MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Partnernyt 3: Meget mere Mediano Lab

Partnernyt 3: Meget mere Mediano Lab

Mediano Lab: Der går i den grad værksted i den, når Faisto.dk skubber Mediano Lab og vores populære nørdeformat, Det Taktiske Værksted, helt frem til EM. Vi har indgået en aftale med Faisto, som rækker hele vejen til og med EM-slutrunden 2020.

Her er så den tredje af dagens partnernyheder. Og denne handler om noget af det nyeste og meget populære Mediano-indhold, nemlig formatet ’Det taktiske værksted’, hvor fodboldtræner Rasmus Monnerup har været værkfører og vært, mens Jonathan Hartmann også har kigget ind med analyser.

Mediano Lab er kanalen, hvor vi forsøger at gå et skridt dybere i en fodboldfaglighed og henvender os til det publikum, der gerne vil gå et skridt længere ned i detaljer og faglighed, når fodbold skal analyseres og forstås.

Det taktiske værksted er stedet, hvor vi både har talt med Superliga-trænere som Jacob Friis, Flemming Pedersen og Esbjergs Lars Vind om den måde, som holdene spiller på. Op til starten på den kommende sæson arbejder Monnerup også på aftaler med Glen Riddersholm, OBs Jakob Michelsen og måske andre i starten af sæsonen.

Men Lab er også stedet, hvor vi kigger dybt på holdene, også når træneren ikke er med. Vi har lavet analyser af Solskjærs United, Klopps Liverpool og af Barcelona og Real Madrid. Og mon ikke Monnerup også kommer forbi et af sine egne forbilleder, Pep Guardiola - apropos billedet i toppen.

Det vil være oplagt at kigge på de internationale tendenser, så snart vi kan se de mest interessante i den kommende sæson:

  • Bliver det RB Leipzig med Nagelsman?

  • Ender Sarri i Juventus og hvad vil det betyde?

  • Og hvad med Contes Inter, som mange er spændte på at følge?

Der er nok af emner at tage fat på.

Faisto.dk er Danmarks nye online værktøjshandel med store styrker i kundeservice, hurtig levering og god bedømmelse i trustpilot. Det er stedet, hvor du kan købe kvalitetsværktøj på nettet.

Faisto har også vist interesse i kvindefodbolden og stod bag vores serie om FC Nordsjællands forsøg på at spille i den bedste kvindelige liga. Derfor vil Faisto også være partner på Mediano Q hele resten af 2019, hvor Arnela Muminovic er vært.

Aftalen med EM indebærer, at vi op til og under EM vil kunne lave analyser af de mest interessante hold på et taktisk fundament.

Og så har Faisto valgt også at prøve at være den første partner på Medianos nye stærke sundhedskanal, Mediano Health. Stort velkommen også her til Faisto.dk.

Rasmus Monnerup og FC Nordsjællands Flemming Pedersen er samlet om Flickball-bordet og figurerne, der danner grundlag for ‘Det taktiske værksted’.

Rasmus Monnerup og FC Nordsjællands Flemming Pedersen er samlet om Flickball-bordet og figurerne, der danner grundlag for ‘Det taktiske værksted’.

Da Superligaen blev afgjort i påsken, stod Francis Dickoh og Rasmus Monnerup og analyserede i studiet, så vi kunne have helt friske udsendelser.

Da Superligaen blev afgjort i påsken, stod Francis Dickoh og Rasmus Monnerup og analyserede i studiet, så vi kunne have helt friske udsendelser.

 Foto i toppen: Getty Images

Jagten på det ENDNU smukkere spil

Jagten på det ENDNU smukkere spil

Partnernyt 2: Meget mere Mediano Legends

Partnernyt 2: Meget mere Mediano Legends