Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: "Guardiola sendte den engelske kultur til Italien"

Mediano PL: "Guardiola sendte den engelske kultur til Italien"

Claudio Bravo erstattede Joe Hart i sommer, men den manøvre ser dyr ud i længden, både i buret såvel som i truppen. Så klar er analysen fra denne uges panel i Mediano PL, der har skræmmende statistikker på målmandens præstation indtil videre.
Hør med når Premier Leagues 21. spillerunde leveres med skarpe iagtagelser og meninger fra Niels Harild og Jesper Simo.

Af Daniel Sichlau

4 skud på mål - 4 scoringer. Der var ikke meget Bravo Bravissimo over Manchester Citys defensive indsats mod Everton.  Vi fik et ikonisk Premier League-øjeblik, da det nye unge lokale håb Tom Davies driblede, fightede og lobbede sig direkte ind i historiebøgerne. Har Guardiola allerede givet op på det engelske eventyr? Hvor stor en fiasko kan vi tillade os at kalde Claudio Bravo? Og hvor skelsættende blev det egentlig at Joel Robles slap med skrækken i sin duel mod Sterling?

I det ikoniske North-west-derby mellem Manchester United og Liverpool fik vi endnu en uafgjort, selvom det sagtens kunne være endt anderledes. Nu venter håneretten i en af pokalkampene, hvis de to mandskaber tørner sammen der. Hør panelets vurdering af Mourinhos justeringer op til opgøret, og nyd når Simo giver sin klare udmelding når det kommer til dabs, emojis og pophår fra verdens dyreste fodboldspiller. Nej så hellere det mancrush han så på tribunen.

Foruden søndagens opgør vender vi alle de resterende kampe i 21. spillerunde. Her kan vi røbe så meget som at der er fortjent ros til bissen Barton for sit indhop, den feberramte Antonio for 3 oplæg med 38,4 i feber, og så selvfølgelig Andy Carroll for at give en grå lørdag farver.

 

 

 

Til slut kan du også glæde dig til at høre panelets velfortjente nedsabling af Dmitri Payet, der bryder med de uskrevne regler i fodboldens verden, og som selv Mark Noble har vendt ryggen. Så ved man den er gal.

Programmet præsenteres af vores partner Oddset. Det er dem der gør det muligt for os at give dig alt det bedste fra Premier League. Vil du sætte din fodboldviden på spil? Eller går med ekspertpanelets bud, så gå ind via oddset.dk/mediano, så støtter du Mediano PL

Foto: Michael Regan / Getty Images

 

Tak til Thinktoscore & Unisport

I løbet af efteråret havde Mediano PL en quiz i fodboldquizappen Thinktoscore.
Her kunne de skarpeste fodboldhjerner vinde flotte præmier hos Unisport, der var præmiesponsorer. 
Vi vil gerne sige tusind tak til både Thinktoscore og Unisport for samarbejdet, og håber at kunne gentage succesen i løbet af 2017. 

Interview med Morten Wieghorst: AaBs fremtid og den store regning fra AGF

Interview med Morten Wieghorst: AaBs fremtid og den store regning fra AGF

Mediano 1. division: Christian Lønstrup om efteråret, ambitioner og det mislykkede skifte

Mediano 1. division: Christian Lønstrup om efteråret, ambitioner og det mislykkede skifte