MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet: Optræk til afsked - hvad blev der af Daniel Agger og HB Køges Superliga-drøm?

Magasinet: Optræk til afsked - hvad blev der af Daniel Agger og HB Køges Superliga-drøm?

For lidt over to år siden blev Daniel Agger under stor opmærksomhed præsenteret som ny træner i HB Køge. Han skulle inden for tre år føre den ambitiøse klub op i Superligaen, men har i sine to første sæsoner ikke nået top-6. Mediano ser i denne artikel på, hvad der er sket i HB Køge siden den storstilede præsentation. Dette er historien om skader, forudsætninger og skuffende resultater. Om fortiden, nutiden og en fremtid, der kan blive uden Daniel Agger på trænerbænken.

Af Gisle Thorsen

Dette er en artikel lavet til de af jer, der betaler hver måned for, at vi kan lave et stærkt Mediano.

Magasinet Støt Mediano handler 'kun' om, at vi laver noget ekstra journalistik, noget ekstra grundigt journalistik – og om at vi gerne vil have flere medlemmer i Støt, så vi kan lave mere uafhængig og grundig journalistik og betale vores folk for at gøre det.

Støt Mediano - kom med her.


Køge, 31 marts 2021

Kuglepennen var løbet tør for blæk.
”Så vil I det heller ikke nok,” sagde Daniel Agger med et smil, mens Anders Bay, Head of Projects, førte an i projekt "find en kuglepen med blæk”.

En sådan fandt Bay i sin taske, så HB Køge-direktør Per Rud kunne få Daniel Aggers signatur på den kontrakt, der lå på bordet foran den tidligere landsholdsanfører.
Det var den 31. marts 2021. En smuk forårsdag med skinnende sol i Køge.

Den lokale 1. divisionsklub havde lavet et scoop. Det mente de i hvert fald selv, og sådan præsenterede de også den nyhed, der skulle blive dagens største sportsnyhed i Danmark.
Nej, det var ingen tidlig aprilsnar. Daniel Agger var vendt tilbage til fodboldverdenen, og ved sin side havde han som i mange år på landsholdet Lars Jacobsen.

Musikken spillede på det nye Capelli Sport Stadion i Køge, og sponsorer så nysgerrigt til bag ruderne i loungen, da stadionspeakeren begejstret bød velkommen til HB Køges nye trænerduo Daniel Agger og Lars Jacobsen.
Havde der bare været lidt tilskuere, kunne man - med lidt god fantasi - muligvis have følt sig hensat til Camp Nou eller Bernabéu, hvor de gør et stort nummer ud af præsentationer.

Daniel Agger var tæt på at opleve det, men kom aldrig til FC Barcelona som spiller, og mange havde nok forventet, at vi ikke ville se mere til ham fodboldverdenen, efter han i sommeren 2016 havde sluttet sin aktive karriere i Brøndby.

For Daniel Agger har livet altid været meget mere end fodbold, og han og familien boede skønt på den spanske solkyst, men han var alligevel ikke færdig med spillet.

Som så mange tidligere store fodboldproffer mærkede han efter noget tid, at han savnede kicket, savnede presset. Så trænerdrømmen var stille og roligt vokset frem, og nu skulle den så udleves i HB Køge.

Det var noget af det, som han fortalte de mange journalister, der pludselig denne sidste onsdag før påsken var blevet beordret til Køge. Jeg ved det, for jeg var der selv.

DR, TV2, Discovery og Viaplay havde mikrofoner på bordet med den hvide dug, der var placeret i midtercirklen. Vi journalister sad med behørig corona-afstand på stole og så fra første parket Daniel Agger træde sine første skridt ind i trænerverdenen med store ambitioner.

"Jeg er vinder helt ind til benet, og det tager jeg selvfølgelig med ind i min trænerkarriere. Mit fokus er at være med til at skabe resultater og et fundament, så HB Køge kan blive en fast del af Superligaen,” sagde han til denne artikels forfatter.

Han fortalte om, hvordan han ville elske at stå på Brøndby Stadion som HB Køge-træner og opleve sin tidligere hjemmebane.

HB Køge var præcis det projekt, som han og Lars Jacobsen havde ledt efter. Og HB Køge havde vel et eller andet sted også ledt efter nogen som dem.

Her havde vi et par ambitiøse, profilerede tidligere landsholdskæmper med trænerdrømme og en ambitiøs klub med en Superliga-drøm og et behov for profilering.

Mange samtaler havde overbevist begge parter om, at her er et match. “Et kvantespring” kaldte Per Rud dagen, og det var ikke kun HB Køge, der brugte ordet “scoop” om træneransættelsen.

Ekstra Bladets daværende sportschef Allan Olsen hev også det frem fra sit vokabularium, da han skulle finde en passende overskrift, mens Politiken i sin analyse af nyheden pegede på, at Daniel Agger hurtigt kunne komme i spil i Brøndby.

Daniel Agger underskrev kort inden præsentationen sin kontrakt. Ambitionen var, og det blev også sagt ganske tydeligt, at HB Køge inden for en tre-årig periode skulle rykke op i Superligaen med Agger ved roret.

”Det skal være ambitionen. Både Lars og jeg er klar over, at der følger en masse forventninger med, når vi gør det her, men det skal vi kunne håndtere,” sagde Daniel Agger.


Agger-effekten

Der er nu gået lidt over to år, og HB Køge er ikke kommet nærmere Superligaen. 

Snakken om landets bedste række er forstummet i det østsjællandske og erstattet af snak om ’ændrede forudsætninger’.

Dette er historien, om hvad der er sket i HB Køge siden den storstilede præsentation af Daniel Agger. Dette er historien om skader, økonomi og skuffende resultater. Om fortiden, nutiden og en fremtid, der kan blive uden Daniel Agger på trænerbænken.


Dette er et uddrag af den fulde artikel. Hvis du vil læse mere, skal du være medlem af Støt Mediano. Det kan du blive her.

  • Hvis du allerede er medlem af Støt Mediano, så finder du den fulde artikel her.

  • Vi har også lavet en guide til, hvordan man finder artiklerne og finder rundt.

Medlemmer af Støt Mediano, kan også med fordel bruge linket til oversigten over de unikke artikler i Støt Mediano her - vi anbefaler, at man lægger linket ind som hjemmeskærm eller foretrukne.

Læs også de andre artikler i Magasinet Støt Mediano

Foto: Getty Images

Superliga for Voksne: Om cheftrænerens rolle i moderne fodbold

Superliga for Voksne: Om cheftrænerens rolle i moderne fodbold

Finale Special: FC København snuppede pokalen - men AaB faldt med ære

Finale Special: FC København snuppede pokalen - men AaB faldt med ære