MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Preview – Real Madrid-Girona

Preview – Real Madrid-Girona

Her er vores nye Preview-format, hvor vi sætter fokus på én helt særlig kamp og varmer op med en skarp optakt på en halv time. I denne første udsendelse handler det om guldkampen i La Liga imellem Real Madrid og Girona. Udsendelsen udkommer i kanalen Støt Mediano.

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelser uden en partner vil fremover udkomme i kanalen Støt Mediano. Du skal derfor være medlem af Støt Mediano for at kunne lytte med til denne udsendelse.

Velkommen til premieren på Medianos nye, korte format, som vi nu lancerer i Støt Mediano.

Konceptet er simpelt: en halv times kompakt Preview på en udvalgt storkamp.

I denne udsendelse dækker Rasmus Monnerup og Nicolai Lisberg op til den temmeligt afgørende kamp i La Liga mellem giganterne Real Madrid og sæsonens sensation, Girona – som finder sted lørdag aften.

Der er kick off klokken 18.30 i Madrid. Og spørgsmålet er, om Girona-eventyret kan fortsætte, eller om Real Madrid viser, hvor mesterskabet skal stå.

Andetsteds i dit Støt Mediano-feed kan du også finde et Preview på Bayer Leverkusen-Bayern München, som også spilles på lørdag klokken 18.30.

Den kamp varmer vi altså op til i en særskilt udsendelse, ligesom du ovre i hovedkanalen vil finde den generelle optakt til weekendens store kampe i vores dugfriske afsnit af Max Mediano.

Og i vores seneste Bundesliga-magasin kan du høre om kampen og især om Bayer Leverkusen, når Keld Bordinggaard blandt andet medvirker i udsendelsen.

På mandag vil du kunne finde et særligt preview på FC København-Manchester City, som går et skridt dybere, end vi har tid til i den normale Champions League-optakt i Europa Magasinet. Fordi kampen netop er så stor, at vi giver den en ekstra opmærksomhed.

Hør i denne udsendelse om Real Madrid-Girona blandt andet om:

  • Real Madrid lige nu

  • Girona lige nu

  • Forventet kampbillede

  • Forstå Girona kulturelt

  • Forstå Real Madrid lige nu i en kulturel kontekst

  • Hvad man skal lægge mærke til hos Real Madrid i denne kamp

  • Hvad man skal lægge mærke til hos Girona i denne kamp

  • Kampens nøglespillere

  • Afgørende dueller

  • Monnerups værksted: En taktisk detalje, som værkføreren udlægger

  • Og meget mere.

Om Støt Mediano

Også her i begyndelsen af februar er der mange udsendelser i kanalen Støt Mediano.

I januar nåede vi op på 19 udsendelser i kanalen, og det var noget mere, end vi havde planlagt. Men der var så mange store nyheder og mange spændende områder, vi gerne ville belyse.

Vi takker for alle nye medlemmer - mere end 700 - der er kommet til i januar.

I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater: 

  • Mediano Preview

  • Fodbold var bedre i 90’erne

  • Det taktiske Værksted

  • Superliga for Voksne

  • Mediano Story

  • Mediano Marketing (fra marts)

  • Mediano Breaking

  • Mediano Socrates (fra marts)

  • Mediano Special

  • Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen

Relevante links

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Preview – Bayer Leverkusen-Bayern München

Preview – Bayer Leverkusen-Bayern München

Max Mediano - To gulddueller, en udfordring for Arsenal og en giftig kamp for Inter

Max Mediano - To gulddueller, en udfordring for Arsenal og en giftig kamp for Inter