Mediano U: Her er den store introduktion til dansk ungdomsfodbold
Den danske talentudvikling er godt kørende, når det kommer til antallet af unge spillere på førsteholdene, men hvad beskæftiger U-trænerne sig med og hvor hvilke hensyn vejer tungest? Det er blot nogle af de spørgsmål som Mediano U forsøger at besvare i formatets første tema-udsendelse, hvor Jonathan Hartmann og Nicolai Sabro giver en introduktion til talentudvikling.
AF SØREN KUSK
Flere unge spillere slår lige nu igennem i Superligaen. Joakim Mæhle, Mads 'Mini' Pedersen og Jens Jakob Thomasen er blot nogle af de spillere, der er værd at nævne. Bag dem ligger en lang opdragelse i det danske talentudviklings-system. Det system kigger Nicolai Sabro, stifter af d'bold og ansat hos Tonsser, og Jonathan Hartmann, U17-assistent i Lyngby BK, nærmere på i dagens udsendelse:
De to herrer diskuterer blandt andet skiftet fra U- til A-trupper - noget som de danske klubber faktisk er bedre til, hvis man tager de internationale briller på. Det er da også et element, som får ros med på vejen, selvom der selvfølgelig også er mulighed for forbedring.
Med denne første Mediano U-temaudsendelse bliver du godt klædt på til at forstå den virkelighed, der er i U-fodbolden, mens du også får sat navn på fremtidens mulige stjerner.
Derudover får du også svar på nogle af disse spørgsmål:
- Hvor stor indflydelse har forældre egentlig?
- Hvorfor ligger AGF sidst i U19-ligaen, når de ligger to’er i U17?
- Hvordan er HB Køge endt i U17-ligaen, og hvorfor er SønderjyskE der ikke?
- Hvor ens spiller ungdomholdene og seniorholdene i Danmark?
- Kan Alexander Zornigers Brøndby-indtog mærkes i U17-ligaen?
- ... og meget, meget mere.
Mediano U er Medianos seneste koncept, hvor vi sætter fokus på talentudviklingen i Danmark og tager på klubbesøg, som du kender det fra Superliga- og 1. Divisions-formaterne. Det krydres op med temaudsendelser som dagens udsendelse. I fredags var vært Søren Kusk på besøg i Farum. Den podcast finder du her: