MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano - Optakt til weekendens kampe i de store ligaer

Max Mediano - Optakt til weekendens kampe i de store ligaer

Max Mediano er tilbage efter sommerferien med optakt til de første runder af de store europæiske ligaer.

Som altid er Max Mediano dit store preview til din fodboldweekend.

AF KARSTEN KROGH OG VITUS ROBAK

Denne udsendelse er lavet i samarbejde med vores faste partner på al indhold om international fodbold Heineken 0,0.

Premier League

Tottenham vandt sikkert i første runde. Dette er Contes andet år. Hvad kan det blive til? Hvor meget vil kampen mod Chelsea vise?

City og Haaland så stærke ud i første runde. Er de tæt på at være uovervindelige? Og bliver Bournemouth et problem?

Liverpool møder Crystal Palace. Joachim Andersen får travlt. Hvad skal Klopp forbedre i forhold til sidste sæson?

Brentford møder Manchester United – hvilken kamp bliver det? Er Manchester United et såret dyr? Er de overhovedet favoritter?

Arsenal mod Leicester uden Schmeichel. Leicester har stort set ingen signings lavet. Hvilken sæson bliver det for dem? Er Rodgers ved at gå lidt kold i Leicester? 

Bundesligaen

Bayern startede med 6-1 over Frankfurt. Deres offensiv ser voldsom ud. Hvordan passer Mané til klubben?

Wind startede ude for Wolfsburg. Hans direkte konkurrent scorede. Bliver det trængselstider for Wind under Kovac? Wolfsburg skal til München i weekenden. Kovac på sin gamle hjemmebane. 

Jens Stage fik en fin start i Werder. Hvordan passer han til holdet/ligaen? Får de problemer med Stuttgart?

Robert Skov startede inde og scorede et flot mål. Får han mon en bedre sæson i år end sidste år?

Union Berlin vandt berlinerderbyet. Kan de følge op på den flotte sæson sidste år og fortsætte formen og slå Mainz i weekenden.

La Liga

Daniel Wass får nogenlunde spilletid i Atletico Madrids træningskampe. Hvordan er hans situation ift. BIF?

Der er transfercirkus i Barcelona. Hvad skal vi regne med? Bliver spillerne registreret til første spillerunde. Rayo Vallecano i første runde, som de jo tabte til i begge kampe i La liga sidste sæson. En tidlig bananskræl?

Vi taler nøgletransfers og i Real Madrid og Atletico og de store defensive tab i Sevilla. Kan det betyde, at Victor Nelsson kommer til Sevilla?

Hvem kan ellers spille med i toppen i Spanien? Er Villarreal måske det bedste bud på en fjerdeplads?

Serie A

Roma har haft et vildt transfervindue De starter blødt i Salernitana. Hvad skal man forvente af Mou og Co? Der bliver hvisket om mesterskab i Rom. Er det galimatias? De har ikke været i top 4 i de sidste tre sæsoner.

Napoli har nedjusteret voldsomt ift. lønninger. Hvad skal man forvente der? De har Verona i første runde.

Milan har ikke købt meget ind, men holdt fast i det meste. Hvad skal vi forvente af Simon Kjær og hans sæson? De har Udinese i weekenden – og har kun vundet 3/9 mod Udinese

Inter har en voldsom offensiv, men muligvis Skriniar på rampen til PSG og lidt knas med målmændene. Hvor gode er de? De har Lecce og Morten Hjulmand i den første. Inter har vist interesse for Hjulmand tidligere. En vice-Brozovic?

Juve har hentet Pogba og Bremer, men har set svage ud i pre-season. Er Max Allegri blevet for gammel og hans fodbold for umoderne? Jokeren Sassuolo i den første. Berardi er blevet i grønt og sort.

Danskerne – hvad skal vi forvente af Morten Hjulmand i Lecce og Gytkjær i Monza? Mæhle i Atalanta?

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også vores serie, Det spiller ikke, om spilleindustriens lidt for tætte forhold til fodbold og hvad det betyder af ødelagte liv og skæbner. Den kan høres i Mediano 2:

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.

Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.

Foto: Getty Images.

Superliga for Voksne - hvad er det gode ejerskab?

Superliga for Voksne - hvad er det gode ejerskab?

Mediano La Liga - den store sæsonoptakt 2022-2023

Mediano La Liga - den store sæsonoptakt 2022-2023