logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Marcondes Special: Kom helt tæt på Superligaens topscorer, månedens spiller og Brentfords nye dansker

Marcondes Special: Kom helt tæt på Superligaens topscorer, månedens spiller og Brentfords nye dansker

Mediano Superliga Special: I dette store interview fortæller Emiliano Marcondes om at nå dertil, hvor han i dag er månedens spiller i Alka Superligaen for tredje gang, er topscorer i ligaen og er all-time topscorer i FC Nordsjælland. For slet ikke at tale om kontrakten med Brentford, om et nej til Brøndby, om rivaliseringen med FC København og måske en drøm om VM.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank.

Han har iøjnefaldende hår, hans spil begejstrer mange og provokerer andre. Modstanderne får ind imellem røde kort, når de støder ind i ham og lige nu topper han de fleste lister:

Nr. 1 på topscorerlisten, nr. 2 på assistlisten, månedens spiller i november i Alka Superligaen og alletiders topscorer i den unge klub i Farum. Men hvem er han egentlig? Er han den forkælede dreng, der bare vil have 10-tallet? Er han hårdtarbejdende? Eller hvad gemmer sig bag en profil, der de seneste måneder nærmest er ved at vokse ud af Alka Superligaen?

Det kan du få i hvert fald nogle svar på i denne udsendelse.

Du kan høre hele interviewet med Emiliano Marcondes her:

I udsendelsen kan du også høre Emiliano Marcondes tale om:

  • Kasper Hjulmands betydning for sin udvikling? Og for FC Nordsjælland som hold.
  • Hvad han ændrede som 14-årig, da han kom til FC Nordsjælland fra Hvidovre?
  • Hvor langt tilbage rivaliseringen med FC København egentlig går?
  • Hvor han får klippet sit hår?
  • Hvilken position skal han spille i Brentford?
  • Hvordan har han det med at sige nej til Brøndby, Troels Bech, Zorniger og Jan Bech Andersen?
  • Og meget andet.

Tak til Arbejdernes Landsbank. De sponserer denne udsendelse. Det betaler de for. Så det er ikke skjult reklame. Tværimod: Her på Mediano vender vi tingene på hovedet. Vores partnere er grunden til, at vi findes i det omfang, vi gør. De er grunden til, at vores brugere får gratis indhold.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Her er Medianos partnere - dem, der gør det muligt, at vi kan lave masser af indhold

Her er Medianos partnere - dem, der gør det muligt, at vi kan lave masser af indhold

Mediano PL - runde 14: En svingom mere med Allardyce og Moyes, Rooneys mirakelmål og de mange fyringer

Mediano PL - runde 14: En svingom mere med Allardyce og Moyes, Rooneys mirakelmål og de mange fyringer