Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

U21 Special - Hvorfor kan Yussuf, Dolberg og Pione ikke, når Bellerin, Asensio og Saul godt kan?

U21 Special - Hvorfor kan Yussuf, Dolberg og Pione ikke, når Bellerin, Asensio og Saul godt kan?

Mediano Special Podcast: Danmark skal spille om Europamesterskabet de kommende uger. Her fortæller U21-landstræner Niels Frederiksen om udsigten til at møde stjernespillere fra Tyskland, Italien, Tjekkiet og måske de spanske med-favoritter med stjerner fra La Liga og Premier League. Men Danmark må undvære en række af de største unge navne. Hør her hvorfor.

Af Peter Brüchmann

Det danske U21-landshold nåede semifinalen ved EM 2015 i Tjekkiet. På tirsdag rejser holdet til Polen og indlogerer sig på Double Tree Hilton i Krakow. Med udsigt til endnu en slutrunde om Europamesterskabet. Holdet tager afsted med optimisme, men ikke med nogen favoritværdighed. 

Landstræner Niels Frederiksens hold skal i de to første kampe møde Italien med stærkeste opstilling og en del stjernenavne, dernæst Tyskland, der sammen med Spanien er EM-slutrundens formodede favoritter og endelig Tjekkiet, der kommer med den kommende FC København-spiller Michael Lüftner som en af de centrale spillere.

I et interview på de danske spilleres nuværende opholdssted, Hotel Marienlyst i Helsingør, kan du høre landstræner Niels Frederiksen fortælle om forberedelserne, holdets chancer og de udfordringer, han også står overfor.

Du kan høre hele udsendelsen her:

I udsendelsen nævnes et freebet hos Medianos partner Oddset til A-landsholdets kamp mod Kasakhstan lørdag kl. 18.00. Du kan spille for 50 kroner gratis som Mediano-kunde, hvis du følger dette link.

Danmark må undvære profiler som Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg, Pione Sisto, Riza Durmisi, Andreas Christensen og flere andre stærke navne, der kunne have været flotte profiler i en spændende slutrunde. Nogle har meldt afbud med skader, andre har fået valget mellem A- og U21-landshold og nogle er blevet presset af deres klubber.

Det dilemma fortæller Frederiksen om i denne udsendelse. Du kan også høre, hvorfor han ikke mener, at det udelukkende er en svækkelse, selv om hans hold får en stamme fra Superligaen.

I udsendelsen kan du også høre svar på spørgsmål som:

  • Hvor stor er inspirationen fra Sverige, der vandt den seneste slutrunde i Tjekkiet?
  • Hvilke hold vil Frederiksen selv holde øje med?
  • Skal deltagelse på A-landsholdet altid være prioriteret over U21-landsholdet?
  • Hvad er Danmarks spillestil?
  • Hvem glæder landstræneren sig selv til at se folde sig ud i Polen?
  • Detaljer om roller på holdet for spillere som Christian Nørgaard, Lasse Vigen, Andreas Maxsø, Jeppe Højbjerg, Andrew Hjulsager med flere.
  • Og meget mere.

Danmark møder lørdag Sverige i en testlandskamp inden afrejsen.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Klubkultur: De sovende kæmpers kamp mod sig selv

Klubkultur: De sovende kæmpers kamp mod sig selv

Mediano Viva La Liga: Hvordan ser fremtiden ud med Valverde ved roret i Barca?

Mediano Viva La Liga: Hvordan ser fremtiden ud med Valverde ved roret i Barca?