logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Special: Voksenmobning og præstationsangst i fodboldens verden

Mediano Special: Voksenmobning og præstationsangst i fodboldens verden

Podcast: Denne Mediano Special beskæftiger sig med emnerne præstationsangst og voksenmobning i fodboldens verden. En verden, som både tidligere, men også i dag, er præget af en machokultur, som vi forsøger at beskrive, diskutere og perspektivere. 

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er lavet i samarbejde med People’sPress.

Udsendelsen her har overskriften voksenmobning og præstationsangst, som i nogle tilfælde går hånd i hånd. Vi forsøger at belyse, blandt andet hvor udbredt det er, hvad det har af konsekvenser, og hvad man kan gøre for at ændre på tingene og for at kunne begå sig i en machoverden som fodboldens.

”Den professionelle fodboldverden er survival of the fittest. Man må ikke vise svaghed. Fodboldverdenen er i høj grad et rollespil blandt machoer,” står der i bogen, “Survivor”, der er skrevet af Jakob Kjeldberg i samarbejde med journalist, Johan Lyngholm-Bjerge, og er udkommet på People’sPress i begyndelsen af oktober. I udsendelsen bruger vi eksempler fra bogen sammen med eksempler fra den øvrige fodboldverdens beskrivelser af emnerne.

I studiet er fast Mediano-ekspert og FC Roskilde-angriber, Morten Nielsen, som selv har masset af oplevelser og erfaring med de her emner og tidligere professionel fodboldspiller, Morten Bertolt, som i dag arbejder med fodboldspillere, som mentaltræner – og så skriver Morten sit speciale om sportsfolks udfordringer med lavt selvværd. 

Du kan høre ugens udsendelse her:

Udsendelsen er blevet til i et kommercielt partnerskab med People’sPress. Alt indhold står Mediano for. People’sPress har ikke haft indflydelse på hverken indhold, gæster eller spørgsmål i udsendelsen. Det står for Medianos egen regning.

I udsendelsen kan du blandt andet høre panelets bud på:

  • Hvor stort et tabu det er i dag at udvise skrøbelighed indenfor fodboldens verden?  

  • Om man man blive skør af fodbold?

  • Hvad det kan gøre ved en sportsmand og et menneske at leve under det her pres og med den her angst?

  • Hvornår tingene går fra drilleri til mobning

  • Hvorfor holdkammerater har behov for at positionere sig i i forhold til hinanden? 

  • Hvordan den normale jargon i et omklædningsrum i en professionel fodboldklub er? 

  • Hvordan det er, at være ham, der ikke kan positionere sig i toppen af hierarkiet i et omklædningsrum?

  • Hvordan det omvendt er, når man er i toppen af hierarkiet?

  • Hvordan man kan opleve angsten for ikke at spille? 

  • Hvordan man kan blive god til at leve med den, eller måske endda kunne vende den og bruge den positivt? 

Foto: Getty Images/Martin Rose

UK Special # 5 - Portræt af Bolton

UK Special # 5 - Portræt af Bolton

Mediano Special: Ny programserie om det fysiske og mentale aspekt i fodbold

Mediano Special: Ny programserie om det fysiske og mentale aspekt i fodbold