Sådan skal SønderjyskE spille under Glen Riddersholm
Det taktiske værksted: Rasmus Monnerup har været på besøg hos Glen Riddersholm i Haderslev og sammen hopper de ind i det taktiske værksted og gennemgår SønderjyskEs spillestil - og kigger på spillertyper og værdier.
AF RASMUS MONNERUP
Udsendelsen er sponsoreret af Faisto - Danmarks nye online værktøjsforhandler
På søndag i næste weekend kl. 12.00 starter Superliga-sæsonen for SønderjyskE og Randers. Det bliver startskuddet til Glen Riddersholms første hele sæson i SønderjyskE. Efter et noget blandet forår skal Danmarks sydligste Superliga-klub nu vise, at de har fået Glen Ridderholms ideer helt ind under huden.
Netop disse ideer diskuterer Glen Ridderholm med fodboldtræner og Mediano-vært Rasmus Monnerup.
Hør om Glen Riddersholms overvejelser i forhold til spillertyper, hvad hans pause fra fodbold har betydet og hvordan fremtiden ser ud - både for SønderjyskE og for fodbolden generelt.
Glen og Monnerup kommer blandt andet ind på:
Hvordan man ændrer en kultur og et mindset
Hvorfor Sønderjyske skal være bedre med bolden
Hvorvidt Glen har en favoritformation
Hvad det betyder at få Albæk, Hassan og Banggaard til Sønderjyske
Hvorfor man altid skal spille for at vinde
Hvad det nye målspark kommer til at betyde
Glen Riddersholm har som altid mange interessante pointer og deler glædeligt ud af dem - så selvom det er et taktisk værksted, runder Monnerup og ham også lige den danske kultur og den generelle samfundsudvikling.
Du kan høre hele udsendelsen her:
Foto: Getty Images