgte steder på banen, og bolden skulle spilles ud fra målmanden. Det lød ret vildt i League One-regi, men det virkede. Ipswich tabte kun fire af de 46 kampe, lavede 98 point, scorede 101 mål og leverede en positiv målforskel på 66 i en intens topkamp, hvor Plymouth vandt rækken med 101 point, og Sheffield Wednesday måtte ud i playoff-kampe, selv om de endte med 96 point. Men de playoff-kampe vandt de så også – med hiv og sving og et sejrsmål i det 123. minut af finalen mod Barnsley.

Og så var Ipswich tilbage i The Championship efter fire sæsoner nede i mørket – og pilene er fortsat med at pege opad.

VILD STEMNING PÅ PORTMAN ROAD
I lørdags var der topkamp på Portman Road. Ipswich tog imod Preston med Mads Frøkjær på holdet, men selv om danskeren udlignede til 1-1 efter 27 minutter, var gæsterne fra Preston stadig bagud med 3-1 før halvtid, og kampen endte med en sikker sejr til Ipswich på 4-2 efter sprudlende, offensiv fodbold på hjemmebanen. Og det er tilskuerne efterhånden blevet vant til, hvilket også betyder, at der stort set altid er udsolgt på det fine stadion med plads til 29.600 tilskuere.

Stor Ipswich-jubel efter målet til 4-2 mod Preston i lørdags.
Foto: Andrew Kearns - CameraSport/Getty Images

Med sejren bekræftede Ipswich deres fremragende sæsonstart. Oprykkerne ligger lige nu til direkte oprykning til Premier League på en andenplads med 28 point i de første 11 kampe og kun et enkelt nederlag på 3-4 hjemme til Leeds. Nedrykkerne fra Leicester har været endnu bedre med 30 point, men med lørdagens sejr har Ipswich otte point ned til Preston på tredjepladsen, mens Leeds er ni point efter, og lokalrivalerne fra Norwich er 11 point bagud. Det er selvfølgelig tidligt på sæsonen, men det tegner godt.

”Vi kom ind i denne sæson med et voldsomt momentum fra afslutningen af sidste sæson (19 ligakampe uden nederlag, red.), men vi forventede stadig, at der ville gå to-tre sæsoner, før vi for alvor kunne forsøge at angribe en oprykning til Premier League.”

”På forhånd ville en placering i den nedre halvdel af Championship nok været blevet set som en smule skuffende, mens alt i top seks ville være meget mere end forventet, så det er helt utroligt, hvor vi ligger lige nu. Og stemningen på Portman Road er den bedste, jeg nogensinde har oplevet,” fortæller Barry Morgan-Smith, der har sæsonkort til Ipswich' hjemmekampe og desuden sidder i bestyrelsen i supporterklubben.

Og han har noget at sammenligne med, for han var til sin første kamp på Portman Road i 1970, da han var seks år gammel, og Ipswich slog Manchester United med 4-0. Så han oplevede storhedstiden under Bobby Robson, hvor Arnold Mühren var hans favoritspiller på grund af det fantastiske blik for spillet, der løftede Ipswich op på et helt nyt niveau, der endte med at gøre dem til UEFA Cup-vindere i 1981. Men han er mindst lige så glad for det nye Ipswich.

”Når jeg kigger tilbage på dengang, så kigger jeg faktisk tilbage med lidt fortrydelse, for vi følte jo, at det var vores ret at være så gode. Vi vandt titler, og vi tænkte, at det var helt naturligt, at det var sådan. Det var der, Ipswich hørte hjemme.”

”Nu er det meget mere spændende og interessant og virkeligt, for fodbolden er blevet meget sværere at få succes i. Penge har gjort det sværere, og vi har været gennem nogle mørke tider, og det gør, at man bliver meget mere begejstret, og at stadion er udsolgt til hver eneste hjemmekamp.

Der er nogle generationer, der har oplevet nedturen, og derfor værdsætter de det hele meget mere nu.”

”For seks sæsoner siden snittede vi 16.000 tilskuere i The Championship, men sidste sæson var vi helt oppe på over 26.000 i League One, og det er mere end i den sæson, hvor vi vandt UEFA Cuppen. Det siger noget om, hvor stor tiltro der igen er kommet til den her vidunderlige fodboldklub,” lyder det fra Barry Morgan-Smith.

Barry Morgan-Smith Foto: Privatfoto

Han har det glimrende med de amerikanske ejere, men tilskriver hovedparten af ansvaret for den nuværende succes den administrerende direktør Mark Ashton, der har forbedret hele infrastrukturen i klubben massivt i løbet af et par sæsoner, og den unge succesmanager Kieran McKenna.

”Han er jo enestående. Han har arbejdet i Tottenham og i Manchester United under blandt andet José Mourinho, så han ved, hvor vigtigt det er at forberede sig metodisk og grundigt på alle niveauer. Han er kommet til Ipswich med den model og med en fodboldmæssig begavelse, der gør, at hans spillestil er meget moden. Han spiller bolden ud bagfra, han er tålmodig, og han skaber overtalssituationer, som man ser det fra de bedste hold i Premier League, Bundesligaen og La Liga. Det begyndte han allerede med i League One, der jo ellers er en meget fysisk liga, hvor der bliver gået hårdt til den.”

”Og så er han kun 37 år,” siger Barry Morgan-Smith.

NÅR ED SHEERAN SPILLER PÅ WEMBLEY I EN BLÅ IPSWICH-TRØJE
Han er til gengæld noget længere om at pege på nøglespillerne på holdet, for det skifter hele tiden. En ny spiller får Man of the Match hver gang, og de 15-16 spillere, der bliver brugt mest, skifter uden problemer ind og ud på holdet, fordi systemet er så indkørt. Og så brugte man samtidig transfervinduet på at forynge truppen.

Men han ender med at pege på anfører Sammy Morsy i midtbanens maskinrum og topscorer Conor Chaplin på 10'er-positionen i McKennas 4-2-3-1.

”Men det er hele holdets fortjeneste. Hele gruppen. Man kan se, hvordan gruppen fungerer som en uselvisk enhed. De passer bare godt sammen både på og udenfor banen. Det er et ret unikt miljø, og jeg har aldrig set noget lignende her,” siger Ipswich-tilhængeren.

Det med sammenholdet er også noget, som manager McKenna har arbejdet bevidst med, for Ipswich er en by med knap 200.000 indbyggere, der ligger meget for sig selv ude i East Anglia godt 100 kilometer nordøst for London. Så nye spillere bliver nødt til at bo i området, og derfor gælder det om at få dem ind i gruppen så hurtigt som muligt, og det sørger manageren altså for med faste aftener med restaurantbesøg og den slags.

Ipswich Town er også den eneste store klub i byen, så alle fodboldinteresserede går rundt i hjemmeholdets blå trøje, og kærligheden bliver ikke mindre, selv om de lokale flytter fra byen. Sådan har det været for Barry Morgan-Smith, når arbejdet har taget ham rundt i England, og sådan har det også været for Ipswich' mest berømte tilhænger, sangeren Ed Sheeran, der både er trøjesponsor og også kommer til så mange hjemmekampe som muligt. Han var på plads til topopgøret mod Preston, og i midtugekampen mod Hull inden da var han endda nede i omklædningsrummet for lige at hilse på og høre hele truppen synge en af hans mange store hits.

Popstjernen Ed Sheeran kommer til så mange Ipswich-kampe, som han har tid til.
Foto: Rob Howarth/Getty Images

Så Ipswich bliver ikke kun promoveret af den unge manager med den fascinerende spillestil, de fylder også, når Ed Sheeran spiller på et udsolgt Wembley iført den blå Ipswich-trøje. Og så er der den indonesiske forbindelse. Nede på klubbens U/23-hold løber forsvareren Elkan Baggott nemlig rundt, og han har allerede spillet 16 kampe på det indonesiske landshold og har desuden 1,5 millioner følgere på Instagram, så døren er også åben til Asien.

Men først skal Ipswich tilbage i Premier League, og det er ikke bare givet, selv om man er startet sæsonen i flyvende stil. Godt nok er man én af de 24 klubber, der har vundet det engelske mesterskab, men faktisk har man kun tilbragt 26 sæsoner i den bedste række, mens de øvrige 53 sæsoner, siden man blev en del af divisionerne, har været på lavere niveau.

Det ændrer dog ikke ved, at der er masser af optimisme på lægterne, og selv om en oprykning mere ville være et endnu større skridt for en trup, der ikke blev mærkbart forstærket i sommer, så nyder man oplevelsen og tager en kamp ad gangen. For det er sådan Kieran McKenna går til fodbolden, og det har smittet af. Og man håber selvfølgelig, at det vil vare længe endnu.

”Nu er der jo landsholdspause, og så begynder pressen at snakke om, hvem der mon bejler til et job i Premier League, når sådan et dukker op, og der bliver McKenna selvfølgelig nævnt, fordi han gør det så godt her i Ipswich.”

”Men man skal huske på, at han kun er 37 år, og han er meget begavet, så han ved godt, at han ikke skal tage et eller andet stort job for tidligt, for så kan det hele være slut i løbet af få år.”

”Vi håber, at vi kan have ham her i et årti, fordi han ved, at han er ved at bygge noget helt særligt op i Ipswich, og han har også råd til at bruge de år. For hvis han vil have en karriere som Ferguson og Wenger og være manager, til han er langt oppe i 60'erne, så har han stadig 30 år foran sig. Så vi krydser fingre for, at vi har ham længe her, så han kan fortsætte med at bygge det hele op,” siger Barry Morgan Smith.

Det har man i hvert fald tradition for i Ipswich, hvor man kun har haft 18 forskellige managere siden 2. verdenskrig, og hvor nogen af dem, der sad længst, har fået en statue foran Portman Road. For her står Sir Alf Ramsey, og her står Sir Bobby Robson med rette, og selv om tilhængerne nyder nutiden lige så meget som fortiden, så er klubbens unge manager meget bevidst om de historiske bånd.

”Vi vil først og fremmest være et fodboldhold, der vinder kampe, men vi vil også udvikle en spillestil, som folk identificerer med Ipswich. Sir Bobbys hold havde et ry for at spille underholdende angrebsfodbold. Det vil vi finde tilbage til,” sagde Kieran McKenna fire måneder efter ansættelsen på Portman Road – og det må man sige, at han har levet op til.

Og det er kun lige begyndt.

Grafik af Mediano Media

Relevante links

Om Mediano:

Om fodboldens public service og Medianos nye strategi

Foto: Coverbillede af Alex Pantling/Getty Images

Landshold Special: Wind slog til en blæsende aften - og to gange Skov

Landshold Special: Wind slog til en blæsende aften - og to gange Skov

Mediano 1. division: Goddag til amerikanere i Horsens - farvel til Hansen i Sønderjyske

Mediano 1. division: Goddag til amerikanere i Horsens - farvel til Hansen i Sønderjyske