MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL - runde 29: Chelseas uambitiøse mannequiner, røverkøbet Salah og Wengers pinagtige afsked

Mediano PL - runde 29: Chelseas uambitiøse mannequiner, røverkøbet Salah og Wengers pinagtige afsked

Det var uambitiøst, passivt og pinligt, dét Chelsea leverede på Etihad, og i denne omgang Mediano PL går vi helt tæt på Chelsea, som er forsvarende mestre lidt endnu, men ligner en klub, hvor mange nøglepersoner ikke er tilfredse med tingenes tilstand. Når snakken falder på Arsenal kan der ikke længere være nogen tvivl; Wenger må ud. Men hvornår og hvordan virker til at være op til ham selv. 

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.

Chelsea var slet ikke i nærheden af Manchester Citys niveau, da de forsvarende mestre og de kommende mestre mødtes på Etihad, og Chelsea virkede som et hold, der slet ikke troede på, at det kunne lade sig gøre at spille fodbold mod det her Manchester City-hold. Men hvordan kan styrkeforholdet have ændret sig så meget på så kort tid, og hvad kan Chelsea gøre for at lukke hullet op til Manchester City, så de igen i næste sæson skal kunne spille med om mesterskabet?

Udover en stor Chelsea-snak, tager vi også Arsenal og Arsene Wenger under kærlig behandling og konstaterer, at franskmandens afsked med sin hjerteklub er trukket i langdrag og nu nærmer sig det pinagtige.  

Dagens eksperter er nuværende HIK-spiller med en fortid i blandt andet Arsenal, Jonas Hebo Rasmussen, og journaliststuderende, Martin Kring, som er med i Chelsea Support Danmark.

Hør hele ugens udsendelse her:

**Udsendelsen er sponsoreret af Oddset fra Danske Spil** Det var uambitiøst, passivt og pinligt, dét Chelsea leverede på Etihad, og i denne omgang Mediano PL går vi helt tæt på netop Chelsea, som er forsvarende mestre lidt endnu, men ligner en klub, hvor mange nøglepersoner ikke er tilfredse med tingenes tilstand. Udover en stor Chelsea-snak, taler vi også Mohamed Salah - igen igen. Og så tager vi Arsenal og Arsene Wenger under kærlig behandling og konstaterer, at franskmandens afsked med sin hjerteklub er trukket i langdrag og nu nærmer sig det pinagtige. Men det virker fortsat til at være op til Wenger selv, hvornår han mener, at det er slut. Dagens eksperter er nuværende HIK-spiller med en fortid i blandt andet Arsenal, Jonas Hebo Rasmussen, og journaliststuderende, Martin Kring, som er med i Chelsea Support Danmark. Vært: Adam Møller Gomaa

Hør også sidste uges udsendelse, hvor Oscar Rothstein og Rasmus Monnerup udgjorde panelet til en yderst interessant og vigtig debat om fascination af Manchester Citys nuværende fodboldhold kombineret med bagsiden af medaljen, i forhold til, hvem der står bag projektet økonomisk.

Den udsendelse kan du finde her:

Udsendelserne i artiklen her er sponsoreret af Oddset, som er en af Medianos faste og gode samarbejdspartnere og sponsorer. Oddset betaler for at være med, og her på Mediano er vi stolte af vores partnere. Kan du lide Mediano, kan du forhåbentligt også lide vores sponsorer. Firmaer som Danske Spil, der står bag Oddset, er grunden til, at Mediano findes i det omfang, vi gør. Og de er grunden til, at vores brugere får gratis indhold, så en stor tak til Oddset for, at vi kan lave en masse fedt indhold om engelsk fodbold på Mediano.

I ugens udsendelse kan du også høre eksperternes bud på:

  • Om West Bromwich kan dømmes som nedrykkere efter nederlaget til Watford. 
  • Om Mohamed Salah er et one-season-wonder, eller om han er the real deal.
  • Om vi kan frede Brighton i forhold til nedrykning. 
  • Om Arsenal kan slå Milan ud af Europa League – og gå hele vejen og vinde turneringen. 
Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Laurence Griffiths

 

 

 

Mediano Superliga: Tæt på FC Midtjylland, AaB og Horsens, top 6 og dansk talentudvikling

Mediano Superliga: Tæt på FC Midtjylland, AaB og Horsens, top 6 og dansk talentudvikling

Mediano CL: Det store slag i Paris og det uforudsigelige opgør i London

Mediano CL: Det store slag i Paris og det uforudsigelige opgør i London