Så er kvinderne tilbage i Mediano - her er Mediano Q og et fokus på den nye ambitiøse kvindeliga
Kvindefodbold: Her fortæller ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm om planerne med kvindefodbolden på dansk grund. Og de er meget høje. Mediano vil i en række magasiner i 2019 igen sætte fodbold på kvindefodbolden med journalist Arnela Muminovic som redaktør og vært.
Mediano Q er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Medianos hovedpartner og har siden 2017 været officiel partner for Danmarks kvindelandshold
Mediano Q er tilbage. Og i den første udsendelse efter den lange pause, tager vi en snak med den nyligt ansatte ligachef i DBU, Nicoloai Kass Nordstrøm, der skal være med til at løfte den bedste danske kvindelige fodboldrække de kommende fem år.
Han taler blandt andet om ambitionen om at overgå håndboldligaen herhjemme.
Ambitionerne er store i dansk kvindefodbold. Den bedste kvindelige fodboldrække, 3F Ligaen, (som den hedder indtil sommerferien) skal have et markant løft de kommende fem år. Derfor har DBU ansat Nicolai Kaas Nordstrøm som ny ligachef. Han har ansvaret for at få missionen til at lykkes.
Kaas har tidligere arbejdet som kommerciel direktør i B93, og har tidligere haft lignende stillinger i Nordsjælland Håndbold og på Charlottenlund Travbane. Derudover har han også en baggrund i mediebranchen som produktionsleder for Tv3 Sport med ansvar for livedækning af Superliga og Champions League.
Men de næste fem år handler det om kvindefodbold og landets bedste række, der skal løftes både sportsligt og kommercielt.
Du kan høre udsendelsen her:
Husk at abonnere på Mediano Q - se længere nede i artiklen, hvordan man gør
De overordnede mål for ligaen er, at den i løbet af fem år skal udvikles til en af Europas seks stærkeste kvindeligaer med nogle af følgende mål:
At hver klub mindst har et årligt budget på fem mio. kr. og 15 spillere på kontrakt,
At der er 550 tilskuere i gennemsnit til kampene, hvor rundens vigtigste kamp mindst har 1000 tilskuere
Og at der er en tv-aftale med dækning af alle kampe.
Det er nogle ambitiøse - og nogle vil sige - urealistiske mål. Men Nicolai Kass Nordstrøm tror selv meget på projektet.
- Det hele skal ikke nås inden for den første sæson, men jeg er sikker på, at vi kan komme rigtigt langt. Vi bliver nødt til at sætte barren højt. Jeg synes ikke, det er urealistiske mål, for alt peger i retning af kvindefodbolden for tiden.
Den Nye Kvindeiga skal ifølge ambitionerne blive den bedste liga for kvindeholdsport i Danmark - og dermed overgå håndbold.
- Og vi tror på det, for det er en anden målgruppe, vi går efter, siger han.
Du kan også høre Nicolai Kaas snakke om:
Hvad målgruppen er og hvordan den skal nås
Hvordan stadionoplevelsen skal udvikles markant Superligaklubber og kvindehold
Hvor pengene skal komme fra?
Streaming og tv-delen
Husk, du skal abonnere på kanalen, hvis du automatisk vil få de kommende udsendelser fra Mediano Q i dit podcast-feed.
Her kan finde Mediano Q i iTunes
Her finder du os, hvis du lytter via Google Podcast
Her er Mediano Q i Soundcloud.
Og her hvis du bruger Pocketcast
Spotify er på vej.
Hør også vores første afsnit i serien om FC Nordsjællands satsning på kvindefodbolden, hvor Head of Womens Football Christian Taylor fortæller:
Her er mere fra Mediano Q
Foto: Getty Images