Mediano Superliga: FC Midtjylland-Silkeborg Special
Mandagskamp: Bo Henriksen justerede i pausen og det gav pote, da FC Midtjylland vendte nederlag til sejr. Her får du analysen af sidste kamp i Superligaens 23. spillerunde.
Af Alex Munk Hjort
Podcasten i denne artikel er lavet i samarbejde med Støt Mediano og Arbejdernes Landsbank
Silkeborg kan bare ikke lide at spille mod FC Midtjylland. Det måtte de igen sande efter sæsonens tredje nederlag til Ulvene, der samtidig bringer den negative stime op på bare én sejr i de sidste 12 møder med midtjyderne - de 11 andre er allesammen nederlag.
Og som om det ikke er nok, så har Silkeborg stadig ikke vundet en kamp i Herning i 10 år.
Selv med en pauseføring på 1-0 var der lang vej hjem for “Søjhøjlandets Helte,” der allerede 2 minutter inde i anden halvleg måtte se deres føring udlignet. Derfra stod der FC Midtjylland på det meste og 1-1 blev til både 2-1 og 3-1.
Selv ikke Nicklas Helenius’ reducering i fire minutters overtid kunne ændre på det faktum, at Silkeborgs onde ånd stadig er FC Midtjylland - og måske ægte græs?
Du kan i denne udsendelse blandt andet høre om:
Bo Henriksens ændringer i pausen - gal startopstilling eller genial justering?
Anders Dreyers aftryk i går og fremadrettet
Resultatets betydning for weekendens topkamp i Parken
Silkeborgs rolle i mesterskabsspillet efter deres fjerde nederlag i streg
Superligatopscorer Nicklas Helenius: Rette hylde eller rette kontinuitet?
Og meget mere…
Lyt med her:
Ekspert: Steffen Dam
Vært: Alex Munk Hjort
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Foto: Lars Rønbøg // Getty Images




