MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Lab: Så forskelligt er det at træne drenge og piger

Mediano Lab: Så forskelligt er det at træne drenge og piger

Ny kanal - Mediano Lab: I denne udsendelse fra vores helt nye kanal, Mediano Lab, dykker vi ned i den lille forskel. Hvordan træner man piger og hvor forskelligt er det fra at træne drenge? Er kvindelige spillere mere boglige end mandlige? Og mange andre ting.

Her er Mediano Lab - kanalen for dig, der vil vide lidt mere om, hvordan man arbejder indenfor fodbold. Det er her, vi laver særligt dybe udsendelser om fysisk træning, mental træning, restitution, taktik, data og formentlig en række andre områder.

I denne udsendelse handler det om forskellen på at træne mandlige og kvindelige spillere. Det er U17 landstræner for kvinderne, Kristian Mørch Rasmussen, der gør Henrik Them og Mikkel Marker selskab i vores serie om fysisk og mental træning i fodbold. Udsendelsen kan du høre her - husk at abonnere på den nye kanal:

Hør i udsendelsen også om, hvem der har samtaler med spillerne og hvordan disse foregår. Hør om personlighedstest og hvordan man sikrer, at spilleren passer ind.

I første omgang sætter vi fokus på fysisk og mental træning indenfor fodbolden. Men vi kommer også til at kigge nærmere på fodboldtaktik, data, scouting og forhåbentlig områder som fodboldøkonomi, markedsføring, sponsorater med mere. Vi håber, at Mediano Lab bliver et sted for endnu mere fodboldfaglig formidling.

Her kan du møde nogle af dem, der er med til at løbe kanalen i gang:

  • Henrik Them, vært og redaktør. Henrik er 36, har igennem mere end et årti været en af Danmarks bedste maratonløbere med en personlig rekord på 2.15.54 og en halvmaraton på 1.04.11, tidligere dansk mester på 5 og 10 km, halvmaraton og maraton. Henrik er formand for Aktivkomiteen under DIF og Team Danmark. Han er redaktør på løbepodcasten Frontrunner, træner individer og virksomheder - og så er han så fodboldinteresseret, at han formentlig er den på Mediano-redaktionen, der hører allerflest af vores egne podcast-episoder til ende.

  • Mikkel Marker har været fysisk træner i OB og Lyngby. I Lyngby arbejdede med han nogle af de store trænere og spillere i klubbens nyere tid - og kan fortælle usædvanlige historier om, hvordan Eric Djemba-Djemba kunne lade op til en Superliga-kamp med noget fra et abe-kranium. I Lyngby var han med på David Nielsens bronze-vindende team og nåede senest at stifte bekendtskab med Mark Strudal som cheftræner. Og fra 2019 er Mikkel på kontrakt i en norsk eliteserie-klub.

  • Kristian Mørch Rasmussen er U17 landstræner hos DBU for de kvindelige talenter og har tidligere vundet DM som assistent for Brøndbys kvinder, været akademitræner i B93 og har UEFAs A-licens, og så er Kristian meget interesseret i den mentale side af sportens udvikling. Kristian underviser også på Rungsted Gymnasium.

Find Mediano Lab i din podcast-app.

Her finder du den i iTunes

Her finder du den i Spotify

Husk at dele budskabet med andre, hvis du kender nogen, der vil have særlig interesse i dette indhold.

Hvis du har ideer til emner, vi skal fokusere på eller på anden vis bare gerne vil i kontakt med os, så skriv til lab@mediano.nu.

Se mere fra Mediano Lab

Foto: Getty Images

Julekalender #16 - Årets bedste podcasts - Den mest væsentlige fra Bossword

Julekalender #16 - Årets bedste podcasts - Den mest væsentlige fra Bossword

Sig goddag til vores nye kanal - Her er Mediano Lab

Sig goddag til vores nye kanal - Her er Mediano Lab