Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Der er Basel – og så er der alle de andre

Der er Basel – og så er der alle de andre

FC Basel er for tiden altdominerende i den schweiziske Raiffeisen Super League. Siden 08/09 sæsonen har die Rotblau stået øverst på skamlen, er nu blandt Europas 20 bedste klubber og dermed alt det, FC København drømmer om at blive
 

Af Frederik Hvillum
 

FC Basels succes er momumental. Den sportslige succes er markant, forretningsmodellen sund og talenterne står i kø for at komme på førsteholdet. Med andre ord - her er opskriften på et eventyr.

Klubben fra byen, der blot ligger et stenkast fra både Frankrig og Tyskland, kom til verden i 1893 efter et møde af en flok af byens fodboldentusiaster på en af byens udskækningssteder, og dermed  var udgangspunktet noget mere simpelt end de nuværende forhold. 

I klubbens spæde begyndelse var den lokale Hans Kamper en kort overgang anfører. Han skiftede senere navn til det catalanske Joan Gamper, og var med til at danne FC Barcelona, hvilket kan være årsag til de lidt ens logoer og farver.

Efter en noget flakket periode i schweizisk fodbold ramte Basel i perioden fra 1967 til 1980 endelig den succes, vi også ser hos klubben i dag. I denne periode strøg de rødblå nemlig til tops hele syv gange, og de formåede derfor - for en stund - at vippe Grasshopper af pinden, som Schweiz’ bedste fodboldhold. Glæden stoppede dog brat, for i 80'erne spillede Basel rent ud sagt forfærdeligt, og måtte i 1988 se sig slået ud af den bedste schweiziske liga.

Hele seks sæsoner skulle Basel bruge i det næstfineste selskab, inden klubben på ny kunne vende tilbage til den bedste fodboldrække. Her blev det dog i mange sæsoner heller ikke til meget mere end midterplaceringer, og der var langt op til Xamax og i særdeleshed Grasshopper, som var den suverænt bedste klub i Schweiz.
 

Den schweizisk-tyske filantrop

Ironisk nok var det dog en kamp mod netop Grasshopper, der skulle vise sig at være skelsættende for begge klubber. En kvinde ved navn Gisela Oeri var blevet inviteret til kampen på St. Jakob-Park, og den oplevelse nød hun så meget, at hun valgte at engagere sig i klubben. Det var ret godt, for den fysioterapeutuddannede kvinde var gift med Andreas Oeri, der er medejer af medicinalkoncernen F. Hoffmann-La Roche - en virksomhed, der omsatte for 70 mia. kr. i 2014 - og dermed var vejen banet til en plads i bestyrelsen med et solidt sponsorat i ryggen og visioner, der indbragte hende rollen som formand frem til 2012.

Og Oeris indtræden i klubben blev hurtigt synlig. Allerede sæsonen efter endte klubben på tredjepladsen, mens man to år efter vandt det første mesterskab i 20 år. Og ikke nok med mesterskabet, så vandt klubben samtidig pokalturneringen. Og modstanderen? Det var selvfølgelig Grasshopper.

De mange sejre resulterede også i, at flere sponsorer rykkede ind på St. Jakob-Park. En af disse var den store medicinalvirksomhed Novartis, hvis skorstene er umulige at overse når man følger A5-motorvejen gennem Basels store industrikvarter.

Novartis er en af de helt store aktører i medicinalindustrien, hvor omsætningen i 2015 var på over svimlende 300 mia. kr. Som en af Basels mest loyale sponsorer siden 2004 har de unægtelig spillet en stor rolle i klubbens seneste succeser, omend sponsormidlerne på ingen måde når højder som i Tyskland eller England. 

Det seneste stortalent der er blevet skudt afsted fra Basel. Breel Embolo blev denne sommer solgt til Schalke 04 for knap 200 mio.  Foto: Stuart Franklin/Getty Images

Det seneste stortalent der er blevet skudt afsted fra Basel. Breel Embolo blev denne sommer solgt til Schalke 04 for knap 200 mio. 

Foto: Stuart Franklin/Getty Images


Små indkøb og store salg

En af klubbens filosofier, som Oeri var med til at udvikle, går ud på, at man ønsker at bringe de største talenter hele vejen fra ungdomsholdene til startopstillingen foran Muttenzerkurven.

Klubben fører en stram politik, hvor samtlige hold spiller efter samme taktik. Denne politik hører man ofte, at klubber praktiserer, men i Basel har det virkelig givet pote. Indtil nu har det resulteret i at hele 40 spillere – som Yann Sommer, Fabian Frei og selvfølgelig Xherdan Shaqiri - har taget turen fra ungdomsholdene og fået debut på førsteholdet. Flere af disse spillere bliver herefter sendt videre ud i Europa for store summer, som man har set med netop Shaqiri, Xhaka og senest den stærke angriber, 19-årige Breel Embolo. Han endte som bekendt i Ruhr-distriktet, hvor Schalke 04 sendte lige knap 200 millioner kroner sydpå.

En transfer som Embolos er spot on hvad Basel ønsker. En ung spiller bringes gennem klubbens ungdomssystem og hele vejen op til førsteholdet, hvorefter han skydes afsted for et stort beløb. Voilá.

Derfor ser man heller ikke klubben gå ud og lave store og dyre indkøb. Seneste indkøb i klubben var således FC Zürich-talentet Kevin Bua, som blev hentet for blot 11 mio. kroner, mens Eder Balanta – ja, ham fra Football Manager – blev hentet for 26 mio. kroner i River Plate. Andre indkøb oversteg ikke 25 mio. kroner. Disse indkøb var Blas Riveros (Club Olimpia), Mohamed Elyounoussi (Molde) og Omar Gaber (Zamalek). Ud røg som bekendt Breel Embolo.

Netop Omar Gaber, den egyptiske højreback, ligner også et strategisk indkøb for Basel. Før har klubben haft stor succes med at hente egyptiske spillere til små penge, hvor navnebrødrene Mohamed Salah og Mohamed Elneny er gode eksempler. Salah røg til Chelsea for omkring 120 mio. kroner, mens Arsène Wenger og Arsenal sendte knap 90 mio. kroner til Basel. Salah blev hentet for 18 mio. kroner og Elneny for sølle fem mio. kroner.  

Og det er ikke kun i pengepungen, Basel kan mærke, at de har handlet godt med de egyptiske spillere. Med Salahs glimrende Champions League-optrædener for Basel – og Elnenys – så oplevede Basel et regulært boom i følgere på de sociale medier. Op til Salahs salg havde klubben således flere følgere på Twitter og Facebook i Egypten end i hjemlandet Schweiz. Så mange, at Basel begyndte at skrive flere af deres nyheder på arabisk. Og klubben har denne sommer igen mødt et boom i følgere efter indkøbet af landsholdsbacken Gaber.

Hver sommer er således den samme sang for Basel. En spiller sendes afsted, som både Shaqiri, Sommer og Embolo, for mange millioner kroner. Og flere presser på for at blive næste skud på stammen. Kan Manager-talentet Balanta holde sig skadesfri og vise sig frem i europæiske kampe vil han hurtigt blive attraktiv for flere europæiske topklubber. Samtidig er islændingen Birkir Bjarnason virkelig lyst op i den schweiziske liga, hvor han klart er en af de bedste offensive spillere. Og den tjekkiske duo Tomás Vaclik og Marek Suchy kunne også sagtens blive interessante for større klubber.
 

Stort koefficientspring

Med blandt andre Salah og Elnenys succeser i Schweiz har Basel taget et kæmpe skridt på den europæiske rangstige. Med sejre over Manchester United, Tottenham, Chelsea og Liverpool har Basel for alvor spillet sig ind i den europæiske kamp, og er ikke blot en walkover, som Manchester United måske troede, da man blev sendt ud af Europa League i 2011/2012 sæsonen. Disse sejre har blandt andet betydet, at Basel på knap seks år har taget springet fra en 50. plads til en plads i top 20, hvor man indtager 19. pladsen på UEFA's koefficientsliste fra foråret.

Der har længe været snak om, at FC København bør kigge til den schweiziske medicinalby, da den er en af de mellemeuropæiske topklubber, som FCK kan sammenligne sig med. Ser man på tallene i klubberne, er det dog to vidt forskellige verdener. Hvert år slår FC Basel således rekord i omsætning, hvor man i sidste sæson omsatte for over 105 mio. franc - knap 700 mio. kr. - på fodboldforretningen alene.

En stor del af kontrakterne i Basel er fyldt med bonusser, og her er Champions League ekstra lukrativ for Basel-spillerne. Flere af spillernes bonusser er således så høje, at de svarer til årslønnen i midterklubber som Thun og Luzern. Ud over det tjener flere af spillerne, blandt andet Matias Delgado, over 10 mio. kroner om året.

Og her kan FCK altså ikke følge med. I følge opgørelser ligger toplønningerne i FCK på omkring de 5 mio. kroner, og dette er altså blot halvdelen af hvad FC Basel kan tilbyde deres spillere i grundløn.

I en liga for sig

Flere klubber i Schweiz har – forgæves – forsøgt at følge med Basel og vippe dem af pinden. Sidste sommer blev blandt andre Benfica-duoen Miralem Sulejmani og Loris Benito hentet til hovedstadsklubben Young Boys i en sommerpause, hvor Young Boys virkelig forsøgte af gøre klar til en sæson som en seriøs titelkandidat. Flere af spillerne poserede således foran den centrale plads i Bern, hvor flere medier mente, at mesterskabsfesten næste sommer skulle finde sted.

Fra venstre: Hoarau, Ravet og Sulejmani var alle tre spillere, som Young Boys satsede på skulle sende guldet til hovedstaden. Foto: Marc Eich/Getty Images

Fra venstre: Hoarau, Ravet og Sulejmani var alle tre spillere, som Young Boys satsede på skulle sende guldet til hovedstaden.

Foto: Marc Eich/Getty Images

Den føromtalte Sulejmani udtalte i forbindelse med skiftet, at han var skiftet for at fastholde sin mesterskabsstatistik. Sulejmani var fem år i streg blevet portugisisk mester med Benfica. Man satsede alt på, at Sulejmani og den bomstærke angriber Hoarau skulle bombe titlen til hovedstaden, men endnu engang røg titlen til grænsebyen.

Dette viser blot, at Basel er langt stærkere end de resterende ni klubber i den schweiziske Raiffeisen Super League. Det er svært at se, at et hold – som eksempelvis Young Boys – skulle kunne nappe guldet.

På tilskuergennemsnittet kan Basels succes også ses. I sidste sæson havde klubben hele 29.000 i snit til deres hjemmekampe, mens Young Boys havde 17.000. På alle barometre er Basel altså bare bedre end de andre i Schweiz.
Herhjemme ser vi FCK med et snit på 13.000 for sidste sæson, mens Brøndby havde et snit på knap 11.000. Det er altså langt fra tallene i Schweiz. Det på trods af, at der blot bor 170.000 i Basel og 130.000 i Bern.

Herhjemme sidder FCK også tungt på tronen som landets største og bedste klub, men alligevel ser vi hold som FC Nordsjælland – okay, det er mange år siden efterhånden – og FC Midtjylland drille københavnerne og en gang imellem tage guldet. Og i år ser vi et revolutioneret Brøndby-hold og Randers ligge lige i hælene på FCK.

Sådan en situation er for tiden utænkelig i alpelandet. Mesterskabet er allerede nu, efter blot syv runder, godt og vel afgjort. Basel har allerede nu hele 10 point ned til Young Boys og Luzern på 2. og 3. pladsen, og det virker utænkeligt, at de smider det forspring. Sidste sæson blev vundet i suveræn stil med hele 14 point ned til Young Boys, og på trods af salget af Embolo, så ser det igen ud til, at guldet for ottende sæson i streg havner hos de rødblå fra St. Jakobs Park.

Grasshopper, med de imponerende 27 mesterskabstitler, skal prise sig lykkelige for, at de op gennem 1980- 90’erne vandt næsten alle mesterskaberne, for med den fart FC Basel har på for tiden, så ser det ud til, at titlen ”Rekordmester” hører hjemme i den rødblå grænseby. For ingen kan stoppe dem.

 

Topfoto: Getty Images

 

Mediano Superliga: Kent, krise og knas i Zornigers maskinrum

Mediano Superliga: Kent, krise og knas i Zornigers maskinrum

Kan Daniel Levy bringe Spurs helt til tops?

Kan Daniel Levy bringe Spurs helt til tops?