Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Et studie i hvordan man arbejder med sin egen udvikling - mød Lasse Vigen Christensen

Et studie i hvordan man arbejder med sin egen udvikling - mød Lasse Vigen Christensen

Mediano Special Podcast: I det netop overståede transfervindue skiftede Lasse Vigen Christensen til Brøndby efter fem år i England. Men han var allerede tidligere på tale til Brøndby. I dette interview fortæller han om at arbejde med sig selv, om at bruge mentaltræner og om årsagen til, at han skiftede til Danmark.

Af Peter Brüchmann

"Jeg ville have kontrollen over min egen karriere tilbage".

Vi er egentlig igang med at snakke motiver og bore i ord som tilbageskridt, fremskridt eller skridt på stedet i forbindelse med, at Lasse Vigen Christensen efter fem år i England vendte næsen mod Danmark. Men så skærer den 23-årige spiller igen og siger ovenstående sætning.

Det handlede nemlig slet ikke om penge, prestige eller andre ydre ting, da vestjyden skulle tage sin beslutning. Det handlede om noget, som i langt højere grad ligger inde i spilleren. Muligheden for selv at bestemme over sin karriere.

Og det er noget, Lasse Vigen gør. Når man taler med trænere, ledere og medspillere, der har mødt og arbejdet med den 23-årige Brøndby-spiller, bliver han i markant grad fremhævet som et eksempel på en spiller, der arbejder med sig selv og har en usædvanlig moden og usædvanlig selvstændig mentalitet.

Det taler vi en del om i denne udsendelse, hvor trænere som Glen Riddersholm og Thomas Frank har bidraget til portrættet af spilleren, som de har arbejdet med i dennes ungdomstid. Hør udsendelsen her:

I samtalen, der er gennemført fredag på Brøndby Stadion kan du også høre Lasse Vigen svare på spørgsmål om:

  • Hvorfor valgte han Brøndby?
  • Hvor meget betyder samarbejdet med holdkammeraten fra U21-landsholdet Christian Nørgaard?
  • Hvad betyder en eventuel fremtidig konkurrence med Thomas Delaney om en mulig position på landsholdet?
  • Hvorfor mentaltræner - og hvad hjælper det med?
  • Hvad er det, der er særligt ved Alexander Zornigers måde at arbejde med spillerne på?
  • Hvad har overrasket mest ved mødet med Brøndby? Mødet med Superligaen?
  • Hvad er den største forskel til spillet i Championship?
  • Og meget mere
Samarbejdet og venskabet med Christian Nørgaard har også haft betydning for, at  de to nu spiller sammen i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Samarbejdet og venskabet med Christian Nørgaard har også haft betydning for, at  de to nu spiller sammen i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Udsendelsen er lavet i samarbejde med Eye4Talent og Arbejdernes Landsbank. Sammen med Arbejdernes Landsbank laver Mediano dette efterår 10 ekstra udsendelser om klubberne Brøndby, AGF og FC Nordsjælland.

Her kan du høre den første udsendelse i serien, som blev lavet med Kasper Hjulmand i FC Nordsjælland i sensommeren:

Og sammen med Eye4Talent laver Mediano vores fokus på dansk talentudvikling i serien Mediano U. Eye4Talent er en platform for Talent-udvikling, hvor det hele handler om, at spilleren selv tager ansvar for sin egen udvikling. Det er en 360 graders platform, hvor alt er samlet ET sted, så spillere, trænere, scouts og managers kan se det samme.

Se mere på Eye4Talent.com. 

Hør også vores interview med sportsdirektør Troels Bech, som blev optaget fredag d. 8. september:

Eller hør den seneste analyse af Superligaen, som vi lavede efter runde 7:

Foto: Getty Images/Jan Christensen.

Fodboldministeriet: Misligholdte kontrakter, uærlige golfspillere og en rasende Palle Plankeværk

Fodboldministeriet: Misligholdte kontrakter, uærlige golfspillere og en rasende Palle Plankeværk

Historien om Warnock og Cardiff: Banaliteternes berettigelse

Historien om Warnock og Cardiff: Banaliteternes berettigelse