MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Xee Premier League Special #16: Opsamling på transfervinduet

Xee Premier League Special #16: Opsamling på transfervinduet

Podcast: Transfervinduet i England er lukket, så de sidste handler er faldet på plads, og her udkommer Mediano med en udsendelse med særligt fokus på de mange spillerhandler i Premier League forud for sæsonen 2019/2020.

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er sponseret af Xee

Transfervinduet i England smækkede i torsdag klokken 18.00, så nu er trupperne klar til at tage hul på den nye sæson. Her på Mediano laver vi for første gang denne transfer special, hvor vi følger de sidste handler nøje og får fulgt transfervinduet helt til dørs.

Vært, Adam Møller Gomaa, har besøg af Jeppe Grønning, som er anfører i Viborg FF, og en velkendt stemme hos Mediano, og Mediano-debutant, Martin Mikkelsen, som netop er skiftet fra Hobro i Superligaen til Fredericia i 1. division.

Panelet når forbi en masse spillerhandler, blandt andre:

  • Harry Maguires store skifte fra Leicester til Manchester United

  • Arsenals nye ivorianske kantkomet, Nicolas Pépé

  • Tottenhams rekordindkøb af midtbanespilleren, Tanguy Ndombele

  • David Luiz’ (eventuelle) overraskende skifte fra Chelsea til Arsenal

  • West Hams spændende tilgange af Pablo Fornals og Sebastian Haller

  • De nye, unge angrebsesser, som Wolverhampton og Everton har hentet i italiensk fodbold, Patrick Cutrone og Moise Kean

  • Et par mindre kendte angribere i form af Neil Maupay, der er skiftet fra Brentford til Brighton og Che Adams, der er kommet til Southampton fra Birmingham

  • De mange handler, der ikke blev til noget, som f.eks. Eriksen og Dybala.

Du kan høre udsendelsen her:

Vi har forsøgt at fange samtlige af de vigtige handler på deadline-dagen, men ofte går de sidste papirer først igennem i timerne efter (eller nyheden kommer i hvert fald først frem der).

Så er der en enkelt handel eller to, som du undrer dig over, at vi ikke omtaler, så er det altså fordi, at vi enten har vurderet, at den ikke var nødvendig at tage med i udsendelsen, eller også er den gået igennem efter programmets deadline.

Foto: Getty Images/Lucas Uebel

Europa League Special - Hvad nu FC Midtjylland og Brøndby?

Europa League Special - Hvad nu FC Midtjylland og Brøndby?

Her er Premier League Preview #1 - Din guide til åbningen af Premier League

Her er Premier League Preview #1 - Din guide til åbningen af Premier League