Amerikanske Emily Ronek har spillet fodbold, siden hun var fem. Hun vil gerne udfordre den danske fodboldkultur

Af: Dan Pedersen

Det er 1. april 2014. Emily Ronek er lige flyttet til København, hvor hun har fået job på den amerikanske ambassade. Hun sidder ved sit skrivebord, da en kollega lægger Berlingske Tidende på bordet foran hende. På forsiden er en nyhed med overskriften ”Kvindelig toptræner afløser Olsen”. Teksten overrasker Emily Ronek, som jubler over nyheden, men en kollega får hurtigt forklaret hende, at der er tale om en aprilsnar.

-Jeg blev så gal. Her har vi en de største nationale aviser, der synes at det er okay og ih så sjovt, at en kvinde nogensinde kunne blive overvejet som dansk landstræner. Du ville aldrig have sådan en nyhed i USA, og hvis den endelig blev trykt ville den skabe en masse debat og kritik, fortæller Emily Ronek om sit første møde med den danske fodboldkultur.

Den kontroversielle aprilsnar som både Kulturministeren og DBU deltog i er ifølge Emily Ronek et godt billede på en tilgang til køn og ligestilling både på og uden for fodboldbanen, som det danske samfund bør overveje grundigt, hvis det står til Emily Ronek. Ved at dyrke fortællingen om at kvinder ikke har forstand på fodbold, er man med til at sætte ligestillingen tilbage.

-Jeg skal ikke bestemme hvad Danmark skal. Det er op til jer, men jeg må indrømme, at jeg blev både overrasket og skuffet. Generelt er Danmark et fantastisk sted at være kvinde, men man dyrker nogle kønsmønstre som jeg aldrig har oplevet i USA.

Det naturlige valg

Emily Ronek er i dag aktiv fodboldspiller i HIK, hvor hun spiller på 7-mands kvindesenior-holdet samtidig med at hun er træner for U9-pigeholdet i Fremad Valby. Derudover er hun også en del af DBU Københavns nye pigearbejdsgruppe, der kæmper for at sætte fokus på pigefodbolden i København med en ambitiøs målsætning om at nå en stigning i antallet af pigespillere på 25% inden 2020.

For Emily Ronek har fodbold været en del af hendes liv siden hun som 5-årig begyndte at spille i en lokal klub i en forstad uden for New York. For familien var det helt naturligt, at hendes første sportsgren blev fodbold, fordi spillet har nogle oplagte fordele og heraf en stor popularitet blandt den amerikanske middelklasse; Fodbold er billigt, ufarligt og kræver ikke alt muligt udstyr, hvilket gør tilbuddet attraktivt på linje med gymnastik og andre boldspil i USA, fortæller Emily Ronek. Hun vurderer, at mange forældre sender deres børn til fodbold, så deres drenge og piger kan få brugt en masse energi, få frisk luft og møde andre børn i et sundt holdspil. Alle argumenter som vi kender fra Danmark, men med den afgørende forskel, at der i USA er langt større lighed mellem antallet af drenge og piger, som starter til fodbold end hos de ”gamle” europæiske fodboldnationer.

Sådan var det også i Emily Roneks barndomsklub, hvor antallet af drenge og piger var mere eller mindre ligeligt fordelt. Dette skyldes både strukturelle og kulturelle forhold, hvor USA adskiller sig i forhold til Danmark. Hvis man ser på de strukturelle forskelle har en bestemt lovgivning haft stor effekt på kønsligheden i amerikansk sport. Det er den såkaldte TITLE IX, der blev indført som lov under Præsident Richard Nixon i 1972. Her blev det slået fast, at alle uddannelsesinstitutioner og aktiviteter som modtager national støtte ikke må diskrimere på baggrund af køn. Lovgivningen var oprindeligt rettet mod uddannelsessystemet, men blev også et argument for ligestilling i sport. Det fik kvinders idrætsdeltagelse til at eksplodere i USA på et tidspunkt, hvor fodbold for alvor brød igennem på græsrodsniveau. Helt anderledes er historien i Danmark, hvor fodbolden traditionelt set har været en mandsdomineret sport med en historie og popularitet, der rækker mere end 100 år tilbage.

I Danmark er der tradition for at mænd spiller fodbold og kvinder ikke gør. Nøjagtig som det var en tradition, at mænd arbejdede og kvinder ikke gjorde. Det tager tid, hvis det skal ændres og spørgsmålet som dansk fodbold skal finde svar på, er om det overhovedet skal ændres, lyder det fra Emily Ronek. Ønsker man at give piger de samme muligheder som drenge? For Emily er svaret ret enkelt.

-De danske klubber får støtte i forhold til antal medlemmer og faciliteter. Giver det klubberne et større ansvar for at tage imod pigerne og byde dem velkommen på lige vilkår? Jeg skal ikke svare på jeres vegne, men jeg synes, at man bør tage stilling til det og debattere det i langt højere grad, siger Emily Ronek.

Som barn gik Emily Ronek både til fodbold og klaver. Hun var ikke god til klaver og havde det svært med sin underviser, fordi hun ikke var motiveret. Så hun stoppede. En voksen spurgte hende efterfølgende om hun havde overvejet det grundigt?

-Tænk når du bliver 40 eller 50 år gammel. Du er advokat og har en god karriere. Du sidder til et møde eller en fest og der står et klaver. Hvad gør du? Begynder du at jonglere med en bold? Hvordan kan fodbold nogensinde hjælpe dig i livet?

I dag lyder svaret, at fodbold har været et vigtigt værktøj i hendes liv.

-Fodbold har givet mig alting. Det har givet mig venner i alle de lande, jeg har været i, det har holdt mig sund og først og fremmest har det gjort mig glad. Jeg synes alle – drenge og piger – skal have muligheden for at mærke den glæde, for den er lige så stærk hos piger som hos drenge.

Negative reaktioner

Emily Ronek er dansk gift og har to børn. Før drømmejobbet på den amerikanske ambassade i København arbejdede hun som diplomat i Rusland og Venezuela. Begge steder var det et samtaleemne, at hun spillede fodbold.

-I USA får jeg sjældent nogen reaktion, og hvis jeg får, handler det mest om, at folk synes det er cool, at jeg stadigvæk spiller fodbold og holder mig sund. I Rusland var det lige omvendt. Her troede mange automatisk, at jeg var lesbisk og generelt blev det set som noget mærkeligt at spille fodbold, fortæller Emily Ronek.

Hun blev dog først for alvor chokeret over folks reaktion, da hun flyttede til Danmark, hvor hun forventede, at kulturen var mere som den hun kendte fra USA.

-Jeg blev ramt af de samme fordomme og reaktioner som jeg gjorde i Rusland. Det var måske ikke så drastiske holdninger, men overordnet vakte det forundring og reaktionen var ikke positiv. Det har heldigvis ændret sig efter at folk har lært mig at kende, men jeg var virkelig overrasket, forklarer Emily Ronek, som mener, at holdningsarbejde er afgørende, hvis vi virkelig skal flytte tallene og have flere piger til fodbold.

Lad drenge spille med lyserøde bolde

For Emily Ronek handler det ikke om, at man skal se alle forskellene mellem kønnene. Både piger og drenge kan spille med lyserøde bolde. For hende er det afgørende, at man først tager højde for forskellene, når de er meget tydelige. Hvis vi skal stille krav til drenge, skal vi også turde stille krav til piger. Forskelsbehandling er ikke vejen frem, omend tiltag som en arbejdsgruppe, der arbejder udelukkende med pigefodbold, kan være en nødvendighed for at rette op på de markante forskelle på medlemssiden.

-Jeg anerkender, at der er forskelle mellem køn, men jeg synes grundlæggende, at vi skal behandle drenge og piger ens indtil forskelle opstår og bliver tydelige. For mig handler arbejdet i arbejdsgruppen om at piger skal have nemmere adgang til sporten, så flere piger oplever glæden ved fodbold, siger Emily Ronek.

Nemmere adgang til fodbold er vigtig, men en anden afgørende ting er at åbne forældrenes øjne for at piger også kan spille fodbold. Fædre tager deres drenge med til fodbold som det mest naturlige, men de skal også overveje at tage deres døtre med. Det skifte tager tid, men ved at give alle børn mulighed for at prøve fodbold, er der en større chance for at de selv presser på og dermed flytter holdninger. Derfor skal både klubber, foreninger og skoler også være bedre til at tilbyde såvel piger som drenge muligheden for at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene, så motivation og lyst erstatter køn som parameter, når børn og forældre skal vælge idrætsgren.

Fotos: Klaus Sletting Jensen