Mediano PL: Fire fra Haaland, Forest ude af skoven og bye bye, Burnley
Erling Haaland scorede fire gange mod Wolverhampton og er nu stort set sikker på at blive Premier League-topscorer. Men vinder City også mesterskabet? Ja, det er der uenighed om i PL-panelet. Her er Mediano PL efter 36. runde i Premier League.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Tredjesidste runde i Premier League er spillet, og Mediano PL gør her status.
Vi taler i dag, blandt andet, om Haalands normalisering af unormale præstationer og Manchester Citys guldduel mod Arsenal.
Artetas mandskab vandt igen og gør, hvad de skal, men har stadig brug for, at City fejler en enkelt gang.
Sker det mod Tottenham i næste uge?
Det er noget, der taler for, mener den ene halvdel af panelet, Rasmus Monnerup. Den anden halvdel stiller sig mere tvivlende.
Vi kigger frem mod sæsonens sidste kampe og vi vender Haalands fire mod Wolves, Liverpools fire mod Spurs, samt bundstriden, hvor det nu er tæt på at være bye bye Burnley.
Det er, som altid fodboldtræner, Rasmus Monnerup, og journalist, Thomas Pyndt, der sammen med vært, Adam Møller Gomaa, dissekerer runden der gik i engelsk fodbold.
Hør udsendelsen her:
Vi taler om kampene i følgende rækkefølge:
Manchester City-Wolverhampton (00:09:00)
Arsenal-Bournemouth (00:22:00)
Luton-Everton (00:36:30)
Sheffield United-Nottingham Forest (00:48:00)
Burnley-Newcastle (00:57:00)
Brentford-Fulham (01:03:00)
Chelsea-West Ham (01:07:30)
Brighton-Aston Villa (01:19:00)
Liverpool-Tottenham (01:24:00)
——
I forrige uge blev april-udgaven af Klubhuset afholdt - vores bud på at skabe Fodboldens Folkemøde.
Det foregik hos AL² på Nørreport i København - hvor en flok medlemmer af Støt Mediano mødte op og deltog i debatten.
En debat, der handlede om Premier League - mere specifikt om toppen. Toppen, både som den ser ud i dag, førhen og i fremtiden.
Der var en lang række gode spørgsmål og input fra de fremmødte.
Både arrangementet og udsendelsen er eksklusivt for medlemmerne af Støt Mediano.
Relevante links
Redaktørens blog om Medianos nye ambitiøse mål: 10.000 medlemmer i Støt Mediano inden vi fylder ti år 1. juni 2026. Læs mere her.
Støt Mediano - pris frem til EM er 1 kr. om dagen og hver dag trækker vi lod om en Støt Mediano-fodbold blandt nye medlemmer
Mediano Merch - vores webshop
Just Eat - Vores faste partner på Mediano PL i 2024
Foto: Chloe Knott/Danehouse/Getty Images