Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

AaB, en ny start - og en ny tro

AaB, en ny start - og en ny tro

Mandag aften er det AaB mod OB. Vi er vidne til en ny start i Aalborg uden Thomsen, Spalvis, Jönsson, KEP og flere andre. En ny start er det også i Odense med mestertræner Nielsen og mange af AaBs gamle mesterspillere. Her kigger AaB-iagttager – og tilhænger – Emil Kjær Jørgensen på det nye AaB. Og stikker lidt til OB.

 

Af Emil Kjær Jørgensen

En sæson i himmel og helvede. Sådan var 2015/16 for AaB.

December 2015. Superligaholdene var alle klar til vinterpause, men holdet længst mod nord var langt fra klar til pause. Fem sejre i træk, placeret på andenpladsen, 39 mål i 18 kampe (flest af alle), Enevoldsen og Spalvis i hopla, en midtbane i balance og et lille håb i Aalborg. Pause var det, man mindst af alt havde brug for.

Hvordan er det nu med AaB? Når det først kører for dem, ender det oftest med guld. Siden 1991 har AaB vundet fire mesterskaber, men derudover kun endt én gang i top 3 (2006/07). Ellers den klassiske placering mellem 4 og 7.

Hvem tager over, hvor Lukas Spalvis og Thomas Enevoldsens makkerskab ophørte? Foto: Getty Images/Lars Rønbøg.

Hvem tager over, hvor Lukas Spalvis og Thomas Enevoldsens makkerskab ophørte? Foto: Getty Images/Lars Rønbøg.

Det er enten eller, ingen mellemvej. Enten tager man det hele eller også nøjes man med den bløde mellemvare. Efteråret gav forhåbninger, enkelte folk (undertegnede) smed ligefrem mønter efter et mesterskab, og man turde godt håbe på en rigtig god sæson; om ikke andet en sæson, hvor man kunne håbe på medaljer af den ene eller anden slags.

Holdets sammensætning gav også forventninger om mere. Størstedelen havde prøvet det hele før, enkelte endda både i 2007/2008 og i 2013/2014. De var vant til presset, de vidste, hvad det krævede. Der var lige pludselig lang tid til februar og anden halvdel af sæsonen.

AaB gik ud af transfervinduet som vindere. Man mistede en offensiv gevinst i Henrik Dalsgaard, men fansene mindedes hvordan Patrick Kristensen faktisk spillede en habil højre back i størstedelen af sæsonen 2013/2014, hvor Dalsgaard var skadet.

Nu eller aldrig for den gamle klike

Sportsdirektør Allan Gaarde vidste, at sæsonen ville blive sidste chance for et topresultat med ”den gamle klike” – man afviste store bud på topscorer Lukas Spalvis og lavede først en aftale gældende fra sommer, Nicolaj Thomsen blev holdt i folden og Thomas Enevoldsen havde helt sikkert også haft bud fra det store udland. Kenneth Emil Petersens kontrakt med OB betød endnu et farvel fra sommer, mens Rasmus Jönsson endnu ikke havde sagt ja til kontraktforlængelse og kunne derfor også være på vej væk.

Derudover bankede ungdomsafdelingen i AaB på Gaardes dør og fortalte, at U19-årgangen var så talentfuld, at seks mand var klar til superligatruppen fra sommer. Hvis Gaarde sad med det store excel-ark med spillertruppen, kunne han godt se, at det var nu man skulle gå all-in på resultaterne, før sommeren bød på store omvæltninger og en start fra 0 i AaB.

Genistregen, der aldrig gav gevinst

Maj 2016. Sæsonen er slut. Fem kampe i træk uden sejr. Placeret på den ligegyldige 5. plads. 17 mål i 15 kampe i foråret (Kun Esbjerg og Hobro lavede færre).

Et hold, der for alvor trængte til pause – et hold uden flair og selvtillid. Hvad gik der galt?

Buddene har været mange, og der er ikke én klar årsag til AaBs deroute væk fra de sjove placeringer. Mange fans har peget på, at der var en stor andel af de bærende spillere i truppen, som var på vej videre. Spalvis var solgt, KEP havde skrevet under med OB og Jönsson havde højst sandsynligt allerede gransket mulighederne i starten af foråret. Derudover vidste alle, at Thomsen skulle væk i sommerens transfervindue.

Jeg sætter slet ikke spørgsmålstegn ved deres loyalitet over for AaB, men når det begynder at gå dårligt, vil der uundgåeligt sprede sig en mærkelig stemning i klubben. Det hele bliver selvforstærkende, når man har nogle ”syndebukke” i truppen, som jo kan være ligeglade med, om AaB spiller i Europa i den næstkommende sæson.

Gaarde satsede ved at holde på største profiler og slap kun Dalsgaard i vinterens transfervindue. En genistreg, hvis AaB havde holdt momentum og blandet sig i topstriden med et budget langt under konkurrenternes.

Når der bliver for meget kontinuitet

AaBs dårlige halvsæson mener jeg i høj grad skal ses i behovet for luftforandring i AaBs trup. Mange i truppen havde været med i den fantastiske 13/14-sæson, hvor det både blev til mesterskab og pokaltitel. Men det medfører også en slags metaltræthed i en trup. Det bringer tankerne tilbage til folkeskolen; når der kom en ny dreng i klassen, blev der altid gået ekstra til den, når klokken ringede til frikvarter og man skulle spille fodbold i skolegården. Tacklingerne var lidt hårdere, man gav lige de ekstra 10 procent og håbede man kunne imponere den nye dreng (eller den nye pige, der stod og kiggede på). Det har manglet i AaB.

Det har måske været lidt for kammeratligt, man kender sidemanden, man ved, at Risgård altid laver den samme finte. Det er yderst vigtigt at bibeholde kulturen i både omklædningsrum og på banen, men indimellem skal der også ruskes op i de gamle vaner. Det kan nye spillere som Sloth, Meilinger og Holgersson bidrage med.

AaBs store lakmusprøve

Medianos chefredaktør Peter Brüchmann har i Radio 24/7’s FodboldFM udtalt, at den kommende sæson er AaBs store lakmusprøve. Det er nu de skal bevise, at deres koncept er et holdbart koncept i en Superliga, hvor de fleste har en målsætning om at ramme det famøse Mesterskabsslutspil.

Det er en svær sæson for AaB at ”starte fra 0”. Mange af AaBs tætte konkurrenter har oprustet kraftigt, mens nordjyderne sidder lidt mere på pengene. Men hvor meget skal AaB så købe ind? Der skal handles meget klogt, for AaB ved, at der sidder en nyoprykket U19-spiller på bænken, som man kan tjene og udvikle meget på og som måske kan gøre det lige så godt for meget færre penge.

For Gaarde handler det om at finde de helt rigtige spillere, som bidrager med kvalitet fra starten og som ikke er breddespillere. Rutinerede kræfter, der går forrest og kan være med til at udvikle talentmassen i AaB. Omvendt skal talentmassen heller ikke skygge for resultaterne. Der skal ikke gå Hjulmand og FCN i den, hvor man nærmest føler fokus er på talentudvikling frem for resultater. Det er en voldsomt svær balancegang, men transfervinduet vidner indtil videre om godt købmandsskab fra Gaardes side.

Lynges vin ad libitum – og transferfrie spillere

Den legendariske sportsdirektør Lynge Jacobsen har tidligere udtalt, at det bedste han ved, er vin ad libitum og transferfrie spillere, og Gaarde er vist ikke Lynges efterfølger for ingenting. Marco Meilinger og Markus Holgersson er begge hentet transferfrit, mens Casper Sloth angiveligt er hentet for et symbolsk beløb.

De to førstnævnte har fra første kamp vist sig som profiler på AaBs mandskab og, indtil videre, savner man hverken Kenneth Emil i midterforsvaret eller Nicolaj Thomsen på kanten.

Thomsen er naturligvis en person, man skal bruge en del kræfter på at erstatte i AaBs system på grund af de store lunger, der sidder på den sympatiske skagbo. Han var vigtig for både defensiven og offensiven, og farten kommer kanterne til at mangle. Ingen er dog uundværlige og hans roller skal overtages af flere personer i AaB. Meilinger og Sloth kan bidrage med den kreativitet, Thomsen besad, mens en type som Bassogog kan spurte for to i offensiven og forhåbentlig erstatte det drev, Thomsen har.

Christian Bassogog. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Christian Bassogog. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Defensivt kræver det, at Würtz falder endnu længere tilbage, da de to kanter måske ikke kommer så hurtigt hjem, som Thomsen gjorde. Men dynamikken fra Thomsen kommer AaB til at savne i deres spil, en dynamik som de også manglede på højre back, da Dalsgaard smuttede.

Casper Sloth skal vi have store forventninger til i Nordjylland, og han kan forhåbentlig give den tiltrængte konkurrence på midtbanen, hvor AaBs egne talenter indtil videre har svigtet. Eller lader vente på sig.

Talenterne, der mangler at bevise sig på midtbanen, er typer som Oliver Abildgaard og Robert Kakeeto (og et køb som Andreas Blomqvist, der nu blomstrer for mestrene i Sverige). De har ikke slået til, når Würtz har en obligatorisk karantænedag eller Risgård har noget med lysken. De kan stadig nå at blomstre, men den nyoprykkede Magnus Christensen har allerede overhalet de "tidligere talenter".

Endelig er der AaBs backs, der i holdets bedste perioder har holdt tårnhøjt niveau.

Backpositionerne er det helt store spørgsmålstegn i denne sæson. Man havde håbet, at Jakob Ahlmann kunne spille mere i foråret 2016, mens Patrick Kristensen måske kunne profitere af for alvor at få chancen i AaBs startopstilling. Ahlmann sad for det meste ude og dynamikken manglede fra begge backs - de dybe løb fra Dalsgaard og den utrættelige Ahlmann var især savnet.

Et stort spørgsmålstegn i denne sæson: Tør man satse på, at Ahlmann kan vende tilbage igen, igen (igen?) og hvad med højre back? - Dalsgaard er mere savnet, end man lige umiddelbart troede og de fleste fans hungrer mere efter en driftssikker back (eller to), end noget andet.

Transfervinduet er ikke lukket for AaB endnu, men man venter blot på, at de attraktive spillere er ”desperate” nok til at vælge en mindre klub som AaBs, sagt på en anden måde af en AaB-fan på et fanforum: ”Der mangler kvalitet fra toppen, men de spillere skal lige afvises af nogle kønnere piger først.”

De foreløbige handler vidner indtil videre om godt købmandskab af Gaarde, hvor alle nyindkøb har bidraget positivt til truppen, mens man har afskediget talenter, der ikke har udviklet sig, som man har håbet (Mathias Thrane, Andreas Bruhn, Asger Bust).

Nu råber Kent Nielsen i Odense og ikke i Aalborg. Foto: Getty Images/Allan Høgholm

Nu råber Kent Nielsen i Odense og ikke i Aalborg. Foto: Getty Images/Allan Høgholm

Sæsonen er AaBs store lakmusprøve og det er svært at spå om, hvordan det hele ender, da det er en ny trup, der skal spilles sammen. OB’s rov i AaBs spillertrup vidner dog om stor kvalitet i det arbejde, som AaB udfører. Mange klubber efterspørger det, AaB har bygget op, mens OB åbenbart prøver at købe det AaB, som Kent Nielsen byggede op. De har i skrivende stund endnu ikke skiftet til rød/hvide striber…

Det er ikke videre sympatisk, men sådan er moderne fodbold. Man må bare se det som en blåstempling af AaBs arbejde og så kigge lidt i historiebøgerne, hvor Vejle Boldklub tilbage i 2008/2009 prøvede at ”købe” dele af AaBs guldhold og lave AaB 2.0. Det går formentlig bedre for OB i denne sæson, men der gør mig absolut ingenting, hvis AaB ender over OB og de kan starte med at sende fynboerne hjem med et nederlag mandag aften.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

FC Internazionale - Kinas fodbolddrømme går igennem Milano - del 1

FC Internazionale - Kinas fodbolddrømme går igennem Milano - del 1

Italiensk for begyndere: Calcio - den store grundbog i Serie A og omegn

Italiensk for begyndere: Calcio - den store grundbog i Serie A og omegn