MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL - Brevkasse Special med spørgsmål fra lytterne

Mediano PL - Brevkasse Special med spørgsmål fra lytterne

Brevkasse Special: En masse gode lytter-spørgsmål danner ramme om dagens Mediano PL-udsendelse, hvor Monnerup og Hebo sidder klar til at besvare spørgsmålene fra brevkassen.

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Business Danmark og hjulpet på vej af Støt Mediano

Selvom der ikke har været Premier League-kampe skal I ikke snydes for en PL-udsendelse, så her udkommer vi med dagens anden udsendelse, i form af en brevkasse-special.

Tidligere på dagen lavede vi en Breaking-udsendelse omkring Christian Eriksens skifte tilbage til Premier League, hvor han det næste halve år (til at starte med) skal tørne ud for Brentford.

Den udsendelse kan du høre her:

Og så til vores brevkasse-special, hvor Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen svarer på spørgsmål fra lytterne.

Som led i vores projekt, Støt Mediano, dedikerer vi denne måneds udsendelse til, at vores frivillige Støt Mediano-abonnenter får lov til at stille spørgsmål til panelet.

Her kommer spørgsmål om alt fra Premier League-klubbernes transferstrategi over fascinationen af Guardiola og de største PL-spillere i historien til et Gordon Banks-quiz-spørgsmål.

Der var masser af gode spørgsmål i bunken til dagens brevkasse-panel bestående af de to faste Premier League-eksperter her på Mediano, Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen.

Du kan høre den udsendelse her:

Vi har gjort følgende med hensyn til spørgsmål: Det er vores frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano, der er blevet inviteret til at stille spørgsmål.

Det er de lyttere, der har valgt at betale 35, 50, 100 kr. eller mere hver eneste måned for at kunne være med til at udvikle Mediano.

Dem vil vi gerne gøre noget særligt for, men alle får stadigt de samme udsendelser på samme tid.

Og vores oprindelige tanke var at holde os til dem. Men så var der én af Støt Mediano-abonnenterne, der kritiserede os for at gøre forskel. Vedkommende ønskede ikke at få fordele, som andre ikke fik.

Det gjorde et vist indtryk. Så vi har inviteret de frivillige abonnenter til at skrive deres spørgsmål, som så bliver behandlet i denne udsendelse, men det bliver ikke kun et tiltag for dem, for alle lyttere er velkomne til sende spørgsmål enten på Twitter, Facebook eller på den normale mail-adresse: kontakt@mediano.nu.

Så vil vi behandle de spørgsmål i næste uges PL-udsendelse.

—————

Her kan du læse hele historien om Brevkasse Special fra Mediano.

Her kan du læse om formålet med Støt Mediano.

Foto: Getty Images/Clive Mason

Troels Bech i en samtale med Peter Schmeichel - jagten på stadigt større præstationer

Troels Bech i en samtale med Peter Schmeichel - jagten på stadigt større præstationer

Mediano Breaking - Christian Eriksen til Brentford

Mediano Breaking - Christian Eriksen til Brentford