MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano USA-Special: Niveauet i MLS

Mediano USA-Special: Niveauet i MLS

Hvorfor har så mange udenlandske trænere slået fejl i MLS? Hvilken type spiller får succes i den amerikanske liga? Hvad sker der når en tidligere Skivespiller og en verdensmester spiller på samme hold? Få svarene i denne Mediano Special om niveauet i MLS.

AF HENRIK LØNNE

I Medianos række af podcasts, der sætter fokus på fodbold the American Way, er vi nået til spillet på banen. I denne USA-Special gæster Eurosports MLS-kommentator Michael Rundager studiet, hvor vi samtidig har den tidligere FC Nordsjællandspiller Michael Parkhurst med via en forbindelse fra Atlanta. Som kommentator for Eurosport er Michael Rundager en af de personer i Danmark, der ser allermest MLS og da han samtidig er uddannet UEFA A-Licens træner, har han de oplagte kvalifikationer til forklare MLS til et dansk publikum.

Michael Parkhurst startede sin karriere i New England Revolution, men fortsatte karrieren i FC Nordsjælland, hvorefter han via et stop i Augsburg tog hjem til MLS, hvor han siden har spillet for Columbus Crew og nu Atlanta United FC. Med sit kendskab til både Superligaen, Bundesligaen og MLS kan forsvarsspilleren sætte perspektiv på netop de ting, som gør MLS til en helt særlig liga.

Hvad sker der når en tidligere Skivespiller og en verdensmester spiller på samme hold? Hvorfor har så mange udenlandske trænere slået fejl i MLS? Hvilken type spiller får succes i den amerikanske liga? Få svarene i denne Mediano Special om niveauet i MLS. Vært og teknik: Henrik Lønne

 

Samtalen med den tidligere FC Nordsjællandspiller og Eurosports MLS-kommentator foregår på engelsk, men det skal ikke afskrække jer fra at blive klogere på niveauet og spillestilen i en liga, der har store ambitioner for fremtiden.

I podcasten kan du høre deres vurdering af:

  • Hvordan det påvirker spillet at rejse på tværs af Nordamerika på en ugentlig basis?
  • Hvordan Kasper Hjulmand ville klare sig som træner i Major League Soccer?
  • Hvorfor der bliver scoret så mange mål i MLS?
  • Om MLS kan nå sit mål om at være en af de førende ligaer i verden i 2022?

Hello, World!

 

Topfoto: Getty Images

Superliga Data Special - Tæt på Superligaens 14 hold og dokumenteret med tal

Superliga Data Special - Tæt på Superligaens 14 hold og dokumenteret med tal

bulibold: Hoffenheim, nedrykningsbrag og Schjønberg

bulibold: Hoffenheim, nedrykningsbrag og Schjønberg