MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Fan: Hvordan trækker man folk af huse til bold i 2. division?

Mediano Fan: Hvordan trækker man folk af huse til bold i 2. division?

Mediano Fan: I denne udsendelse taler vi med Aarhus Fremads direktør, Nicolaj Wittendorff, og frivillig i klubben Tobias Kjærside, der fortæller om initiativet 'Fremad Folket', der skal sikre engagement, medbestemmelse og medindflydelse for fansene og forhåbentlig øge tilskuertallet i den lille klub i Aarhus Nord.

Af Sture Sandø

Podcasten i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank

Der er ingen smutveje til at få flere folk på lægterne i hverken Superligaen eller 1. division. Så hvad gør man, når man har til huse i en endnu lavere række, hvor den sportslige kvalitet utvivlsomt er lavere end i de højere rækker?

Svaret er (måske) at gå benhårdt efter at engagere sine fans, tilhængere, medlemmer eller hvad man ønsker at kalde dem, der bakker op om klubben og støtter holdet i jagten på sportslig succes. Det er i hvert fald det man forsøger at gøre nu i Aarhus Fremad, der netop har søsat projektet 'Fremad Folket'. Et projekt, som skal give medlemmerne medindflydelse og dermed også skabe mere ejerskab for den enkelte i den lille klub og dermed også medejerskab i den lille klub, der altid har stået i skyggen af storebror fra Fredensvang.

I denne udsendelse fortæller Aarhus Fremads direktør, Nicolaj Wittendorff, om overvejelserne bag projektet, og hvorfor han som direktør fokuserer mindst lige så meget på at få flere tilskuere, som han fokuserer på sportslig succes. Og så forklarer han, hvorfor der er gratis adgang til alle holdets kampe og har været det i mere end tre år.

Desuden deltager også Tobias Kjærside, der er frivillig i klubben og fast mand ved grillen, når der spilles fodbold på Riisvangen Stadion i Aarhus Nord. Han fortæller om sine erfaringer med at være en af de frivillige, der gør det muligt at afvikle kampe i en lille klub, og hvorfor han blot har set tre Fremad-mål de sidste to år.

'Fremad Folket' er i første omgang søsat som en crowdfunding-kampagne, der løber frem til Aarhus Fremads hjemmekamp imod Brønshøj d. 21. april. Find flere oplysninger om kampagnen HER.

Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold i 2018 er Arbejdernes Landsbank. Det gælder Mediano Fan, hele Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold.

Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank, at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet fankultur.

For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Denne udsendelse er naturligvis også sponsoreret af Arbejdernes Landsbank.

Foto venligst stillet til rådighed af Aarhus Fremad

Mediano Preview: Klar til weekendens kampe - og lidt om ugens Champions League-oplevelser

Mediano Preview: Klar til weekendens kampe - og lidt om ugens Champions League-oplevelser

Redaktørens blog: Fodbold - med mere

Redaktørens blog: Fodbold - med mere