MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM podcast: Tallene bag EM 2016 - her er de markante konklusioner

EM podcast: Tallene bag EM 2016 - her er de markante konklusioner

EM podcast dag 25: Der er sagt og skrevet meget om EM. I dagens Mediano Special går vi bag om EM og dokumenterer tendenserne med tal og data - for alle pengene.

 

Af Daniel Sichlau og Peter Brüchmann

I dagens podcast får du tal og data i rige mængder. Dagens to fodboldkyndige gæster, FC Nordsjælland-træner Kasper Kurland og fodboldanalytiker Claus Møller Henriksen, har samlet de mest vitale data for EM-slutrunden so far og prøver at trække de centrale konklusioner ud.

Så er det med at have tungen lige i munden. Dagens udsendelse er fuld af tal og statistik fra slutrunden. Claus Møller Henriksen & Kasper Kurland har taget alle Excel-regneark med og gør os klogere på tallene bag slutrunden. Lyt med her

De to har sammenlignet dette års EM-slutrunde med VM 2014 og har sammenkørt tallene. Og én konklusion står tydeligt tilbage:

Der er i år scoret 15 procent færre mål efter omstillinger end i 2014, og det er en sejr for forsvarsspillet og en af grundene til, at man taler om en målfattig slutrunde, der tidligt i turneringen blev sammenlignet med VM 1990 - blandt andet i kritiske bemærkninger fra tidligere landstræner Morten Olsen.

- Trænerne har tydeligt forberedt denne del, og det har især ramt de to hold, der normalt er meget stærke på at score efter et højt genpres, siger Kasper Kurland og peger på Tyskland og Frankrig som to af 'ofrene' for dette.

Claus Møller Henriksen peger også på omstillinger, der er blevet bremset af flere frispark end tidligere.

Og så går de to analyse-stærke fodboldpersonligheder ned på de enkelte lande og trækker konklusioner ud. Et par smagsprøver her:

- Portugal har brugt 140 høje indlæg for at score et mål. Til sammenligning har Frankrig scoret fem mål på høje indlæg. Det har de brugt 20 indlæg på, fortæller Claus Møller Henriksen.

- Det vidner om, at Frankrig har bedre positioner og en mere sammenhængende plan. Ronaldo har bare trykket af og er markant den spiller, der har flest afslutninger. Det vidner om, at de i mindre grad har en bevidst plan med angrebsspillet, siger Kurland.

- Cristiano Ronaldo er måske ikke den fordel for Portugal som mange gerne vil gøre ham til. Portugiserne retter alt deres spil mod ham, men måske er løsningen Renato Sanches, der kommer med sin uimponerethed og har højt niveau, siger Kasper Kurland.

Bookmakerne og eksperterne har ifølge dagens panel sat Frankrig alt for højt op på en piedestal. Det er først nu. at franskmændene møder reel modstand. Især er den franske bagkæde ikke blevet truet for alvor.

Hør mange flere analyser og data-materiale, der kan gøre dig klogere på EM i dagens udsendelse. Hør også, om EMs tendenser vil slå igennem i klubfodbolden og i de store ligaer.

HUSK: Skriv gerne en anmeldelse i iTunes, giv os en vurdering - og allervigtigst: Hvis du kan lide vores podcast, så del dem med vennerne. Mediano er et nyt medie uden markedsføring, uden mediepartner og uden budget til at promovere vores indhold, så vi lever af, at I vil dele vores indhold.

Mediano EM Special laves i samarbejde med Oddset. Mediano er et site uden bannere og uden brugerbetaling. Til gengæld tager vi vores partnere ind i indholdet, hvor det er relevant. Gå ind på oddset.dk/mediano så kan Oddset og Danske Spil se, at brugerne kommer fra Mediano og det øger chancerne for, at vi kan lave flere podcasts i fremtiden. 

Podcasten er optaget på udstyr venligst udlånt af Sweepr

Foto: Getty Images/Anadolu Agency

Her begynder vejen til Millennium og Champions League finalen 2017

Her begynder vejen til Millennium og Champions League finalen 2017

Vi kalder ham Wardinho

Vi kalder ham Wardinho