MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special # 1: Så åbner Mediano vores VM-studie. Her er den første af mere end 50 udsendelser om VM

VM Special # 1: Så åbner Mediano vores VM-studie. Her er den første af mere end 50 udsendelser om VM

VM Special: Velkommen til VM på Mediano. Velkommen til årets største sportsbegivenhed og velkommen til vores nedtælling til VM 2018 i Rusland. I denne første udsendelse kigger vi på VMs store favoritter - her 44 dage før det går løs.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank, der er Medianos hovedpartnere på VM i fodbold. I kraft af samarbejdet med dem kan vi lave mere end 50 udsendelser om VM.

Her er det første VM Preview fra Mediano studiet, som bliver tæt besat de kommende dage, uger, ja måneder. Jonas Hebo Rasmussen og Benjamin Leander er vores normale Preview-hold, der gør vores lyttere klar til de store fodboldkampe. Det har de gjort mange gange i foråret. Men her går de også ombord i VM i fodbold. Det bliver det første af flere Previews, og hvad er mere oplagt end at kigge helt overordnet på VMs største favoritter.

Hør deres vurderinger og foreløbige analyser af VMs 5-10 største favoritter. Det er selvfølgelig Tyskland, Brasilien, Argentina, Frankrig, men også Spanien (fra 2. seedningslag) og lidt kig på Belgien, Rusland, Portugal og England, der altid er et interessant slutrundeland, men måske især denne gang.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Oddset. Hvis der nævnes odds på VM, stammer disse fra Oddset. Fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen og tidligere fodbolddommer, oddssætter og bettingekspert Benjamin Leander går her igennem VMs store favorit-hold i en indledende gennemgang: Brasilien Tyskland Frankrig Belgien Spanien Argentina - og så tager de en kort runde om outsidere og andre. Hør i udsendelsen, hvordan Mediano agter at sende cirka 50 udsendelser om VM

Her kan du høre om:

  • Hvem har Leander og Hebo som favoritter?
  • Hvem af de store favoritter afskriver de nærmest på forhånd?
  • Hvilke faktorer kan blive afgørende?
  • Hvad betyder det, at flere af favoritterne kommer med forholdsvis erfarne trupper?
  • Hvem kommer med den mest ungdommelige og lovende trup af favoritterne?
  • Hvilke trænere har tilført hvad og hvor kan vi forvente de største forandringer i forhold til de gængse billeder af de store lande?
  • Hvor er de mulige overraskelser?
  • Hvem har de sværeste puljer?
  • Og hvad siger timingen og formen for de største spillere?

Rækkefølgende for gennemgangen i denne udsendelse er:

  • Brasilien
  • Tyskland
  • Frankrig
  • Belgien
  • Spanien
  • Argentina
  • Og så et kig på øvrige lande som Portugal, Colombia, England, Kroatien og Rusland.

Senere vil vi kigge på VMs mulige profiler og topscorere. Vi vil kigge på outsidere, og så vil vi selvfølgelig lave endnu dybere særudsendelser om hver af de store lande og meget af det indhold, der er beskrevet længere nede i artiklen.

Så dette er bare første smagsprøve på, hvad du kan forvente fra Medianos VM-dækning.

Hør også vores særlige tema-udsendelse om Rusland som værtsland og perspektiverne for og bag dette værtsskab:

Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 50 udsendelser. Op til og under VM sender vi 40 morgener i træk et fast VM-show. 

Glæd dig blandt andet til:

  • En udsendelse på hver af de store favoritter, hvor vi prøver at bore os ned i lande som Brasilien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Argentina og så måske England, fordi det altid er et spændende fodboldland.
  • En udsendelse om verdensdelene, hvor vi prøver at finde eksperter på Sydamerika, Asien, Afrika, etc.
  • Mindst to udsendelser om Rusland som værtsland.
  • En masse indhold om Danmark og Danmarks pulje.
  • En udsendelse HVER morgen i 40 dage i træk – optaget cirka kl. 8 hver morgen.
  • Masser af Bootroom-analyser på Youtube.
  • Artikler, blogs og analyser på Mediano.nu.
  • Og formentlig noget mere..

Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.

Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.

Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.

Rigtig god fornøjelse med VM.

Foto: Getty Images/Clive Rose

Bootroom, Legends eller VM – hvem vil hjælpe os med at lave mere indhold?

Bootroom, Legends eller VM – hvem vil hjælpe os med at lave mere indhold?

Mediano PL: Til bunds i bundkampen og dom over Manchester United og Arsenal

Mediano PL: Til bunds i bundkampen og dom over Manchester United og Arsenal