MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: Tilskuerkrise - Hvorfor bliver I hjemme?

Mediano Superliga: Tilskuerkrise - Hvorfor bliver I hjemme?

Mediano Superliga podcast: Vi nærmer os en bundrekord i nyere tid. I de foreløbige seks kampe i Superligaens 18. spillerunde har tilskuer-gennemsnittet været under 4.000 tilskuere. Det diskuterer vi i denne udsendelse.
 

Af Peter Brüchmann

Den er gal med tilskuertallet i Superligaen. Vi nærmer os det laveste tal i 15 år. I Sverige har de 3.000 tilskuere mere end i Danmark i gennemsnit til kampene i Allsvenskan. Diagnosen er langt fra entydig. Man kan ikke bare give en ny struktur skylden. I dagens Mediano Superliga-podcast med akademitræner Jonathan Hartmann fra Lyngby Boldklub og tidligere topspiller Francis Dickoh tager vi hul på et emne, der kommer til at fylde meget i Mediano de kommende måneder.

Hvorfor styrtdykker tilskuertallet? 3.944 tilskuere i snit til 6 kampe er kurs mod en mindre katastrofe. Hvad gør vi, Superliga? Francis Dickoh og akademitræner i Lyngby Boldklub, Jonathan Hartmann diskuterer. Hør også: Hvilken spiller i Superligaen kan forstærke FCKs start 11er? Åbner AaB døren til Top 6? Har AGF noget at gøre der? Vært: Peter Brüchmann Produktion: Terkel Atsushi Røjle Mediano partner: Oddset og Danske Spil

I de foreløbige seks kampe i denne runde har der blot været 23.663 tilskuere på stadion. Det er et snit på 3.944 tilskuere. Kampen mellem FC Midtjylland og OB mandag aften forventes at hive tallet op, men næppe til langt over 5.000.

Ofte er tallene for en Superligarunde langt under de 42.000 eller 49.000 som et snit på 6.000 eller 7.000 ville være. Til en lidt pudsig sammenligning satte danskerne i forrige uge en udsendelse fra Mediano på ofte over en times varighed i ørerne 47.102 gange. Og vi skal ikke påstå, at "Mediano er større end Superligaen", men det siger en del om, at produktet på stadion har et problem med at være relevant for tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt ofte.

Det agter Mediano at sætte fokus på den kommende tid, hvor vi gerne vil involvere jer derude som fans, fodboldtilhængere og eksperter. Hvis det hele lykkes, vil Mediano arbejde med høringer, udsendelser og gerne arbejdsgrupper, der kan bidrage med indstillinger til, hvordan man kan ændre tingenes tilstand.

Hvem kan forstærke FCK?

I dagens udsendelse taler Jonathan Hartmann og Francis Dickoh om meget mere end bare tilskuerkrise.

Hør blandt andet diskussionerne om:

  • Hvordan erstatter FC København Thomas Delaney?
  • Hvilken spiller fra de 13 andre hold kan lige nu gå ind og forstærke FCKs start 11er?
  • Har AGF en chance for at kæmpe sig op i top 6 - og har de noget at gøre der?
  • Slår SønderjyskE knockout på AaB i denne uge eller åbner AaB top 6-spillet helt op. Sønderjysk sejr vil betyde 8 points forspring, mens AaB med en sejr kan reducere forskellen til 2 points. (Her er Tommy Bechmann i øvrigt favorit som første målscorer.)
  • Hvad sker der i en trup, når Colin Todd taler om, at taberkulturen i truppen er en 'cancer'?
  • Stig Tøfting har undskyldt sin skepsis overfor Jakob Michelsen. Skal han også til at overveje at sluge nogle ord om Kasper Hjulmands 'mælketænder'?
  • Kommer Mathias Nielsen fra Horsens i Guiness Rekordbog for at bruge længst tid om at udføre et indkast i moderne fodbold?
  • Og hvor står Alexander Zornigers Brøndby før kampen mod Randers, der kan være en kamp om rollen som førsteudfordrer til FC København. Brøndby er favorit til 2,40x pengene, mens Randers-sejr giver 2,9 x pengene retur.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Fodboldministeriet: Når direktøren pipper og Per P laver store ting

Fodboldministeriet: Når direktøren pipper og Per P laver store ting

Joey Bartons biografi er et nådesløst selvportræt

Joey Bartons biografi er et nådesløst selvportræt